Referat af Byrådets møde d. 24.11.2008

314. Redegørelse for Den Matrikelløse Døgninstitution Løjetvej

Sagsbeh.: Per Bonvig Christensen

Sagsnr.: 2008-64946

Sagsfremstilling På baggrund af den seneste tids artikler i blandt andet MetroExpress om anbringelsesstedet Projekthuset Løjetvej, som er en satellit til Den Matrikelløse Døgninstitution beliggende i Næstved Kommune, har Velfærdsministeriet modtaget en række spørgsmål fra Folketingets Socialudvalg. Kort om institutionen : Den Matrikelløse Døgninstitution er oprettet efter lukningen af Sydsjællands Børne- og Ungdomscenter i Næstved. Det gamle børnehjem lukkede i sommeren 1993. Grundideen var at anbringe de unge enkeltvis blandt gode rollemodeller i stedet for at anbringe dem blandt andre utilpassede unge. Projektet anbragte de unge i plejefamilier, på egne værelser, på coastere, kostskoler, søfartsskoler og kollegier i forbindelse med tekniske skoler, og førte et meget tæt tilsyn med dem. Hver ung har én kontaktperson, som kan kontaktes døgnet rundt, året rundt.

Efter 15 måneder blev projektet den 1. januar 1995 gjort til permanent institution: Den Matrikelløse Døgninstitution.

Den Matrikelløse Døgninstitution er en landsdækkende specialinstitution, som har specialiseret sig i skræddersyning af anbringelser til sanktionsdømte og svært utilpassede drenge og piger i alderen 12 til 18 år (ved indskrivning).

Fra 1993 til 2004 havde institutionen omkring 15 unge og et budget på omkring 10-12 mio. kr.

Siden 2005, hvor Den Matrikelløse Døgninstitution overtog driften af Prøvegården i Faxe, har man udvidet, så institutionen i dag har 45-50 unge, omkring 60 medarbejdere og et budget på ca. 40 mio. kr. Langt størsteparten af de unge kommer fra andre kommuner end Næstved.

Der henvises til vedlagte organisationsdiagram.

Siden 1. januar 2007 har Næstved Kommune haft ansvaret for institutionen.

Løjetvej er et tilbud ved Søllested på Lolland normeret til 3 unge og med 5 ansatte og er en afdeling af den matrikelløse døgninstitution. P.t. er de 3 unge på Løjetvej placeret i andre tilbud under den matrikelløse døgninstitution. Spørgsmål fra Velfærdsministeriet ”Velfærdsministeriet har i forbindelse med sagen bedt Næstved Kommune belyse følgende spørgsmål fra Folketingets socialudvalg: (der henvises til Velfærdsministeriets brev til Børne- og Kulturdirektøren af 12. november 2008)

Spørgsmål 133: Hvordan er der ført tilsyn med den pågældende institution, jf. artiklen ”uuddannede passer kriminelle unge”?

Byrådet 24.11.2008

745

Made with FlippingBook - Online magazine maker