86. Endelig godkendelse af lokalplan B9.1 for område ved Ellebæksvej/Anemonevej
Sagsbeh.: Jakob Carlé Zabel
Sagsnr.: 2007-38578
Sagsfremstilling Forvaltningen har i samarbejde med ejers konsulent udarbejdet forslag til lokalplan for et mindre boligområde ved Ellebæksvej og Anemonevej i bydelen Markkvarteret, Næstved. Lokalplanforslaget skal åbne mulighed for, at området omdannes til boligområde samt at overføre området fra landzone til byzone. Området består i dag dels af boliger, dels af en nedlagt tømrervirksomhed. Lokalplanen indeholder bestemmelser for udformning af nyt boligbyggeri. Bebyggelsen som helhed skal udformes, så den indeholder byrumsmæssige kvaliteter i form af en relativt tæt bebyggelse omkring gadeforløbene.
Lokalplanområdet opdeles i et område A til fritliggende boliger. Område B udlægges til mindre byhuse. Det fastlægges ved byggefelter, at ny bebyggelse orienterer sig mod gaderummet.
Lokalplanen fastsætter materialebestemmelser, som sikrer, at den ny bebyggelse udformes i harmoni med eksisterende karakteristiske træk i bykernens randzone.
Lokalplanområdet er beliggende i rammeområde B9.1 i Næstved kommuneplan 2001-2012. Lokalplanforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med de i kommuneplanen fastsatte rammer for lokalplanlægningen.
Der er afholdt borgermøde den 28. november 2007. Der var et stort fremmøde og på mødet blev forslaget drøftet med positive tilbagemeldinger.
Forslaget har efterfølgende været i offentlig høring i perioden 30. november til 27. december 2007. Der er ikke indkommet kommentarer i perioden.
Lokalplanens § 5.1 er ændret efter ønske fra grundejerne, fra krav om 1,5 parkeringspladser på egen grund til 1 parkeringsplads på egen grund.
Lovgrundlag Planloven
Supplerende bemærkninger Sagen om lokalplanforslaget er behandlet som sag nr. 165 i udvalgets møde den 18.9.2007 og som sag nr. 177 i mødet den 2.10.2007.
Politisk behandling Udvalget for Ejendomme og Lokalplaner Økonomiudvalget Byrådet
Sagens bilag Rettelsesblad.
Byrådet 10.03.2008
203
Made with FlippingBook - Online magazine maker