269. Praksisplaner, høring
Sagsbeh.: Dorthe Berg Rasmussen
Sagsnr.: 2008-26500
Sagsfremstilling Baggrund
Region Sjælland har forsyningsforpligtelsen i forhold til praksissektorens ydelser. Der er indgået landsdækkende overenskomster herom mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og organisationerne på praksisområdet. Overenskomsterne regulerer de pågældende praksisområder. Alle overenskomster arbejder med samarbejdsudvalg, der styrer den lokale udmøntning af overenskomsterne. Samarbejdsudvalgenes medlemmer er udpeget af henholdsvis yderorganisationerne på den ene side og regioner og kommuner på den anden. De overenskomster, som indeholder krav om, at der i samarbejde med den lokale yderorganisation skal udarbejdes praksisplaner, er følgende: Almen praksis Speciallægepraksis Fysioterapi Kiropraktik Praksisplanerne udarbejdes mindst én gang i hver valgperiode. Som grundlag for arbejdet med praksisplanerne er udarbejdet udkast til Region Sjællands overordnede mål og rammer for praksisplanlægningen. Udkastet skal ses som Regionsrådets sigtelinjer for udviklingen af praksisområdet, der forventes at sive ned i og gennemsyre de enkelte praksisplaner. Udvidet dialog mellem regionen og kommunerne Region Sjælland har d. 13. maj 2008 på dialogmøde med de 17 kommuner orienteret om processen vedr. praksisplanerne bl.a. med henblik på at skabe et fælles grundlag for og forståelse af de konkrete udfordringer, der er karakteriseret ved en mangelsituation både på området for almen praksis og speciallægeområdet. På mødet blev drøftet dimensioneringsgrundlag, herunder den geografiske dækning i de enkelte kommuner, samt etablering af rammer for bæredygtige praksis og fremtidssikring af borgernes krav på at være tilknyttet en praktiserende læge. Samtidig hermed blev sat fokus på betydningen af det samlede borgernære sundhedstilbud i kommunen – nemlig, at der er speciallæger, praktiserende læger, kiropraktorer og fysioterapeuter tilgængelige i det lokale område. Tidsplan Planudkastene er nu udarbejdet og er i perioden 26. august til 15. oktober 2008 i høring hos kommuner, patientforeninger, faglige organisationer m.fl. Herefter vil høringssvarene i relevant omfang blive indarbejdet i planudkast og blive endeligt behandlet af Regionsrådet d. 6. november 2008. Specialelægehjælp På området for speciallægehjælp er der udarbejdet en generel plan samt fire delplaner (øjne, ører, hud og kirurgi). De øvrige 10 specialer, som er repræsenteret i regionen, vil blive planlagt efterfølgende og parallelt med udarbejdelsen af specialeplanen på sygehusområdet.
Byrådet 06.10.2008
639
Made with FlippingBook - Online magazine maker