308. Oprettelse og medlemskab af GeoSjælland
Sagsbeh.: Henrik Ruben Flensholt
Sagsnr.: 2007-30092
Sagsfremstilling Strukturreformen skaber nye ydelser og organiseringer på grundkort- og GIS-området (Geografisk InformatiomSystem). Kommunerne tilvejebringer og organiserer nye geodataydelser på tværs af kommunegrænser og forvaltninger samt til borgerne. Et formaliseret forum for vidensdeling, samarbejde og koordinering er derfor oplagt. Herved fremmes nye indsatsområder, f.eks. Digital Forvaltning og Det Virtuelle Rådhus, samt tilhørende harmoniseringer omkring geodata, dataudveksling og ydelser. Med mulighed for tilhørende effektivisering ved opgaveløsning og evt. udlicitering. Aktuelt skal kommunerne i Region Sjælland, som del af samarbejdet med staten, etablere og udbyde produktion af FOT-grundkortet ( F ælles O ffentlig T geografisk administrationsgrundlag), som det nye geografiske landsdækkende administrationsgrundlag med 3 års ajourføringsfrekvens. Derud over kan kommunerne uden statens medvirken vedligeholde FOT-kortet i de mellemliggende år med data af særlig kommunal interesse. Dette gør samarbejde og vidensdeling på regionalt niveau naturligt. KKR Sjælland (KommuneKontaktRåd) støtter op omkring en ny regional organisering og anbefaler * at regionens kommuner tilslutter sig den af Kommunal Teknisk Chefforening, kreds 2 foreslåede model ”GeoSjælland” for kortsamarbejde i regionen, samt * at der kun skal være ét kortsamarbejde i regionen. Tilsvarende kortsamarbejder er etableret i Hovedstadsregionen og de øvrige regioner i forskellige varianter. GeoSjælland er et samarbejde på laveste formelle niveau. Der sker ikke ansættelse af medarbejdere, der oparbejdes ikke formue, deltagelse sker principielt for et år ad gangen og prisen aftales fra år til år. Der arbejdes med vidensdeling, fælles ajourføringer og fælles opgaveløsninger (både udbud og fastlæggelse af dataopgaver), der aftales fra gang til gang. Opgaverne anses for teknisk drift, og udgifterne indgår i administrationens selvforvaltning på linje med andre nødvendige driftsudgifter. Den formelle organisering af GeoSjælland består af medlemmerne i KTC-kreds 2 (Kommunal Teknisk Chefforening for kommunerne i Region Sjælland), der som direktører i forvejen har det daglige ansvar for området i kommunerne. I et årligt møde, benævnt generalforsamling, hvor også GIS-Gruppen i Region Sjælland (faglige GIS-koordinatorer fra kommunerne) deltager, fastsættes årets bidrag og aktivitetskatalog for organisation og sekretariat fastlægges. Hvis GIS-funktionen undtagelsesvis henhører under en anden fagchef i en kommune, deltager denne. Herved sikres, at beslutninger er koordineret med hver kommunes GIS- politik, strategi og økonomi. GIS-Gruppen, der er et allerede eksisterende netværk for erfaringsudveksling, vil året igennem sikre opfølgning af det besluttede under ansvar for egen chef, som sædvanlig. For at styrke netværket og opnå forudsætninger for fælles udbud og opgaveløsninger, foreslås der etableret et sekretariat i en af kommunerne, således at årets bidrag betaler for denne kommunes omkostning ved ansættelsen.
Byrådet 24.11.2008
733
Made with FlippingBook - Online magazine maker