91. Dannelse af børnehaveklasser for skoleåret 2008/09
Sagsbeh.: Hanne Marie Larsen Petersen
Sagsnr.: 2007-75875
Sagsfremstilling Der har været indskrivning til børnehaveklasser i uge 50 for de skoler, der har forskudte valgperioder og i uge 3 for øvrige skoler. Efterfølgende har skolerne via brev og telefon kontaktet de forældre, der ikke har henvendt sig til en af skolerne. Skolerne vil fortsat følge op på de 26 ”ikke fremmødte børn”. Der er 937 elever til de kommende børnehaveklasser fordelt på 45 børnehaveklasser. 44 elever er optaget på privatskoler. Elevtallene på de enkelte skoler fremgår af vedlagte oversigt. Ved dannelse af børnehaveklasserne er det tilstræbt at imødekomme forældrenes ønske om skoleplacering, herunder søskenderelationer, men ifølge regler vedr. frit skolevalg i Næstved Kommune kan der ikke optages elever, der er bosiddende uden for skoledistriktet, hvis der i forvejen er 24 elever i klassen, dog 22 elever på Ll. Næstved Skole, Holmegaardskolen og Holsted Skole, da der skal være plads til skoledistriktets egne elever.
Dette betyder, at der er givet 26 afslag i alt, heraf 6 søskende: 4 til Rønnebæk Skole 6 til Ll. Næstved Skole, heraf 2 søskende 2 til Herlufmagle Skole, heraf 1 søskende 3 til Grønbroskolen, heraf 1 søskende 5 til Lindebjergskolen 6 til Holsted Skole, heraf 2 søskende.
Rønnebæk Skole har p.t. 27 distriktsbørn indmeldt i den kommende børnehaveklasse. Hvis skolen inden skolestart kommer på 29 elever, vil det blive nødvendigt at oprette en ekstra klasse. Der skal oprettes en ekstra klasse på skoler med flere spor, hvis der er flere end 24 elever i en klasse. En ekstra klasse skulle således oprettes enten på Herlufmagle Skole eller Glumsø Skole, idet der i området var 49 og 48 elever til de kommende børnehaveklasser. Det foreslås, at der oprettes 3 klasser på Glumsø Skole. Ved at oprette en ekstra klasse på Glumsø Skole imødekommes 3 forældres ønske om optagelse på Glumsø Skole, og der sikres dermed plads til de ekstra børn, der kan komme i forbindelse med den forventede udbygning i området omkring Glumsø Skole. Tosprogede børn Alle tosprogede kommende børnehaveklassebørn modtager sprogstimulering og sprogscreenes af tosprogskonsulenten og tosprogspædagogerne. De besøges ligeledes i hjemmet med henblik på vejledning til forældrene om, hvordan de kan støtte deres barns tosproglige udvikling og skolegang.
Byrådet 10.03.2008
219
Made with FlippingBook - Online magazine maker