290. Forslag til kommuneplan 2009-21 for Næstved kommune - Rammer for lokalplanlægningen
Sagsbeh.: Tine Smidt Jeppesen
Sagsnr.: 2008-47556
Sagsfremstilling Forslaget til kommuneplan 2009 er opdelt i en hovedstrukturdel og en rammedel.
Hovedstrukturdelen, der indeholder de overordnede mål for arealanvendelsen på alle de emner, der skal indgå i kommuneplanen, blev efter tidsplanen behandlet af Økonomiudvalget den 15. september 2008 og udsendtes herefter til høring i alle fagudvalg forinden endelig behandling i Økonomiudvalg og Byråd.
Rammedelen indeholder de mere detaljerede rammer for den efterfølgende lokalplanlægning.
Teknik og miljøforvaltningen arbejder med at få harmoniseret rammerne for lokalplanlægning fra de 5 gamle kommuneplaner til et ensartet produkt, der tager afsæt i en standard kaldet planDK2. Lokalplanrammerne består af en indledende del med generelle rammer for lokalplanlægningen af samtlige enkeltområder i kommunen. Det vil sige de forhold, der skal være gældende for planlægning af alle områder samt for planlægningen af de forskellige typer af områder: Boligområder, erhvervsområder, rekreative områder, m.v. Endvidere er der rammer for planlægningen af eksempelvis arealer, der grænser mod landzone, støjbelastede arealer, naturarealer m.v. De generelle rammer suppleres med specifikke rammer for hvert enkelt boligområde, erhvervsområde m.v. De specifikke rammer definerer bebyggelsesprocent, højde og øvrige særlige forhold for det enkelte rammeområde. Eksempelvis om der er kulturmiljøinteresser, bevaringsværdig bebyggelse, kystnærbyzone, særlige friarealhensyn. Der arbejdes som udgangspunkt med at videreføre de specifikke rammer for det enkelte rammeområde, der fremgår af de 5 gældende kommuneplaner. Der foretages mindre justeringer, der kan begrundes med ændringer af de faktiske forhold og kendte ønsker om byggemuligheder, som det anbefales at imødekomme. Liste over disse ændringer vil blive præsenteret til Udvalgets møde den 21. oktober 2008 og vil efterfølgende blive forelagt Økonomiudvalg og Byråd. Generelt tilpasses rammerne for lokalplanlægning de nye bestemmelser om bebyggelsesprocent i det nye bygningsreglement08, der trådte endeligt i kraft den 1. august 2008. Den nye byggelov øger generelt bebyggelsesprocenten i bolig-, erhvervs- og sommerhusområder. Rammerne for lokalplanlægning er endnu ikke layoutet, hvilket vil ske inden materialet offentliggøres. Der vil i denne forbindelse blive foretaget nødvendige sproglige og tekniske justeringer af materialet.
Lovgrundlag Planloven
Byrådet 10.11.2008
692
Made with FlippingBook - Online magazine maker