237. 1. behandling af budgetforslag 2009 samt overslagsårene 2010-2012
Sagsbeh.: Steen Andersen
Sagsnr.: 2008-47537
Sagsfremstilling Direktionen fremlægger forslag til Byrådets 1. behandling af budget 2009-2012.
Budgetforslaget til 1. behandlingen er uændret i forhold til det budgetforslag, der forelå ved budgetseminaret. Totalbudgettet viser derfor ubalance på 51 mio. kr. i 2009, 146 mio. kr. i 2010, 76 mio. kr. i 2011 og et overskud på 16 mio. kr. i 2012. Budgetforslaget er baseret på uændret skatteprocenter samt statsgarantiindkomsttal. Direktionen har fremlagt et finansieringsforslag, der indebærer driftsreduktioner på 50 mio. kr. i 2009 og 60 mio. kr. i de efterfølgende år. Det indebærer ligeledes anlægsreduktioner på 30 mio. kr. i 2009, stigende i de efterfølgende år. Endelig anbefaler Direktionen at de indefrosne selvforvaltningsoverskud først tilbagebetales i 2011 og 2012.
En gennemførelse af Direktionens finansieringsforslag vil medføre overskud i budgetterne på 29 mio. kr. i 2009, 14 mio. kr. i 2010, 16 mio. kr. i 2011 og 88 mio. kr. i 2012.
Reduktionerne og udskydelsen af tilbagebetalingen af indefrysningen er IKKE indarbejdet i budgettet til 1. behandlingen.
Der er frist for politiske ændringsforslag tirsdag den 16. september 2008 kl. 12.00. Ændringsforslag sendes elektronisk til Økonomi- og Personaledirektør Peter Pedersen (peped@naestved.dk) og Budgetchef Steen Andersen (stand@naestved.dk) på vedlagte skema. Processen indebærer, at der skal stilles politiske ændringsforslag om indarbejdelse af de reduktioner, der ønskes indarbejdet i budgettet, samt eventuelt tilbagekøb af omprioriteringsforslag, hvis de ikke ønskes gennemført.
Politisk behandling 1. behandling i Økonomiudvalget den 1. september 2008 1. behandling i Byrådet den 8. september 2008 2. behandling i Økonomiudvalget den 29. september 2008 2. behandling i Byrådet den 6. oktober 2008
Sagens bilag Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget 2009-2012 Skema til ændringsforslag til 2. behandlingen Kopi af høringssvar siden uge 32 http://net.naestved.dk/Budget2009.aspx. Indstilling Direktionen indstiller, at budgetforslaget oversendes til Byrådets 1. behandling med følgende indstillingspunkter: 1. At der fastlægges konkrete driftsreduktioner for netto mindst 50 mio. kr. i 2009 og 60 mio. kr. i de efterfølgende år mellem 1. og 2. behandlingen af budgettet
Byrådet 08.09.2008
573
Made with FlippingBook - Online magazine maker