Nordisk jernbaneklub og Vestsjællands veterantog. I forslaget til finansiering af operatørsamarbejdet indgår ikke forventninger om kommunalt tilskud til drift og anlæg.
Banestrækningen er ikke kortlagt som forurenet. Banedanmark har oplyst, at en evt. forurening typisk begrænser sig til skærver og sveller. Det vurderes, at der er behov for en nærmere afdækning af evt. forureningsmæssige problemstillinger. Administrationen har derfor bedt Banedanmark om en oversigt over den historiske anvendelse og eventuelle hændelser i banens historie, der kan danne grundlag for mere detaljerede undersøgelser i forhold til potentiel forurening. Banedanmark har ikke reageret på denne henvendelse. Administrationen anbefaler derfor, at nærmere undersøgelser af de forureningsmæssige forhold sættes i bero, indtil oplysningerne om banens historik foreligger, eller der kan ske en afklaring af de ejermæssige forhold. Byrådet har endvidere modtaget henvendelse om kommunens overvejelser om egentlig jernbanedrift på strækningen. På baggrund af Banedanmarks notat af 13. oktober 2006, som ligger til grund for beslutningen om nedlæggelse af banestrækningen, anbefaler administrationen, at Næstved Kommune ikke engagerer sig i egentlig jernbanedrift, da omkostningerne vurderes at være for omfattende i forhold til det potentielle udbytte i kombination med, at denne type opgave bør varetages af statslige myndigheder. Økonomi Udvalget for Teknik- og Miljø besluttede den 9. oktober 2007 at afsætte 100.000 kr. af Grøn plan midlerne til forundersøgelser, og at der på sigt kan anvendes op til 200.000 kr. til dette formål
På nuværende tidspunkt er der anvendt i alt 110.000 kr. til forundersøgelser i forbindelse med projektets fase 1. Heraf betaler Slagelse kommune halvdelen, i alt 55.000 kr.
Indstillingen vil ikke medføre yderligere udgifter til projektet på nuværende tidspunkt. Indgåelse af en samarbejdsaftale og et grønt partnerskab med DN og Friluftsrådet kan nedbringe omkostningerne til fase 2 og give mulighed for tilskud til et evt. anlægsprojekt til stiformål.
Økonomiafdelingen oplyser, at sagen ikke har økonomiske konsekvenser.
Bæredygtighed (Agenda 21) Et stiprojekt kan bidrage til øget transport på cykel og til fods. Jernbanedrift kan bidrage til nedsat CO 2 udledning.
Handicapforhold (tilgængelighed) Et stiprojekt kan bidrage til bedre muligheder for handicappede til at færdes i det åbne land. Sundhedsmæssige konsekvenser Et stiprojekt kan bidrage til, at der i højere grad anvendes andre transportformer end biler og dermed bidrage til øget bevægelse og sundhed. Supplerende bemærkninger Teknik- og Miljøudvalgets beslutning af 15.11.2007 om kommissorium for den fremtidige anvendelse af den nedlagte jernbanestrækning mellem Næstved og Slagelse.
Politisk behandling Udvalget for Teknik og Miljø Udvalget for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning
Byrådet 15.12.2008
26
Made with FlippingBook - Online magazine maker