322. Demenspolitik i Næstved Kommune
Sagsbeh.: Gulli Bjørda Borch
Sagsnr.: 2007-81881.
Sagsfremstilling Næstved Kommunes demenspolitik er en specialiseret del af ældrepolitikken, der blev godkendt primo 2007, samt ældreområdets visioner og mål: ” Et godt ældreliv på egne præmisser”. Ældreområdets kommende udfordring bliver det øgede antal af personer med demens. Levealderen stiger, og det vil demensproblematikken også. Forekomsten af demenssygdomme stiger med alderen og fordobles for hvert 5. år efter det 65. år. Man anslår at 0,9 % af gruppen mellem 50 – 65 år er dementramt. I gennemsnit vil 7 % af alle over 65 år være dementramt. Med kommunens egne beregninger for befolkningstilvæksten, vil det for Næstved kommune betyde at der: I 2007 er 815 demensramte personer, i alderen > 65 år I 2014 er 1002 demensramte personer > 65 år – en stigning på 23 % I 2016 er 1040 demensramte personer > 65 år – en stigning på 28 % Desuden skal der tillægges 80 - 90 demensramte personer mellem 55 – 66 år, Dette antal stiger kun lidt, da befolkningstilvæksten her er minimal.
Politikken er udarbejdet af en arbejdsgruppe, der fagligt arbejder med demensområdet, og politikken har været sendt i offentlig høring.
Der er indkommet 11 høringssvar:
Ældrerådet peger specielt på dørsøgende demente og brug af teknologi Annie Willerslev Kjeldahl beskriver, at der bør være mere fokus på bl.a. boenheder for yngre borgere. Handicaprådet har et ønske om, at politikken kommer til at dække alle aldre, det handler om organisering og referencer. Alzheimerforeningen Storstrøm er bl.a. opmærksom på, at der skal være et mødested for personer under 65, samt en tidligere indsats. Distrikt Suså generelt positiv. Område MED for Bakkegården foreslår at bruge ordet ”dementramt i stedet for dementsyge, ( er tilrettet i politikken ). Distrikt Røjleparken, ingen bemærkninger. Demenskoordinator og demens ressourcepersoner ønsker et kvalificeret demensteam, og brug af teknologi. Distrikt Nord/Vest MED, stiller åbne spørgsmål vedr. botilbud, og organisering af demenskoordinator. Distrikt Syd MED har ingen kommentarer, håber at politikken kan muliggøres. Distrikt Øst MED sætter fokus på bl.a. personalets kompetencer og faglighed. Der er i de fleste af høringssvarene indeholdt ønsker om flere mere konkrete tiltag, der dels omhandler personaleresurser og efteruddannelse, samt organisering af demens koordinator og team. Mange af de nævnte forslag er formuleret i både i demenspolitikken samt ældrepolitikken og visionerne i ” Et godt ældreliv på egne præmisser” der danner grundlag for bl.a. budgetlægningen for 2009. Alzheimerforeningen stiller i deres høringssvar mange åbne spørgsmål, der overordnet omhandler organisering af området og forhold, der i dag pågår i ældreområdet.
Økonomi Økonomien tilpasses de budgetmæssige mål for henholdsvis 2008 og 2009 ud fra de beskrevne handlinger.
Byrådet 15.12.2008
7
Made with FlippingBook - Online magazine maker