Referat af Byrådets møde d. 06.10.2008

En godkendelse af de tekniske ændringer samt budgetforliget (bilag 1, 2, 3 og 4) vil medføre overskud i budget 2009-2012 på henholdsvis 46 mio. kr., 40 mio. kr., 2 mio. kr. og 15 mio. kr. Der er indsendt en lånedispensationsansøgning til Velfærdsministeriet vedrørende anlægsudgifter til kvalitetsfonden på skole, dagpasning, ældre og kultur. Velfærdsministeriet er pt. ved at vurdere de indkomne ansøgninger. Der er ikke budgetteret med låneoptagelse til anlægsudgifter vedrørende kvalitetsfondprojekter. Såfremt der opnås lånedispensation fra Velfærdsministeriet, skal der meddeles en indtægtsbevilling for 2009.

Bevillingsniveauet i kommunen fastsættes til at være pr. politikområde, afsat som nettobevillinger (udgifter – indtægter).

Supplerende oplysninger Efter 2. behandlingen af budgetforslaget i Økonomiudvalget har Næstved Kommune modtaget tilsagn fra Velfærdsministeriet om lånedispensation på 22,1 mio. kr. i 2009 til anlægsudgifter til kvalitetsfonden. Lånedispensationen medfører at indtægtsbudgettet kan forøges med 22,1 mio. kr. i 2009. Til gengæld skal der budgetteres med renter og afdrag på lånet med 0,884 mio. kr. i 2009, 1,768 mio. kr. i 2010-2012. Lån, renter og afdrag indarbejdes i budget 2009-2012, hvilket medfører at balancen i 2009 ændres til et overskud på 67,26 mio. kr., 38,392 mio. kr. i 2010, 0,361 mio. kr. i 2011 og 13,098 mio. kr. i 2012. Økonomiafdelingen tilretter budgetmaterialet efter 2. behandlingen.

Politisk behandling Økonomiudvalget den 29. september 2008 Byrådet den 6. oktober 2008

Sagens bilag Indstillingsskrivelse til 2. behandlingen (tilrettet efter Økonomiudvalgsbehandlingen) Bilag med ændringsforslag: Bilag 1: Ændringsforslag af teknisk karakter Bilag 2: Budgetforlig Bilag 3: Budgetforlig, driftsreduktioner Bilag 4: Budgetforlig, ændringer i anlægsbudgettet/nyt anlægsbudget Bilag 5: Ændringsforslag fra Det Radikale Venstre

Til orientering vedlægges Bilag 6: Noter til driftsreduktioner Bilag 7: Noter til anlægsbudget Bilag 8: Nyt jordforsyningsbudget Bilag 9: Notat om statsgaranti

Indstilling Økonomi- og Personaledirektøren indstiller,

1) at der vælges statsgaranti af skatter og tilskud 2) at udskrivningsprocenten fastsættes til 25,0 3) at grundskyldspromillen fastsættes til 25,0 4) at dækningsafgift på erhvervsejendomme fastsættes til 5,0 promille 5) at kirkeskatten fastsættes til 0,98 procent 6) at bilag 1 – tekniske ændringsforslag godkendes 7) at Økonomiudvalget tager stilling til budgetforliget (bilag 2, 3 og 4), og ændringsforslag fra Det Radikale Venstre (bilag 5). 8) at balancen i årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag tilvejebringes via regulering af "forskydninger i likvide aktiver"

Byrådet 06.10.2008

632

Made with FlippingBook - Online magazine maker