Referat af Byrådets møde d. 10.03.2008

83. Gunderslev Bro, frigivelse af rådighedsbeløb

Sagsbeh.: Helle Lundholm Smidt

Sagsnr.: 2008-2739

Sagsfremstilling Forstærkning af Gunderslev Bro.

Byrådet har på budget 2008 afsat 600.000 kr. til forstærkning af Gunderslev Bro med henblik på at hæve vægtbegrænsningen. I dag er broen skiltet med en vægtbegrænsning på max. totalvægt på 3,5 t. Der er udarbejdet særeftersyn af bygværket med tilhørende økonomisk overslag og tidsplan af det Rådgivende Ingeniørfirma Broconsult i august måned 2007. Af særeftersynet fremgår det, at broen vil kunne forstærkes med kulfiberbånd, således at den i fremtiden vil have en vægtbegrænsning på max. 24 t totalvægt for enkeltkøretøj og 32 t totalvægt for køretøj med anhænger. Forstærkningen vil kunne udføres inden for en periode af 2 måneder for en samlet anslået pris på kr. 600.000 excl. moms.

Der skal søges om frigivelse af den fornødne anlægsbevilling for at kunne igangsætte projekteringen, udbud, kontrahering og udførelse af anlægsarbejdet.

Økonomi Økonomiafdelingen oplyser, at der er afsat 600.000 kr. på anlægsbudgettet i 2008 til forstærkning af bygværket og hævning af vægtbegrænsningen.

Politisk behandling Udvalget for Teknik og Miljø Økonomiudvalget Byrådet

Indstilling Teknik og Miljøforvaltningen indstiller,  at de på budgettet afsatte 600.000 kr. til forstærkning af Gunderslev Bro frigives,  at Vejvæsenet bemyndiges til at igangsætte arbejdet.

Beslutning Udvalg for Teknik og Miljø, 12.02.2008 Elmer Jacobsen var fraværende. Anbefales.

Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 03.03.2008 Henning Jensen var fraværende. Anbefales.

Beslutning: Byrådet, 10.03.2008 Kurt Petersen og John Lauritzen var fraværende. Godkendt.

Tilbage til toppen

Byrådet 10.03.2008

198

Made with FlippingBook - Online magazine maker