304. Forslag til budget 2009 for Avnø Naturcenter
Sagsbeh.: Johnni Helt
Sagsnr.: 2007-27837
Sagsfremstilling Bestyrelsen for Avnø Naturcenter fremsender forslag til Budget 2009 og takster for benyttelse til godkendelse i Byrådet. Avnø Naturcenter blev oprettet for 5 år siden i et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen, Vordingborg og Næstved Kommuner. De to kommuner er fælles om drift af en naturskole, og Skov- og Naturstyrelsen deltager som ejer af arealet og driver den offentlige del af Avnø Naturcenter.
Næstved kommunes repræsentanter i bestyrelsen er Dorthe Lynderup og John Lauritzen.
De to kommuner bidrager hver med kr. 377.500 til drift af Naturskolen. Tilskuddet blev fra 2007 forhøjet, som følge af kommunesammenlægningen, idet sammenlægningen har betydet, at langt færre skoler og institutioner fra andre kommuner i fremtiden skal betale for benyttelse.
Skov- og Naturstyrelsen bidrager med ca. kr. 127.000 til drift af Naturcentret.
Ifølge takstbladet følges de priser, der i øvrigt anvendes af Skov- og Naturstyrelsen. Naturformidlingen for børn fra skoler og daginstitutioner i Vordingborg og Næstved kommuner er gratis for grupper på op til 25 børn og ved overnatning betales kun halv pris.
Ved større grupper betales kr. 350 pr. ekstra klasse, ligesom der betales for naturformidling efter kl. 16.00 og i weekends.
En af de store kommende opgaver for bestyrelsen er at drøfte, hvordan fremtidige oversvømmelser af Naturcentret kan undgås. Derfor vil der blive udarbejdet et forprojekt til forhøjelse af digerne, som der senere vil blive truffet beslutning om, hvordan der kan søges midler til gennemførslen. Forslaget vil senere blive fremsendt til behandling i de to kommuner. I forbindelse med vedtagelse af budget 2009 skal der gennemføres besparelser på naturtilbud med kr. 200.000. Forvaltningen foreslår, at Avnø Naturcenter orienteres om budgetsituationen og at der ikke på nuværende tidspunkt kan gives en garanti for, at besparelser ikke fremover kan berøre kommunens tilskud til Naturcentret. Økonomi Der budgetteres med samlede driftsudgifter i 2009 på kr. 982.000 og indtægter på kr. 982.100. Økonomiafdelingen kan oplyse, at der i budget 2009 er afsat 380.000 kr. til Avnø, men samtidig er der indarbejdet besparelse på naturtilbud på 200.000 kr., som det ikke er besluttet, hvordan skal effektueres.
Politisk behandling Udvalg for Børn og Familie Økonomiudvalget Byrådet
Byrådet 24.11.2008
723
Made with FlippingBook - Online magazine maker