267. Rammeaftale for det sociale område 2009
Sagsbeh.: John Pedersen
Sagsnr.: 2008-2510
Sagsfremstilling På baggrund af indberetningen vedrørende udbud og efterspørgsel af botilbud til handicappede fra kommunerne i Region Sjælland, har regionen udarbejdet forslag til ”Rammeaftale 2009” . Næstved Kommunes redegørelse blev godkendt i Byrådet den 28/4 pkt. 131. Rammeaftalen skal sikre et samlet overblik over hvilke tilbud, der er til rådighed for borgerne i region Sjælland på det specialiserede sociale område, på området for ældreboliger og visse dele af specialundervisningsområdet. Desuden omhandler aftalen regelsæt for, hvorledes takstberegningerne skal udføres, og endelig er der aftaler vedrørende høring og orientering samt forpligtigelser i forbindelse med finansiering, ved henholdsvis oprettelse og nedlæggelse af tilbud. Med rammeaftalen for 2007 er det mellem Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen aftalt, at arbejde i et tæt samarbejde om koordinering på de serviceområder der er omfattet af rammeaftalen. Det er aftalt at sikre en fortsat udvikling af kvaliteten og indsatsen i tilbuddene, samt at udviklingen af området må hvile på en forståelse af hvilke fælles mål og visioner, regionens tilbud – uanset driftsherreforhold – skal drives efter. Kommunerne og Region Sjælland arbejder i fællesskab for: At sikre borgere med særlige behov, adgang til specialiserede tilbud og behandling, således at den brede vifte af tilbud og den særlige ekspertise borgerne benytter sig af, understøttes og udvikles. At sikre borgerne en dynamisk og fleksibel socialsektor, der tager afsæt i den enkeltes ønsker, behov og muligheder. At sikre borgerne en socialsektor hvor ressourcerne udnyttes optimalt. At – ud fra et nærhedsprincip – sikre borgerne en sammenhængende og koordineret indsats på tværs af kommune- og regionsgrænser og på tværs af sektorer. Den kommunale samarbejdsaftale Den kommunale samarbejdsaftale afløser hensigtserklæringen som udløber med Rammeaftalen for 2008. Samarbejdsaftalen er en politisk aftale om gensidig forventningsafstemning i forhold til samarbejde og koordinering kommunerne imellem. Samarbejdsaftalen omfatter social- og specialundervisningsområdet og koordinerer såvel kan- som skal-området. Kommunerne i region Sjælland har i KKR-regi har fastlagt syv principper for samarbejdet vedrørende forsyning og udvikling af tilbud på social- og specialundervisningsområdet. Principperne for samarbejdet er: At alle kommuner arbejder for, at tilbuddenes indhold og metodeanvendelse løbende udvikles og svarer til god praksis på området. At kommunerne på tværs drøfter kvalitetsudvikling, sammenhæng mellem pris og effekt, den samlede tilbudsportefølje m.v. At såvel brugerkommuners overvejelser om ændringer i indsats og brug af tilbud m.m. som driftskommuners overvejelser om etablering af nye tilbud eller
Byrådet 06.10.2008
634
Made with FlippingBook - Online magazine maker