342. Udvalgsvederlag 2009
Sagsbeh.: Bertel V. Hansen
Sagsnr.: 2008-66825
Sagsfremstilling Byrådet kan beslutte at yde udvalgsvederlag til medlemmer af Byrådet for medlemskab af Økonomiudvalget og stående udvalg og til de medlemmer, der er valgt af Byrådet til Børn og Unge-udvalget. For kommuner med 80.001-90.000 indbyggere kan det samlede vederlag maksimalt udgøre 150 % af borgmesterens vederlag. Byrådet har i møde den 12. november 2007 besluttet, at puljen for udvalgsvederlag fastsættes til 150 %, og at puljen fordeles ligeligt mellem udvalgsmedlemmerne i 2008. Aktuelt udgør puljen 1.179.084,50 kr. Beløbet fordeles til 46 udvalgsmedlemmer. Pr. medlem udbetales 25.632,27 kr. årligt.
Økonomi Udgiften er afsat på budget 2009.
Økonomiafdelingen oplyser, at der er afsat 1.241.575,98 kr. i budget 2009, hvilket udgør 150 % af borgmesterens vederlag (inklusive pris- og lønfremskrivning fra 2008 til 2009 på 5,3 %). Udvalgsvederlaget i budget 2009 er pr. medlem 26.990,78 kr. årligt.
Lovgrundlag Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 1461 af 19. december 2005.
Særlige bemærkninger Borgmesterens vederlag, det faste vederlag til byrådets medlemmer og børnetillæg er centralt fastsat. Vederlag til udvalgsformændene er fastsat i styrelsesvedtægten og gælder indtil videre. Vederlag til viceborgmesteren er fastsat af Sammenlægningsudvalget og gælder for valgperioden.
Politisk behandling Udvalget for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning. Byrådet.
Indstilling Fællessekretariatet indstiller, 1. at puljen for udvalgsvederlag fastsættes uændret til 150 % for 2009, og 2. at puljen fordeles ligeligt mellem udvalgsmedlemmerne i 2009. Beslutning Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 08.12.2008 Torben Nielsen var fraværende. Anbefales.
Beslutning Byrådet, 15.12.2008 Torben Nielsen og Carsten Bering var fraværende. Godkendt.
Byrådet 15.12.2008
57
Made with FlippingBook - Online magazine maker