Referat af Byrådets møde d. 24.11.2008

307. Endelig vedtagelse af lokalplan 6.L7.10 for Marjatta, Bredeshave Hovedgård.

Sagsbeh.: Jean-Pierre Van Tittelboom

Sagsnr.: 2007-80271

Sagsfremstilling Forslaget til lokalplan 6.L7.10 for Marjatta, Bredeshave Hovedgård har været udsendt i offentlig høring fra den 24.06.2008 til den 2.09.2008. Der er afholdt borgermøde den 21.08.2008 med deltagere fra Næstved Kommune og Marjatta. Der var kun 2 eksterne deltagere (repræsentanter fra Danmarks Naturfredningsforening). Der var en del spørgsmål og indvendinger, som er beskrevet nærmere i indsigelsen fra Naturfredningsforeningen. I offentlighedsperioden er der modtaget en kommentar fra Næstved Museum, en telefonisk tilbagemelding fra Miljøcenter Roskilde og en indsigelse fra Danmarks Naturfredningsforening lokalkomite. Næstved Museum: Gør opmærksom på, at al henvendelse vedrørende mulige fortidsfund skal ske direkte til Museet og ikke til Kommunen. Gør opmærksom på, at arealet ikke er forundersøgt og opfordrer derfor bygherren til at igangsætte forundersøgelser. Området ligger inden for det udpegede kulturarvsareal for Præstø Fjord. Forvaltningens bemærkninger: Det tilføjes til redegørelsen, at henvendelse skal ske direkte til museet. Miljøcenter Roskilde: Har ingen bemærkninger til lokalplanen, men gør opmærksom på, at der skal søges særskilt om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Forvaltningens bemærkninger: Tages til efterretning, bygherren orienteres. Danmarks Naturfredningsforening, lokalkomiteen: Har principielle indvendinger mod at give dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, ønsker en mindre udbygning, ønsker nogle bygninger sløjfet eller flyttet, har ønsker om reduktion af glasarealer i den store lade, har bemærkninger til afsnit om habitat og bilag IV arter, har bemærkninger om kloakering uden for lokalplanområdet, ønsker en præcisering og en stramning af lokalplanen. Forvaltningens bemærkninger: Der tilføjes et afsnit om bilag IV arter og kommunens registrering under afsnit om habitat, materialebeskrivelsen til bygning J uddybes, der tilføjes et afsnit om bevaring af beplantning ved byggefelt R, og byggefelt R reduceres fra ca. 1200 m 2 til ca. 660 m 2 , læskur V flyttes tættere på skoven (se rettelsesblad). Bemærkninger om kloakering uden for lokalplanområdet er videresendt til kloakforsyningen.

De foreslåede rettelser er indarbejdet i et rettelsesblad, og kortbilag 2 er tilrettet. Lokalplanen anbefales godkendt endeligt med disse rettelser.

Lovgrundlag Planloven. Gennemførelse af projektet kræver udarbejdelse af lokalplan.

Byrådet 24.11.2008

731

Made with FlippingBook - Online magazine maker