270. Beskæftigelsesplan 2009
Sagsbeh.: Berit Rosenkilde
Sagsnr.: 2008-8855
Sagsfremstilling De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret skal årligt udarbejde en plan for det kommende års beskæftigelsesindsats. Den skal indeholde de vigtigste indsatsområder og være en plan for, hvordan jobcentret vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer. I forhold til beskæftigelsesindsatsen i 2009 har Beskæftigelsesministeren udmeldt tre centrale mål, der skal indarbejdes i beskæftigelsesplanen 2009: Arbejdskraftreserven : Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end 3 måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt. Sygedagpengemodtagere : Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpenge modtagere over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før. De unge : Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontant-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpenge-modtagere bliver nedbragt i forhold til året før. Politisk er det i Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv besluttet, at Jobcenter Næstved i 2009 skal sætte særligt fokus på følgende målgrupper: Forsikrede ledige Kvindelige kontant- og starthjælpsmodtagere (30-39 år) Personer på ledighedsydelse Sygemeldte borgere De unge under 30 år Det skal bemærkes, at Beskæftigelsesplan 2009 primært indeholder strategier i forhold til den beskæftigelsesfremmende indsats for ovennævnte målgrupper. De konkrete indsatser til understøtning af strategierne vil i slutningen af 2008 blive fastsat og beskrevet i samarbejde med medarbejderne i jobcentret. Indsatserne vil herefter blive indskrevet i en Indsatsplan med henblik på implementering i 2009. Beskæftigelsesplan 2009 har været drøftet på et dialogmøde den 12. august 2008 mellem Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR), Integrationsrådet og Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv (UAE). Planen har endvidere været i høring hos LBR, og de har på deres møde den 26. august 2008 afgivet deres høringssvar (se bilag i Beskæftigelsesplan 2009). Den 8. september 2008 afholder UAE dialogmøde med Virksomheds-MED og Sektor-MED for at drøfte Beskæftigelsesplan 2009. Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv har på deres møde den 9. september drøftet LBR’s høringssvar og resultatet af dialogmødet med MED-udvalgene, og Beskæftigelsesplan 2009 er herefter færdigrevideret. Supplerende bemærkninger Byrådet skal senest den 15. oktober 2008 godkende beskæftigelsesplanen med LBR’s bemærkninger. Beskæftigelsesplanen skal senest den 31. oktober 2008 sendes til Beskæftigelsesregionen med LBR’s bemærkninger. Den godkendte Beskæftigelsesplan samt LBR’s bemærkninger skal senest offentliggøres den 10. j anuar 2009.
Politisk behandling Økonomiudvalget Byrådet
Byrådet 06.10.2008
641
Made with FlippingBook - Online magazine maker