266. Budget 2009 - 2012 2. behandling
Sagsbeh.: Steen Andersen
Sagsnr.: 2008-49430
Sagsfremstilling Hermed fremsendes materiale til 2. behandling af budget 2009-2012.
Der er indgået budgetforlig mellem Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Carsten Bering (udenfor partierne). Forliget indeholder en lang række ændringer til budgettet, som det så ud til 1. behandlingen. Der indarbejdes driftsreduktioner på 51,6 mio. kr. 2009, 77,4 mio. kr. i 2010 og 47,5 mio. kr. i 2011 og 2012. En del af ændringerne på driftsbudgettet skyldes udskydelse af frigivelsen af de indefrosne selvforvaltningsmidler til december 2010, 2011 og 2012 med hver en tredjedel af det indefrosne beløb. Budgetforliget indeholder også et nyt anlægsbudget for 2009-2017. Det samlede anlægsbudget er reduceret med 43,3 mio. kr. i 2009, 103 mio. kr. i 2010, 8,3 mio. kr. i 2011 og forøget med 33,7 mio. kr. i 2012 i forhold til anlægsbudgettet til 1. behandlingen. Det nye nettoanlægsbudget er på 94,3 mio. kr. i 2009, 89,9 mio. kr. i 2010, 173,5 mio. kr. i 2011 og 144,5 mio. kr. i 2012.
Der henvises ligeledes til noterne til både driftsreduktionerne (bilag 6) og det nye anlægsbudget (bilag 7).
Budgetforliget indebærer en uændret skatteudskrivning i forhold til 2008, indkomstskat opkræves med 25,0 procent, grundskyld med 25,0 promille og dækningsafgift af erhvervsejendomme med 5 promille. Dækningsafgiften af offentlige ejendomme fastsættes til 12,5 promille af offentlige ejendommes grundværdier. Dækningsafgiften skal fastsættes til halvdelen af grundskyldspromillen. Der opkræves 8,75 promille af forskelsværdien af offentlige ejendomme. Budgetforliget indebærer, at der indføres en skærpet likviditetsstyring i 2009. Den skærpede styring skal sikre, at kommunen ikke kommer i konflikt med kassekreditreglen (må ikke have en negativ gennemsnitslikviditet over de seneste 365 dage). Likviditetsstyringen indebærer blandt andet, at der indføres særlige bindinger på indkøb af varer, og tjenesteydelser. Det udmøntes konkret i selvforvaltningsreglerne. Beslutningen om ikke at give ufinansierede tillægsbevillinger videreføres i 2009.
Det indgåede budgetforlig kan ses i bilag 2, 3 og 4.
Siden 1. behandlingen har der været en del tekniske ændringer. De tekniske ændringer er specificeret i bilag 1, samt indstillingsskrivelsen til 2. behandlingen.
Der har været afholdt budgetkontrol pr. 1. september 2008 på alle kommunens politikområder. Resultatet af budgetkontrollen viser, at der samlet set ikke forventes store budgetproblemer. Der vil formodentlig være behov for at justere bevillingerne mellem områderne, både i 2008 og 2009. I forbindelse med behandlingen af den samlede budgetkontrol pr. 1. september 2008 tages der beslutning om bevillingsændringerne. Budgetkontrollen fremlægges til særskilt politisk behandling i oktober/november 2008.
Byrådet 06.10.2008
631
Made with FlippingBook - Online magazine maker