Referat af Byrådets møde d. 15.12.2008

324. Selvforvaltningsopgørelse 2007/08

Sagsbeh.: Annette Wendt

Sagsnr.: 2008-65758

Sagsfremstilling Skolerne har regnskabsperiode, som svarer til skoleåret. Derfor er der lavet opgørelse over over- og underskud pr. 31/7-2008.

Skolerne har en selvforvaltningsaftale pr. skole. Aftalen indeholder den almindelige skolevirksomhed, specialforanstaltninger, SFO I, SFO II og førskolegrupper.

Sejlskolen, Naturskolen og Ungdomsskolen følger ligeledes skoleåret.

Der vedlægges opgørelse, der viser resultatet for den enkelte skole. Opgørelsen viser, at skolerne tilsammen har et akkumuleret resultat på 6.301.529 kr. i underskud. Resultatet er opgjort ekskl. indefrosne midler. Skolerne har tilsammen fået indefrosset 6.724.285 kr.

Skolerne har udarbejdet årsrapport. Det er første gang at skolerne udarbejder årsrapport i Ny Næstved.

Økonomi 4 af skolerne overskrider reglerne om maksimalt 5% i underskud. Det drejer sig om Fuglebjerg skole, Glumsø skole, Herlufmagle skole og Holmegaard skole. I forbindelse med selvforvaltningsoverførslerne pr. 31.12.2007, blev halvdelen af overskuddene for selvforvaltningsinstitutionerne indefrosset. Dette skete også for skolerne, dog var det halvdelen af overskuddet pr. 31.7.2007, som blev indefrosset. Indefrysningen skete først primo 2008, det var midt i skolernes regnskabsår og der kan derfor være flere skoler, som havde disponeret deres overskud. Udover at halvdelen af overskuddet blev indefrosset blev selvforvaltningsinstitutionerne også bedt om ikke at bruge af deres resterende overskud, og de virksomheder der havde underskud blev bedt om at afdrage på underskuddet. Resultatet pr. 31.7.2008 viser, at skolerne ikke har kunnet overholde henstillingen. Tilsammen har skolerne forøget deres underskud med 1.979.000 kr.

Det indstilles, at skolerne af hensyn til kommunens likviditet snarest opfylder udmeldingen omkring ikke at forøge det samlede underskud på området.

Der overføres et teknisk resultat pr. 31.12.2008 for skolerne. Det har vist sig, at der var fejl i opgørelsen pr. 31.12.2007, hvorfor der skal korrigeres på 5 af skolerne med i alt minus 2.308.022 kr. Fejlen har ikke været synlig på skolerne, idet overførslen pr. 31.12.2007 netop var en teknisk opgørelse.

Politisk behandling Udvalg for Børn og Familie Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning og Byrådet for så vidt angår bevillingsændringerne Sagens bilag Opgørelse over skolernes selvforvaltningsresultat pr. 31/7-2008 Årsrapport

Byrådet 15.12.2008

12

Made with FlippingBook - Online magazine maker