Sammenlagt vil etableringen af en sti for den del af strækningen, der ligger i Næstved Kommune (ca. 20 km.), for scenarie 1 beløbe sig til 3.240.000 kr. (162 kr. lbm.) for belægning med grus og 5.040.000 kr. (252 kr. lbm.) for belægning med asfalt. Løsningen frarådes generelt, da svellerne med tiden vil nedbrydes og give sætningsskader.
Tilsvarende vil anlægsomkostningerne for scenarie 2 beløbe sig til 5.360.000 kr. (268 kr. lbm.) for belægning med grus og 9.660.000 kr. (483 kr. lbm.) for belægning med asfalt.
For scenarie 3 vil belægning med grus beløbe sig til 12.380.000 kr. (619 kr. lbm.) og tilsvarende med asfaltbelægning 16.680.000 kr. (834 kr. lbm.). Dette scenarie ses kun relevant, såfremt der kan findes en indtægtsgivende bortskaffelse af skærverne gennem genanvendelse, der kan nedbringe anlægsomkostningerne til lavere niveau end scenarie 2. For alle scenarier skal der tillægges udgifter ved krydsning af trafikale knudepunkter (Slagelsevej m.v), samt ombygning af broen over Susåen til stiformål. Samlet anslået til ca. 500.000 kr. Løbende udgifter til drift og vedligehold i de 3 scenarier er endnu ikke belyst. Generelt vil etablering af en sti på den nedlagte banestrækning være væsentlig billigere end et tilsvarende nyanlæg af en sti, idet afvanding, vejkasse m.v er etableret, ligesom der ikke skal inddrages nye arealer til formålet. Carl Bro vurderer istandsættelse af banen til kørsel med veterantog mellem Næstved og Sandved vil koste ca. 5.154.000. Hertil skal forventes yderligere ca. 2 mio. kr. årligt i løbende vedligeholdelsesudgifter til blandt andet vegetationsbekæmpelse, udskiftning af sveller m.v. Udgifter til overkørsler og publikumsfaciliteter er ikke medregnet, da udgifterne hertil vil være meget afhængige af, hvordan evt. kørsel med veterantog på banestrækningen tilrettelægges. I Næstved kommune er det strækningen Næstved – Hyllinge, der er i den dårligste forfatning, mens strækningerne Hyllinge – Sandved og Sandved – Slagelse vil kræve færrest ressourcer i forhold til kørsel med veterantog. Tilsvarende har Østsjællands Jernbaneklub, Skælskørbanen, Nordisk jernbaneklub og Vestsjællands veterantog lavet et udkast til operatørsamarbejde mellem foreningerne om kørsel med veterantog på blandt andet strækningen Næstved – Sandved. Samlet vurderer de 4 foreninger, at strækningen kan klargøres til kørsel med veterantog for 448.476 kr. De løbende driftsudgifter til hele banen Slagelse – Næstved og Dalmose - Skælskør er angivet til 268.000 kr. De fastsatte beløb er baseret på, at hovedparten af opgaverne udføres ved hjælp af frivillig arbejdskraft. Jørgen Lindevall fra DSB Museumstog har desuden, i mail 19. august 2007, henvendt sig til Næstved Kommune vedrørende kørsel med veterantog på banestrækning og har oplyst, at det vil koste ca. 15 mio. kr. at bringe banen i en sådan tilstand, at der kan køres med 70 km i timen fra Slagelse til Næstved. I alle ovennævnte tilfælde er beløbsfastsættelserne skønnede og behæftet med væsentlige usikkerheder. Det må dog betragtes som meget tvivlsomt, om det vil være muligt at klargøre banen til kørsel med veterantog for det beløb, som er angivet i forbindelse udkast til operatørsamarbejde Østsjællands Jernbaneklub, Skælskørbanen,
Byrådet 15.12.2008
25
Made with FlippingBook - Online magazine maker