274. Principper for borgerinddragelse
Sagsbeh.: Ole Christian Terp
Sagsnr.: 2007-72130
Sagsfremstilling Med udgangspunkt i visionerne for Næstved Kommune har Udvalg for Borgerservice og Lokaldemokrati formuleret principper for borgerinddragelse. Principperne tænkes anvendt i forhold til såvel borger- som brugerinddragelse i Næstved Kommune. Principperne skal desuden ses som et naturligt fundament ved udarbejdelse af diverse sektorpolitikker. På den måde indtænkes synspunkter, viden og deltagelse fra borgere og brugere i den politiske sagsbehandling frem mod et godt og sikkert beslutningsgrundlag for byråd og fagudvalg. Udvalget har lagt vægt på at formulere principper, der er enkle samt lette at kommunikere. Det er blevet til fem principper, der er udformet, så de kan fungere som en slags tjekliste i forbindelse med al borger- og brugerinddragelse. De fem principper kaldes VISTA. VISTA er derudover et latinsk udtryk for ”et herligt klarsyn”. Principperne: V iden: Vi indleder alle opgaver med at overveje, hvordan borgerne bedst inddrages og vi sikrer adgang til viden og ressourcer. I stand til : Borgerne oplever, at der er reelle muligheder for deltagelse. S tøtte : Kommunen støtter borgerne til deltagelse. T ilknytning : Borgerne inddrages når de har et tilhørsforhold til et emne eller område. A nledning: Vi viser borgerne hvad deres deltagelse har givet anledning til.
VISTA-principperne tænkes samlet og formidlet i en folder, hvor det samtidig er muligt at lave et indstik med aktuelle indsatsområder på det lokaldemokratiske område.
Supplerende bemærkninger Yderligere baggrund for principperne kan ses i sag nr. 180 behandlet på mødet den 7. april 2008 i Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning. Sagen om regulativ for dannelse af lokaludvalg med § 65d-status kommer til behandling på byrådets møde i november 2008.
Politisk behandling Udvalg for Borgerservice og Lokaldemokrati Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning Byrådet.
Indstilling Udviklingsforvaltningen indstiller, at sagen fremsendes med anbefaling til byrådet til godkendelse. Beslutning Udvalg for Borgerservice og Lokaldemokrati, 16.09.2008 Godkendt med bemærkning. Udvalget ønsker punktet drøftet minimum 1 gang om året. Lars Hoppe Søe ønsker en politik, der beskriver, hvilke konkrete rettigheder borgerne har ved borgerinddragelse.
Byrådet 06.10.2008
650
Made with FlippingBook - Online magazine maker