Referat af Byrådets møde d. 26.02.2007

33. Ombygning af EgeHuset

Sagsbeh.: Lene Poulsen

Sagsnr.: 1370-48672

Sagsfremstilling Sagen vedr. ombygningen af EgeHuset i forbindelse med renoveringen genfremlægges med ombygningsforslag på et niveau svarende til ca. 1,2 mill. kr. Behovet for ombygning og udvidelse af EgeHuset har som tidligere beskrevet primært udgangspunkt i børnenes og de unges behov hovedsageligt i forhold til - adskilte toiletforhold - større funktionelt motorikrum (som pt. er på ca. 50 m 2 )til trænings-, musik- og teateraktiviteter m.v. med plads til opbevaring af de specialpædagogiske redskaber, musikinstrumenter og lign. - flere mindre rum til både enkeltaktiviteter og aktiviteter med en mindre gruppe børn - større køkken til aktiviteter med børnene og de unge EgeHuset bruger i dag i høj grad kælderen, som i virkeligheden ikke er egnet til ophold på grund af meget lav loftshøjde, lav luftcirkulation og dermed dårligt indeklima. Der er givet dispensation til tidsbegrænset brug af kælderen. Af hensyn til børnenes og de unges behov for at blive opdelt i flere mindre grupper i løbet af dagen, er det nødvendigt at bruge de indrettede lokaler i kælderen i stort omfang. Indtil for nyligt anvendtes også en skurvogn på legepladsen som ekstra lokale til børnene og de unge, men skurvognen kan ikke bruges længere på grund af nedslidning og skimmelsvamp. Motorikrummet er EgeHusets største rum, men rummets størrelse giver alligevel ikke mulighed for plads til at de forskellige aktiviteter kan udføres optimalt. Der er desuden behov for samtalerum til forældresamtaler samt til mødelokale både for personalet, til forældrebestyrelsen og til de løbende familiearrangementer for børn og forældre. Endelig er der behov for personalefaciliteter såsom personalestue, toilet med bademulighed og kontor med PC arbejdspladser. Ved en ombygning og udvidelse af EgeHuset til ca. 1,2 mio. kr. vil følgende akutte behov blive opfyldt: - adskilte toiletforhold - etablering af foldevæg, som giver mulighed for et større lokale på ca. 75 m2 ved at ”lægge” motorikrummet sammen med et tilstødende lokale til f.eks. trænings -, teater- og musikaktiviteter med børnene. Lokalet vil ikke kunne bruges i de daglige aktiviteter, men kun ved særlige arrangementer og på klubaftener. - større køkken som delvist imødekommer behovet for aktiviteter med børnene - ca. 12 m 2 ekstra kontorfaciliteter - overdækning af udvendig trappenedgang Derimod vil følgende nødvendige forhold ikke kunne etableres i forbindelse med renoveringen: - flere mindre rum til aktiviteter med børnene - fast etableret større motorikrum på ca. 100 m 2 til trænings- musik- og teateraktiviteter m.v., hvor der er plads til opbevaring af de større specialpædagogiske redskaber som f.eks. trampolin, rullebrætsliske, motorikbolde, romaskine samt musikinstrumenter og lign. - personalestue, personaletoilet med bademulighed, mødelokale og kontor med flere PC- arbejdspladser

Byrådet 26.02.2007

65

Made with FlippingBook - Online magazine maker