309. Deltagelse i FOT-kortlægning og tilhørende organisering
Sagsbeh.: Henrik Ruben Flensholt
Sagsnr.: 2007-41834
Sagsfremstilling I dag er Kort- og Matrikelstyrelsen (KMS) og 79 kommuner medlem af FOTdanmark. De fleste regionale kortsamarbejder har indgået aftale om kortproduktion og de første FOT- kort er afleveret. Region Sjællands kommuner har lavet oplæg til regional samarbejdsaftale på etablering af FOT med forventet start fra 2010. Næstved kommune er ikke indmeldt i FOTdanmark. FOT-kortet(Fælles OffentligT geografisk administrationsgrundlag) er det nye landsdækkende fællesoffentlige grundkort, der er en sammensmeltning af kommunernes og statens to grundkort. FOT-grundkortet bliver hermed det eneste fællesoffentlige grundkort som administrationsgrundlag med ens standard for hele Danmark. Det nye kort afløser det nuværende TK-grundkort (Teknisk Kort). FOT-kortet produceres i henhold til en fælles standard med en tilhørende organisering, hvori kommuner og KMS (Kort og MatrikelStyrelsen) deltager som parter. FOT-produktet og organiseringen omfatter * Lokal samarbejdsaftale i regionen omkring kortproduktion og ajourføring hvert 3. år. * Indmeldelse i FOTdanmark, hvis opgave er drift og formidling af FOT-kortet til sine medlemmer. Vedtægter definerer foreningens opgaver. Kommunerne har behov for årlig ajourføring af visse temaer i FOT-grundkortet, f eks. veje, bygninger og adresser. Denne ajourføring sker for kommunernes egen regning uden medvirken af KMS. Denne egen ajourføring og udbud i år 1 og 2 forventes at ske i samarbejde mellem Region Sjællands kommuner (evt. i GeoSjælland) og planlægges som tillægsaftale til den fælles FOT-kortlægning hvert 3. år.
FOTdanmark Foreningens vedtægter omhandler bl.a.
* Foreningen driver det Fælles Geografiske Administrationsgrundlag og stiller det til rådighed for medlemmerne. Grundlaget skal være opdateret og tidssvarende (§ 2). * Indmeldelse sker via tilslutningsaftale og medlemmer overholder vedtægterne. Udmeldelse kan ske med et års varsel ved udgangen af et kalenderår (§ 3) * Medlemmer har fri adgang til det Fælles Geografiske Administrationsgrundlag og til at anvende det til offentlige forvaltningsopgaver. * Medlemmet kan indenfor eget geografisk område give tredjepart ret til at anvende FOT-data, herunder mod betaling. Prisen ved salg af brugsrettigheder fastsætter medlemmet selv (§ 5) * FOTdanmarks aktiviteter finansieres ved løbende bidrag fra medlemmerne efter retningslinjer (§ 5) * Repræsentantskabet er FOTdanmarks højeste myndighed og kan træffe beslutninger om ethverts forhold. Hvert medlem udpeger en repræsentant til repræsentantskabet. Beslutninger træffes ved simpelt flertal. Ethvert medlem har adgang til at nedlægge veto mod repræsentantskabets beslutninger (§ 6). * FOTdanmark har en bestyrelse på 6 medlemmer, 3 fra kommunerne og 3 fra KMS(§ 6).
Byrådet 24.11.2008
735
Made with FlippingBook - Online magazine maker