Åbent referat for Byrådet
Mødedato 28.01.2008
Tid 18:30
Sted Byrådssalen, Teatergade 8
Medlemmer Birgit Lund Terp (A) Carsten Bering (Y) Carsten Rasmussen (A) Daniel Tarby Lillerøi (A) Dorthe Lynderup (V) Dusan Jovanovic (A) Elmer Jacobsen (V) Hans R. Hansen (V) Henning Jensen (A) John Lauritzen (A) Johnny E. Sørvin (A) Karsten Nonbo (V) Kirsten Andersen (A) Kirsten Devantier (V)
Kurt Petersen (C) Kurt Sørensen (A) Lars Hoppe Søe (B) Lene Koustrup Madsen (A) Linda Frederiksen (A) Lindy Nymark Christensen (A)
Lisbet Skov (A) Michael Rex (O) Niels Erik Sørensen (A) Otto V. Poulsen (V) Peder Bo Larsen (V)
Næstved Kommune Rådhuset, Teatergade 8 4700 Næstved
Per Andersen (A) Per Sørensen (A) Søren Dysted (A) Søren Revsbæk (V)
Telefon 5588 5588
naestved@naestved.dk www.naestved.dk
Torben Nielsen (F) Troels Larsen (V)
Fraværende Per Andersen Daniel Tarby Lillerøi Carsten Bering
Gæster
Meddelelse om, at Carsten Bering ikke længere repræsenterer Ny Alliance i byrådet.
Lene Koustrup Madsen er blevet forhindret i at deltage i valgmøde i forbindelse med suppleringsvalg til skolebestyrelsen ved Rønnebæk Skole. I stedet varetager Dorthe Lynderup hvervet som formand for valgbestyrelsen ved suppleringsvalget.
Byrådet 28.01.2008
2
Indholdsfortegnelse:
Punkter på åbent møde: 37. Anlægsregnskab - projekt Næstved Havn og by ......................... 86
38. Idékonkurrence om ny bydel på Stenlængeområdet................... 87
39. OPP-forundersøgelse - Næstved Arena....................................... 91
40. Godkendelse af forslag til egnsteateraftale ................................ 96
41. Samarbejdsaftale mellem kommunerne vedrørende socialområdet
og specialundervisning..................................................................... 99
42. Udpegning af kommunens repræsentanter i LAG...................... 103
43. Etablering af Næstved Ungdomsråd.......................................... 104
Punkter på lukket møde: 44. Ekspropriation af Farimagsvej 31
45. Næstved Banegårdsplads - salg af areal til personaleparkering for
Post Danmark
46. Salg af udlejningsejendom - Bygaden 10A, Karrebæksminde
Byrådet 28.01.2008
85
37. Anlægsregnskab - projekt Næstved Havn og by
Sagsbeh.: Susanne Vibeke Schrøder
Sagsnr.: 2007-78125
Sagsfremstilling Der fremlægges anlægsregnskab for projekt Næstved Havn og by
(Hele 1.000 kr.) Bevilling
0 kr.
Forbrug 1.146 kr. Merforbrug 1.146 kr.
Udgifter i forbindelse med dialogplanlægning for arealerne omkring Næstved Havn, aftalt mellem Havnebestyrelsen, Udvalget for Ejendomme og Lokalplaner, Udvalget for Teknik og Miljø og Økonomiudvalget.
Yderlig specifikation af udgifter fremgår af bilag i sagen.
Økonomi Økonomiafdelingen oplyser at regnskabet er i overensstemmelse med kommunens bogføring.
Politisk behandling Udvalget for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning Byrådet
Sagens bilag Anlægsregnskab
Indstilling Økonomi- og Personaleforvaltningen indstiller, at anlægsregnskabet godkendes.
Beslutning Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 21.01.2008 Søren Dysted var fraværende. Anbefales. Det undersøges, hvordan udgifterne skal fordeles. Beslutning: Byrådet, 28.01.2008 Per Andersen, Daniel Tarby Lillerøi og Carsten Bering var fraværende. Godkendt.
Bilag: Anlægsregnskab - Projekt Næstved havn og by Tilbage til toppen
Byrådet 28.01.2008
86
38. Idékonkurrence om ny bydel på Stenlængeområdet
Sagsbeh.: Tine Smidt Jeppesen
Sagsnr.: 2007-82198
Sagsfremstilling Byrådet besluttede den 26. februar 2007 at udskrive en indbudt EU-projektkonkurrence for Stenlængeområdet og at bruge Akademisk Arkitektforening som rådgiver. I forbindelse med en prækvalifikationsrunde modtog Næstved kommune 34 anmodninger om deltagelse. Styregruppen for projekt Næstved Arena og Stenlængeområdet udvalgte den 6. juni 2007 seks tværfaglige teams til at deltage i konkurrencen på baggrund af en række valgte bedømmelseskriterier. Den 18. juni 2007 godkendte Byrådet det udarbejdede konkurrenceprogram, som den 28. juni 2007 blev udsendt til de seks deltagende teams. Fristen for indlevering af forslag var den 18. oktober 2007. I perioden primo november 2007 til 5. december 2007 er konkurrencen blevet bedømt i henhold til det udarbejdede konkurrenceprogram af en bredt sammensat dommerkomité bestående af:
Henning Jensen, Borgmester (formand for dommerkomiteen) Birgit Lund Terp, Formand for Udvalget for Kultur og fritid Per Andersen, Formand for Udvalget for Teknik og miljø Hans R. Hansen, Formand for Udvalget for Ejendomme og lokalplaner Kirsten Devantier, Formand for Udvalget for Sundhed
Michael Rex, Byrådsmedlem Troels Larsen, Byrådsmedlem Bjørn Nørgaard, Professor, billedhugger Susanne Hansen, Arkitekt MAA, udpeget af Akademisk Arkitektforening Frode Birk Nielsen, Landskabsarkitekt MAA MDL, udpeget af Akademisk Arkitektforening Jean-Pierre van Tittelboom, Arkitekt MAA, Miljø og plan. Ved vurderingen af de enkelte forslag har følgende faktorer været centrale: - Forslagets mangfoldighed som grundlag for en aktiv grøn bydel med en høj grad af synergi på tværs af alder og brugergruppe. - Forslagets bæredygtighed, robusthed og etapedeling - Forslagets kvaliteter som investeringsmiljø for en mulig realisering De seks forslag er som resultat af den åbne opgave formulering i konkurrenceprogrammet meget forskellige, hvilket har været frugtbart for en bred og grundig vurdering af områdets potentialer og opgavens kompleksitet. Den 5. december 2007 godkendte dommerkomitéen betænkningen for idékonkurrencen. Den 18. december 2007 blev vinderen af konkurrencen offentliggjort. Det var en enig dommerkomité, som pegede på forslag 6/81125. Forslaget er udarbejdet af Arkitekter Nielsen & Rubow A/S og Elkiær + Ebbeskov Arkitekter i samarbejde med følgende rådgivere: Charlotte Skibsted, landskabsarkitekt, Hans Kristensen, Sociologisk Institut, Thomas Allan Nielsen, idrætssociolog og Grotmij/Carl Bro.
Byrådet 28.01.2008
87
Vinderteamet har fine visioner for arenaområdets og den foreslåede sportsramblas betydning for generering af liv og aktivitet i det nye Stenlængeområde – tankerne herom synes både gennemarbejdede og realistiske. Tillige fremstår forslaget med ca. 1.500 boliger som det mest originale bud på et attraktivt og varieret boliglandskab. Dommerkomitéen er overbevidst om, at der med vinderforslaget er tilvejebragt et både håndfast og robust grundlag for den kommende planlægning.
Økonomi Byrådet bevilgede i februar 2007 1.365.000 kr. til gennemførelse af konkurrencen.
Lovgrundlag EU-direktiv nr. 2004/18/EF (udbudsdirektivet).
Bæredygtighed (Agenda 21) Indgår som element i konkurrencen.
Handicapforhold (tilgængelighed) Indgår ved efterfølgende planlægning.
Sundhedsmæssige konsekvenser Et af konkurrencens hovedmål har været at integrere sundhed i den ny bydel. Dette kommer klart til udtryk i vinderforslaget. Supplerende bemærkninger De seks projektforslag var udstillet på Hovedbiblioteket frem til den 20. januar 2008. Beslutning fra Udvalget for Teknik og Miljø, som holder møde den 22. januar 2007 fremsendes direkte til Byrådet.
Politisk behandling Udvalg for Sundhed
Udvalg for Kultur og Fritid Udvalg for Børn og Familie Udvalg for Teknik og Miljø Udvalg for Ejendomme og Lokalplaner Økonomiudvalget Byrådet
Sagens bilag Dommerkomiteens betænkning (Bilaget blev udsendt separat til Byrådet før jul og kun i papirform). Notat med bemærkninger fra fagudvalgene. Kortbilag med ejerforhold. Indstilling Arbejdsgruppen for Næstved Arena/Stenlængeområdet indstiller at: Forslagene drøftes. Udvalgene fremsætter faglige synsvinkler, som bør inddrages i den videre proces. Der i forbindelse med den videre planlægning tages udgangspunkt i den vindende masterplan.
Beslutning Udvalg for Sundhed, 02.01.2008 Fraværende Kirsten Andersen
Byrådet 28.01.2008
88
Notat vedrørende vinderprojektets styrker og svagheder i forhold til de sundhedsmæssige indsatser og perspektiver blev udleveret. I det videre planlægningsarbejde mener Udvalget for Sundhed, at det er vigtigt at præcisere og konkretisere, hvordan Stenlængeområdet skal blive et varetegn for Næstved Kommune med særlig fokus på sundhed, jævnfør notatet.
Udvalg for Kultur og Fritid, 07.01.2008 Forslagene drøftet. Udvalgets kommentarer samles af Teknisk Forvaltning.
Udvalg for Ejendomme og Lokalplaner, 15.01.2008 Birgit Lund Terp var fraværende.
Udvalget anbefaler, at der i det videre arbejde med at tilrette og uddybe den vindende masterplan fortsat arbejdes videre med de 3 overordnede indsatsområder, som Byrådet formulerede i konkurrenceprogrammet: Udvikling af en aktiv, mangfoldig og grøn bydel Miljø, energi og bæredygtighed Erhvervsudvikling i et attraktivt investeringsmiljø Udvalget peger endvidere på en række elementer, der bør indgå i det videre planlægningsarbejde, som nærmere omtalt i notat af 10.1.2008, herunder at plangrundlaget gøres så robust, at man sikrer muligheden for at etablere højhuse til bolig/ erhverv. Udvalget anbefaler ligeledes, at der i den videre planlægning arbejdes med mulighed for, at Stenlængeområdet gøres CO2-neutralt som led i en fremtidig klimastrategi for Næstved Kommune. Udvalget anbefaler endelig, at man i den videre planlægning undersøger muligheden for bevarelse af den eksisterende bygningsmasse.
Udvalg for Børn og Familie, 16.01.2008 Dorthe Lynderup var fraværende.
Sagen drøftet. Udvalgets faglige synsvinkler, som blev fremført på mødet, samskrives af Tine Jeppesen og fremsendes til Økonomiudvalgets og Byrådets behandling af sagen.
Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 21.01.2008 Søren Dysted var fraværende. Det anbefales, at projektet danner baggrund for det videre arbejde.
Udvalget for Teknik og Miljø, 22.01.2008 Udvalget anbefaler som udgangspunkt notat af 15.1.08, idet specielt peges på CO2 neutral bydel, herunder således at de helt energikrævende aktiviteter fjernvarmeforsynes (erhverv, etagebyggeri, arena m.v). Udvalget lægger endvidere vægt på, at der ikke alene etableres vådområder, men egentlige sødannelser i tilknytning til åløb/åbne afvandingskanaler m.v. af hensyn til områdets rekreative betydning. For så vidt angår veje og parkering ønsker udvalget, at der indtænkes kollektiv trafikbetjeneing (bybusser og jernbane). Beslutning: Byrådet, 28.01.2008 Per Andersen, Daniel Tarby Lillerøi og Carsten Bering var fraværende. Indstillingen fra Udvalget for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning godkendt.
Byrådet 28.01.2008
89
Bilag: endeligt notat m. fagudvalgenes bemærkninger Kommunalt ejede arealer - Næstved Arena Tilbage til toppen
Byrådet 28.01.2008
90
39. OPP-forundersøgelse - Næstved Arena
Sagsbeh.: Brian Andersen/Jens B. Hansen
Sagsnr.: 2007-39670
Sagsfremstilling COWI har nu færdiggjort OPP-forundersøgelsen (Offentligt-Privat-Partnerskab) vedrørende projekt Næstved Arena. Hermed er der tilvejebragt et beslutningsgrundlag for en række centrale spørgsmål i forhold til projektets videreførelse. Baggrund Formålet med rapporten er at vurdere, om projektet med fordel kan realiseres som et offentligt-privat partnerskab. Der er taget udgangspunkt i tre scenarier i forbindelse med undersøgelsen: 1) Et scenarie, hvor der opføres en arena med op til 4000 tilskuere, en træningshal, vandkulturhus med fitness/wellness-afsnit, sundhedscenter og parkeringsarealer. 2) Et scenarie, hvor der opføres en arena med op til 8000 tilskuere, samt tilsvarende faciliteter som førstnævnte arena-scenarie. 3) Et referenceprojekt, hvor der ikke bygges arena og tilknyttede faciliteter. Blot foretages de nødvendige udbygninger eller moderniseringer af de eksisterende idrætsfaciliteter i Næstved Kommune. Stenlængegård-arealerne benyttes udelukkende til erhvervsbyggeri, evt. offentlige formål og boliger, men uden arena og sundhedscenterperspektivet.
Kommunen har desuden et ønske om, at der i forbindelse med Arena-anlægget opføres et hotel, restauration/café og erhvervsbyggeri inden for tilknyttede brancher.
Med udgangspunkt i disse tre scenarier er der foretaget en screening af markedsinteressen for projektet. Både i forhold til de elementer i arenabyggeriet, der skal opføres og drives kommunalt eller med kommunalt tilskud, og privat finansierede dele som f.eks. hotel. I rapporten er der opstillet drifts- og anlægsoverslag for de enkelte scenarier, samt en analyse af de økonomiske og likviditetsmæssige konsekvenser for kommunen. Desuden er der givet anbefalinger til struktureringen af udbuds- og planprocesser. Anbefalinger COWI anbefaler, at Næstved Arena udbydes som et OPP-projekt, hvor anlægget ejes og drives af et OPP-selskab. Næstved Kommune betaler leje for brug af faciliteterne. Efter en 30-årig periode købes anlægget i en forudbestemt vedligeholdelsesstandard af Næstved Kommune til en forudbestemt restværdi. Et OPP-selskab dannes typisk af flere private virksomheder for at kunne tilgodese kommunens krav til anlægs- og driftsopgaven. De private samarbejdspartnere findes typisk i en såkaldt konkurrencepræget dialog, hvor kommunen fører forhandlinger med flere potentielle bydere samtidigt med henblik på at finde det optimalt sammensatte bud. Risikoen ved denne proces er, at alle potentielle bydere i den konkurrenceprægede dialog kan springe fra forhandlingerne. Blandt andet med baggrund i processen omkring den konkurrenceprægede dialog skal man være opmærksom på, at en planlægningsproces vil være dyrere end et traditionelt finansieret projekt, da der stilles højere krav til juridisk og finansiel rådgivning. Modsætningsvis kan der forventes en årlig drifts- og vedligeholdelsesbesparelse, samt en besparelse på projekterings- og udførselsomkostninger. COWIs beregninger er dog
Byrådet 28.01.2008
91
baseret på udenlandske projekter opført i et OPP-samarbejde, da det danske datagrundlag endnu er spinkelt.
Estimaterne for drifts- og anlægstal viser, at det store Arena-projekt med 8000 tilskuerpladser er betydeligt dyrere at opføre og drive end scenariet med 4000 tilskuerpladser. Tilsvarende vil størrelsen betyde, at der kun sjældent vil være behov for den ekstra kapacitet.
Referenceprojektet vil fuldt ud betale for de nødvendige udvidelser og moderniseringer af kommunens idrætsfaciliteter, og efterlade kommunen med et overskud.
I bilag 4 og 5) Notat om OPP-økonomi og boligudbygning i Næstved Kommune kan de årlige OPP-betalinger ses. OPP-betalingerne er de årlige drifts- og vedligeholdsudgifter på arena, vandkulturhus, sundhedscenter m.v., samt indbetalinger til OPP-selskabet for brug af anlæggene. Kommunen skal årligt indbetale 33 mio. kr. i det ”lille” arena - scenarium, og 44 mio. kr. i det store arena-scenarium, når der opført arena, træningshal, parkeringsfaciliteter, sundhedscenter og vandkulturhus. Hvis referenceprojektet vælges, skal kommunen betale 6 mio. kr. årligt i driftstilskud. Uanset finansieringsform bør projektet udbydes i etaper. Det er ikke muligt for Næstved Kommune at rejse tilstrækkelig kapital, hvis alle elementerne udbydes samlet på en gang. Indtægterne skaffes ved salg af byggeretter, der anslås af COWI til at indbringe mellem 400 og 420 mio. kr. Det er således en central forudsætning for realiseringen af projektet, at markedets efterspørgsel efter byggeretter er så stor, at kommunen kan skaffe tilstrækkelig likviditet. Desuden er vurderingen, at et samlet udbud af såvel arena-komplekset og den samlede byggeret for området vil være så stort, at kun meget få konsortier ville kunne løfte opgaven.
Den skitserede OPP-model betyder, at planlægningsprocessen vil blive længere end den oprindeligt skitserede tidsplan for projektet, hvor der er planlagt anlægsstart juni 2009. For en uddybning af tidsplanen i henholdsvist et traditionelt projekt og et OPP-projekt se bilag 3: Notat om tidsplaner for Næstved Arena ved henholdsvis traditionelt udbud og OPP.
I rapporten opereres der med to etaper:
1) Planlægning, projektering og opførelse af arena, træningshal og parkeringsfaciliteter til ibrugtagning primo 2012 2) Planlægning, projektering og opførelse af sundhedscenter og vandkulturhus til ibrugtagning primo 2015 Denne etapeinddeling betyder, at kommunen vil have en tilstrækkelig likviditet til at gennemføre det lille arena-koncept som et OPP-projekt forudsat, at salget af byggeretter kan indbringe knapt 400 mio. kr. Den nuværende anlægsbevilling på i alt 100 mio. kr. kan anvendes som supplement, hvis salget af byggegrunde ikke tilvejebringer tilstrækkelige midler.
Kommunen bør desuden indlede drøftelser med Velfærdsministeriet for (delvis) deponeringsfritagelse i forhold til lånebekendtgørelsen.
Byrådet 28.01.2008
92
Ekstern konsulentbistand Hvis byrådet peger på, at det videre arena-arbejde skal baseres på en OPP-model, vil der være behov for ekstern konsulentbistand for at gennemføre processen. Der er tale om:
- bistand til forberedelse af udbud og prækvalifikation, - bistand i dialogfasen, og - bistand til kontraktforhandling og kontraktindgåelse
Af COWIs rapport fremgår det, at udgiften til planlægnings-omkostninger i en OPP-model vil være 50 % højere end i et traditionelt finansieret projekt. Årsagen er, at erfaringsgrundlaget i Danmark med OPP-udbud er sparsomt, og OPP-projekter generelt vil kræve ekstra udgifter til juridisk og finansiel rådgivning. Det er i rapporten oplyst, at kommunens udgift til rådgivning i et OPP-projekt i denne størrelsesorden forventes at udgøre ca. 6 mio. kr. Der vil kunne søges tilskud i Erhvervs- og Byggestyrelsen til medfinansiering.
Ud over de ovennævnte konsulentydelser vil der sandsynligvis opstå behov for yderligere bistand – f.eks. af juridisk karakter.
Uanset om Byrådet vælger at arbejde videre med en OPP-model eller en traditionel finansieringsform vil der i 2 andre sammenhænge blive tale om behov for konsulentbistand. Det drejer sig om: 1. bistand til udvikling og formulering af et forretningskoncept for Arena-projektet, og 2. færdigudvikling af masterplanen for Stenlængeområdet, herunder assistance til udarbejdelse af plangrundlag og miljøvurdering. I forretningskonceptet skal kommunen formulere det indholdsgrundlag arenaen skal baseres på, og hvordan dette skal indpasses med kommunens bestående politikker for idræt, kultur, turisme og erhverv. COWI-rapporten peger på 3 konceptmuligheder: Eliteidrætskoncept, sponsor-/erhvervskoncept eller et kommunalt koncept. I udbudsmaterialet for masterplanen blev vinderen af udbuddet stillet i udsigt at skulle deltage i en færdigudvikling af forslaget til masterplan for Stenlængeområdet med henblik på implementering i kommuneplanen. Der er ikke truffet aftale om omfanget, men i bilag nr. 6 - Notat om behov for rådgivning i forbindelse med den videre bearbejdning af masterplanen for Stenlængeområdet - redegøres for de overvejelser, der kan danne baggrund for en rådgiveraftale med det vindende arkitektfirma. Der er tidligere udarbejdet miljøvurdering for projektet af Carl Bro i efteråret 2006 i forbindelse med beslutningen om placeringen af den nye bydel. Denne miljøvurdering skal følge kommuneplantillægget for Stenlængeområdet, derfor vil der være behov for at justere den allerede eksisterende miljøvurdering for området.
Der er endnu ikke indhentet priser på disse opgaver, men det vurderes, at rådgiverrammen vil kunne holdes inden for 1 mio. kr.
Alternativ finansiering Forvaltningen bemærker, at det også er muligt for kommunen selv at finansiere arena- proj ektet. Vælges et traditionelt finansieret projekt skal kommunen ”spare op” til anlæggene ved salg af byggeretter. Udfordringen ved denne finansieringsform er, om kommunen kan få solgt et tilstrækkeligt antal grunde indtil 2012, hvor der skal betales 201 mio. kr. til anlægget, og igen i 2015 hvor der skal betales 206 mio. kr.
Byrådet 28.01.2008
93
Økonomi I notat om OPP-økonomi iht. COWI-forundersøgelsen er indregnet netto 7 mio. kr. til forberedelse af OPP. Dertil kommer de 2 mio. kr. i 2008-budgettet. Tilsammen 9 mio. kr. Efter de seneste vurderinger i denne sag anslås det, at der vil være udgifter til konsulent-bistand på 7 mio. kr., mens tilskuddet fra staten måske kan udgøre 1 mio. kr. Tilsammen 6 mio. kr. I kommunens budget for 2008 er afsat 2 mio. kr. til konsulentbistand i Arena- sammenhæng, samt afsat midler til opkøb af de resterende privatejede arealer i Stenlængeområdet. Derudover er der i 2009 afsat 7.035.000 kr., i 2010 er afsat 41.280.000 kr., og i 2011 er afsat 50.960.000 kr. som kommunens kontante bidrag til anlægsfasen. Politisk behandling Politisk styregruppe for projekt Næstved Arena 5. december 2007 Politisk styregruppe for projekt Næstved Arena, genbehandling 21. januar 2008 Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning Byrådet Sagens bilag 1. OPP-forundersøgelse Næstved Arena – sammenfatning, november 2007 2. OPP-forundersøgelse Næstved Arena – rapport, november 2007 (ligger i sagen) 3. Notat om tidsplan for Næstved Arena ved henholdsvis traditionelt udbud og OPP- udbud 4. Notat om OPP-økonomi og boligudbygning i Næstved Kommune 5. Regneark vedr. økonomi og boligudbygning i Næstved Kommune 6. Notat om behov for rådgivning i forbindelse med den videre bearbejdning af masterplanen for Stenlængeområdet Indstilling Direktionen indstiller, at den politiske styregruppe drøfter anbefalingerne i OPP- forundersøgelsen.
Beslutning Politisk styregruppe til projekt Næstved Arena, 05.12.2007 Kirsten Devantier var fraværende. Den politiske Styregruppe indstiller til Byrådet:
- at man vælger at tage udgangspunkt i model 1 - et OPP-projekt for området inkl. arenaprojektet og vandkulturprojektet mv. - i forhold til den videre proces omkring projektet og realiseringen heraf. - at der udarbejdes et plangrundlag, der tager afsæt heri. - at planproces og tidsplan herfor tager afsæt i et sådant OPP-projekt, samt en bearbejdning af vinderprojektet vedrørende konkurrencen om masterplanen for Stenlængeområdet. - vinderteamet skal indgå som rådgiver i forbindelse med udarbejdelsen af en tilvejebringelse af det videre planforløb. - projektet forelægges Byrådet på mødet den 28. januar 2008.
Politisk Styregruppe for Næstved Arena, 21.01.2008: Kirsten Devantier og Troels Larsen var fraværende. Tilføjelse til styregruppens beslutning den 5. december 2007:
Byrådet 28.01.2008
94
- Styregruppen ønsker klarlagt, hvilke kommunaløkonomiske konsekvenser der er ved at igangsætte projektet, herunder hvordan arenaprojektet kan få indvirkning på kommunens øvrige byudviklingsprojekter. - I notatet skal der desuden være fokus på, hvordan der kan opnås en afbalanceret økonomi i arenaprojektet, når anlæggene er taget i brug. - Det er en forudsætning for projektet, at den del af den østlige linjeføring for omfartsvejen, som skal afvikle trafikken fra arenaområdet, er færdigt inden arenaen tages i brug. - Den politiske styregruppe ønsker tidsplanen forkortet mest muligt med henblik på det størst mulige momentum i planlægningsprocessen, og der skal opsættes pejlemærker for projektet. Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 21.01.2008 Søren Dysted var fraværende. Anbefales, idet der ikke er taget stilling til etapeopdelingen. Der tages senere stilling til de nærmere vilkår for igangsætningen. Søren Revsbæk mener, at vandkulturhuset bør have førsteprioritet, derefter tages stilling til arenabyggeriet, at finansiering sker ved salg af byggegrunde og opsparing, og at OPP- projektet medfører større udgifter til rådgivere og forrentning.
Beslutning: Byrådet, 28.01.2008 Per Andersen, Daniel Tarby Lillerøi og Carsten Bering var fraværende.
V og K stillede forslag om, at der redegøres for de kommunaløkonomiske konsekvenser samt hvordan der opnås en afbalanceret økonomi i arenaprojektet, før der træffes afgørelse i sagen. Der redegøres for grundsalg og jordkøb i planområdet. Når redegørelsen foreligger, genoptages sagen. For dette forslag stemte 10 (V og C), imod stemte 18 (A, B, F og O). Indstillingen fra den politiske styregruppe og Udvalget for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning blev herefter godkendt. Bilag: Notat om OPP-økonomi iht. COWI-forundersøgelse Notat om tidsplaner ved traditionelt og OPP-udbud Næstved Arena rapport 291107 Næstved Arena rapport sammenfatning 291107 OPP-økonomi pga. COWI-forundersøgelse samt tal for boligbyggeri, januar 2008 Rådgivning masterplan.doc Tilbage til toppen
Byrådet 28.01.2008
95
40. Godkendelse af forslag til egnsteateraftale
Sagsbeh.: Jørgen Lykke Madsen
Sagsnr.: 2007-22463
Sagsfremstilling Efter indstilling fra Udvalget for Kultur og Fritid (UKF) besluttede Byrådet på mødet den 23. april 2007, at der indgås en egnsteateraftale med Det Lille Turnéteater. Desuden besluttede Byrådet, at tidspunktet for aftalens ikrafttræden drøftes med teatret og Kulturministeriet v/Kunststyrelsen. Den endelige aftale skal godkendes i Byrådet. Forud for byrådsmødet - for at sikre statsrefusion af Næstveds udgifter til drift af egnsteater - havde Kunststyrelsen marts 2007 forhåndsgodkendt en rammeaftale for etablering af Det Lille Turnéteater som evt. egnsteater i Næstved i 2008. Forvaltningen har drøftet starttidspunktet for Det Lille Turnéteaters etablering som egnsteater i Næstved med teatret. Det var Det Lille Turnéteaters vurdering, at det af planlægningsmæssige hensyn vil være mest hensigtsmæssigt at etablere egnsteatret i starten af 2. halvår 2008, hvilket svarer til indgangen til teatersæson 2008/2009. Kunststyrelsens Scenekunstcenter oplyser, at man intet har at bemærke til etableringen af egnsteatret på det anførte tidspunkt. Efter indstilling fra Udvalget for Kultur og Fritid godkendte Byrådet den 13. august 2007, at Det Lille Turnéteater etableres som egnsteater i Næstved med start ved begyndelsen af teatersæson 2008/2009. Ifølge lov nr. 460 om ændring af teaterloven skal Kunstrådet afgøre, om et teater kan karakteriseres som professionelt producerende teater, hvilket er en forudsætning for, at der kan indgås en egnsteateraftale. Som opfølgning på Scenekunstcentrets forhåndsgodkendelse af Det Lille Turnéteater som professionelt teater har Kunstrådets Scenekunstudvalg den 20. september 2007 godkendt Det Lille Turneteater som professionelt producerende teater. I henhold til vedlagte forslag til egnsteateraftale skal Det Lille Turneteater producere teater i henhold til egnsteaterbekendtgørelsen, idet Næstved Kommunes kulturpolitiske prioriteringer omfatter forestillinger for børn, unge og børnefamilier. Egnsteatret producerer i overensstemmelse med den kommende ny egnsteaterbekendtgørelse i hvert af aftaleårene mindst to nye egenproduktioner. Desuden tilbyder egnsteatret i aftaleårene: Dramapædagogik og undervisning til børn, unge og pædagoger i samarbejde med skoler, daginstitutioner, Ungdomsskolen, Musik- og Kulturskolen, Børnekulturhuset m.fl. Samarbejde med institutioner på kultur- og fritidsområdet, hvor der foregår aktiviteter for børn og unge Fællesaktiviteter, fællesprojekter og store fællesproduktioner for børn og unge indenfor teatrets kompetencer At arrangere gæsteforestillinger Teatret kan deltage i udenlandske teateraktiviteter, hvis det er til fordel for teatret eller efter anmodning fra tilskudsgiver Det Lille Turnéteater udarbejder årligt en aktivitetsplan, der forelægges UKF til orientering. Aktivitetsplanen skal beskrive teatrets aktuelle aktiviteter, planer, perspektiver og visioner. Desuden udarbejder teatret et regnskab og en årsberetning. I
Byrådet 28.01.2008
96
årsberetningen evalueres årets aktiviteter med udgangspunkt i aktivitetsplanen for samme periode. Årsberetningen skal indeholde statistisk materiale og redegøre for, hvorvidt de opstillede mål er opfyldt. I henhold til vedlagte bilag foreslår Forvaltningen, at egnsteatret tildeles fast spillested i teatersalen/”Grønnegades Teater” på Grønnegades Kaserne Kulturcenter. Forvaltningen skønner, at denne placering bedst stemmer overens med Udvalget for Kultur og Fritids ønske om , at egnsteatret ”har en fast og synlig base med en central placering. Et spillested hvor børn og voksne kan f å gode oplevelser i et ”rigtigt teater” .
Egnsteatrets hjemsted i Holmegaard omfatter lokaler til administration, prøvesal, værksteder og depoter.
Lovgrundlag Teaterlovens § 15 og 16 samt lovbekendtgørelse nr. 1003 af 29. november 2003 som ændret ved lov nr. 519 af 21. juni 2005, lovbekendtgørelse no. 364 af 26. april 2006 om statsrefusion af kommuners driftstilskud til egnsteatre samt lov nr. 460 af 23. maj 2007 om ændring af teaterloven (revision af egnsteaterordningen). Da man afventer ny egnsteaterbekendtgørelse, vil godkendelse af egnsteateraftalen ske med forbehold for den ny bekendtgørelse. Økonomi Der er afsat brutto 4 mil. kr. til drift af egnsteatret i 2008 og overslagsårene. Beløbet er i aftalen fremskrevet med den gennemsnitlige KL-fremskrivningsprocent for perioden 2003/2004 – 2007/2008 på 3,18 %. For sæson 2008/2009 er der taget hensyn til særlige etableringsomkostninger i efteråret 2008 – herunder scene-/og publikumsrettede udgifter inkl. udgifter til at styrke stedets handicapvenlighed. På baggrund af oplæg fra teatret vurderer forvaltningen, at tilskuddet for sæson 2008/2009 kan fastsættes til brutto 5,2 mil.kr./ netto 2,6 mil.kr. Forvaltningen har sammenlignet med andre kommuners egnsteateraftaler og finder, at det samlede årlige huslejeniveau på i alt 265.600 kr. er rimeligt. Som følge af kommende ny egnsteaterbekendtgørelse vil refusionsprocenten fra 2009 være afhængig af det samlede aktivitetsniveau på området. Økonomiafdelingen bekræfter bevilling brutto/netto 4 mil.kr./2 mil.kr. for budget 2008 + overslagsår, og påpeger samtidig, at der er forudsat 50 % statsrefusion. Som følge af kommende ny egnsteaterbekendtgørelse vil refusionsprocenten fra 2009 dog være afhængig af det samlede aktivitetsniveau på området. Supplerende bemærkninger Det Lille Turnéteater er organiseret som en selvejende institution i henhold til vedtægterne. Vedtægten skal i forbindelse med teatrets overgang til egnsteater i Næstved drøftes med Næstved Kommune med henblik på tilpasninger til teatrets ny status som egnsteater. Forslag til vedtægt præsenteres på efterfølgende møde i Udvalg for Kultur og Fritid med henblik på indstilling til Byrådet.
Politisk behandling Udvalget for Kultur og Fritid Udvalget for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning Byrådet
Sagens bilag Forslag til egnsteateraftale
Byrådet 28.01.2008
97
Notat: Lokaleforhold vedrørende egnsteatret
Indstilling Børne- og Kulturforvaltningen indstiller:
At Udvalget for Kultur og Fritid indstiller forslag til egnsteateraftale – herunder Grønnegades Teater som fast spillested for egnsteatret – til godkendelse i Udvalget for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning samt Byrådet. At godkendelse sker med forbehold for den ny egnsteaterbekendtgørelse Beslutning Udvalg for Kultur og Fritid, 17.12.2007 Anbefales, idet "kan" i udkast til egnsteateraftalens § 6, sidste afsnit, ændres til "skal". Lars Hoppe Søe anbefaler, at BIO undersøges som muligt spillested. Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 21.01.2008 Søren Dysted var fraværende. Anbefales. Det forudsættes, at den kommunale andel af udgiften kan afholdes inden for budgettets rammer - 2 mio. kr. årligt efter fradrag af refusion. Søren Revsbæk og Kurt Petersen kan kun acceptere, at tilskuddet for 2008 udgør maks. 1 mio. kr. efter fradrag for refusion, da egnsteatret først starter 1. juli 2008. Beslutning: Byrådet, 28.01.2008 Per Andersen, Daniel Tarby Lillerøi og Carsten Bering var fraværende. Godkendt, idet forudsættes, at den kommunale andel af udgiften afholdes inden for budgettets rammer - 2 mio. kr. årligt efter fradrag af refusion. Venstre og Konservative tilsluttede sig Søren Revsbæk og Kurt Petersens særstandpunkt.
Bilag: Lokaleforhold vedrørende egnsteatret Udkast til egnsteateraftale Tilbage til toppen
Byrådet 28.01.2008
98
41. Samarbejdsaftale mellem kommunerne vedrørende socialområdet og specialundervisning
Sagsbeh.: John Michael Frejlev
Sagsnr.: 2007-80311
Sagsfremstilling Resumé
Der skal i hele landet tages stilling til, om kommunerne i hver region vil indgå en samarbejds-aftale til afløsning af hensigtserklæringen vedrørende uændret udbud og efterspørgsel af ydelser på rammeaftalens område. Samarbejdsaftalen forudsættes at dække det samlede social- og specialundervisningsområdet, hvor hensigtserklæringen skelnede mellem kan-området og skal-området og kun dækkede kan-området.
Det foreslås, at Næstved Kommune tilslutter sig en samarbejdsaftale med udgangspunkt i principper udarbejdet af KKR-sjælland, jævnfør bilag 1.
Det foreslås samtidig, at Næstved kommune foreslår en procedure til håndtering af tvivlsspørgsmål og potentielle problemer kommunerne imellem.
Der stilles desuden forslag om en udvidet informationspligt vedrørende driften af de enkelte tilbud mellem kommunerne.
Den ovennævnte og gældende hensigtserklæring – den såkaldte musketered – blev blandt andet indgået med henblik på at gøre de tidligere amtsinstitutioners overgang til kommunerne lettere. Der ses ikke længere noget behov for at skelne mellem kan-området og skal-området, men det er forudsætningen, at alle kommunale institutioner behandles ens i relation til en samarbejdsaftale. Dette sikrer, at der både internt og mellem kommuner gives mulighed for en samlet prioritering og styring af institutionerne indenfor samme juridiske og økonomiske forudsætninger. KKR-sjælland tilsluttede sig den 7. november 2007 de 7 nedenstående principper: 1. at alle kommuner arbejder for, at tilbuddenes indhold og metodeanvendelse løbende udvikles og svarer til god praksis på området 2. at kommunerne på tværs drøfter kvalitetsudvikling, sammenhæng mellem pris og effekt, den samlede tilbudsportefølje m.v. 3. At såvel brugerkommuners overvejelser om ændringer i indsats og brug af tilbud m.m. som driftskommuners overvejelser om etablering af nye tilbud eller ændring/nedlæggelse af eksisterende tilbud drøftes så tidligt som muligt mellem driftskommune og brugerkommune (og om nødvendigt i relevant KKR-regi) 4. at det drøftes i KKR-regi, hvilke områder/tilbud der samarbejdes om 5. at indgåelse af forsyningsaftaler eller lignende mellem to eller flere kommuner også skal inddrage hensyn til, at aftalen giver mulighed for hensigtsmæssig opgaveløsning for kommunerne i området som helhed 6. at aftaler om køb/salg af pladser og andre ydelser bør afbalancere såvel sælgerkommunens som køberkommunens hensyn 7. at driftsherren vedstår sig ansvaret for, at det enkelte tilbud drives økonomis effektivt
Byrådet 28.01.2008
99
Specialisering kontra nærhed Det har i hele kommunalreformen været et bærende princip, at flest mulige tilbud skulle etableres i borgernes nærhed. Dette princip nuanceres i forhold til tilbud, som har en sådan specialisering, at ikke alle kommuner har et tilstrækkeligt grundlag for at drive de pågældende tilbud. De højt specialiserede tilbud kræver mange ressourcer både i form af viden, tilgængelige medarbejdere med stærkt specialiseret uddannelse og erfaring, et stort antal potentielle borgere som brugere samt et stort budget.
Disse højt specialiserede tilbud foreslå ikke etableret af alle kommuner, men etableret centrale steder dækkende flere kommuners geografiske område.
Det anbefales, at høre-, tale- og synsområdet videreføres med centraliserede højt specialiserede institutioner, hvor tilsvarende funktioner ikke søges etableret i andre kommuner. Denne anbefaling er begrundet i, at der er tale om institutioner, som kun kan bevare det nødvendige og høje faglige niveau igennem en centralisering af viden, personale og øvrige ressourcer. Informationspligt Næstved Kommune anbefaler, at kommunerne i region sjælland gensidigt pålægger hinanden en udvidet informationspligt, når der i de enkelte tilbud måtte ske større ændringer i udbud og efterspørgsel. Den vedtagne rammeaftale for 2008 indeholder en bestemmelse om, at en driftsherre kan ændre sit tilbud med plus minus 20 %, men informationspligten foreslås anvendt tidligere, når der af den ene eller anden årsag måtte ske udsving i den budgetterede drift.
Informationspligten skal være udtryk for den gode adfærd udviklet og fastlagt ud fra de enkelte driftsområders særlige forhold.
Formålet skal være, at såvel køber som sælger af en ydelse gives mulighed for at afbøde eventuelle truende udviklinger, som måtte påvirke økonomien på kort eller langt sigt.
Næstved kommune ser information og dialog som et bedre og mere langsigtet redskab end rigide regler og sanktioner.
Procedure til håndtering af uenighed og problemer Samhandelen mellem kommunerne internt i region sjælland har et stort omfang, og det kan ikke udelukkes, at der fra tid til anden vil dukke problemer op, som vil kræve konkrete og præcise løsninger. Næstved kommune ønsker i tråd med den ovenstående informationspligt at lægge primær vægt på dialog og proces som konfliktløsningsmiddel i stedet for sanktioner og bod.
Det foreslås derfor, at den tværkommunale styregruppe i KKR-regi skal fungere som konfliktløsningsorgan i lighed med den bestående ordning indenfor rammeaftalen.
Byrådet 28.01.2008
100
Der kan i dette regi forelægges konkrete sager og udarbejdes konkrete løsningsforslag til efterfølgende vedtagelse i de involverede kommuners byråd.
En tilsvarende procedure har været anvendt i forbindelse med lukningen af behandlingsinstitutionen Skippergården.
Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser
Lovgrundlag Lov om social service Lov om kommunernes styrelse § 60
Supplerende bemærkninger KKR-Sjælland udarbejder på baggrund af kommunernes meldinger forslag til konkret samarbejdsaftale til efterfølgende forelæggelse for de respektive byråd.
Sagen er sendt til høring i Handicaprådet med 18/1 2008 som høringsfrist.
Politisk behandling Udvalg for Sundhed 6. februar 2008 (godkendt af formandsbeslutning) Udvalg for Omsorg, Handicap og Psykiatri 9. januar 2008 Udvalg for Arbejdsmarked og Erhverv 15. januar 2008 Udvalg for Børn og Familie 16. januar 2008 Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning 21. januar 2008 Byrådet 28. januar 2008
Sagens bilag Bilag 1: Notat fra KKR med de 7 principper Bilag 2: Følgebrev fra Jens Stenbæk Bilag 3: Høringssvar fra Handicaprådet
Indstilling Direktionen indstiller: At Næstved kommune indgår en samarbejdsaftale med de øvrige kommuner i region sjælland på social- og specialundervisningsområdet At Næstved kommune tilslutter sig de 7 principper for en samarbejdsaftale udarbejdet af KKR At Næstved kommune anbefaler en samarbejdsaftale baseret på dialog og proces i stedet for sanktioner og bod At institutionerne på høre-, tale- og synsområdet videreføres som højt specialiserede institutioner, hvor tilsvarende funktioner ikke søges etableret i andre kommuner At Næstved kommune anbefaler en udvidet informationspligt omkring udbud og efterspørgsel mellem kommunerne på social- og specialundervisningsområdet KKR-Sjælland indstiller løsningsforslag i eventuelle konflikter mellem kommuner efter oplæg fra den tværkommunale styregruppe på social- og specialundervisningsområdet. Dette er i overensstemmelse med den procedure, som i 2007 har været anvendt i forbindelse med afviklingen af behandlingsinstitutionen Skippergården. Beslutning Udvalg for Omsorg, Handicap og Psykiatri, 09.01.2008 Anbefales, idet Udvalget ønsker objektiv finansiering på høre-, tale- og synsområdet.
Byrådet 28.01.2008
101
Udvalg for Arbejdsmarked og Erhverv, 15.01.2008 Hans R. Hansen var fraværende. Anbefales.
Udvalg for Børn og Familie, 16.01.2007 Dorthe Lynderup var fraværende. Anbefales, idet Udvalget løbende drøfter efterspørgslen på området, første gang i forbindelse med forelæggelse af analyse på børn- og ungeområdet og specialundervisningsområdet. Temamøde sammen med USU og UHP afholdes den 6.2. 2008 kl. 17 - 18.30 (i forlængelse af UBF's næste møde). Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 21.01.2008 Søren Dysted var fraværende. Anbefales. Beslutning: Byrådet, 28.01.2008 Per Andersen, Daniel Tarby Lillerøi og Carsten Bering var fraværende. Godkendt.
Bilag: Bilag 1: Notat.principper.hensigtserklæring Bilag 2: Brev.stenbæk.hensigtserklæring Høringssvar fra Handicaprådet Tilbage til toppen
Byrådet 28.01.2008
102
42. Udpegning af kommunens repræsentanter i LAG
Sagsbeh.: Jannik Rauer
Sagsnr.: 2007-32912
Sagsfremstilling Etablering af en Lokal AktionsGruppe (LAG) i Næstved Kommune vil ske ved et informationsmøde for alle interesserede borgere den 23. januar og en generalforsamling den 6. februar. I denne forbindelse skal Byrådet jævnfør regelgrundlaget for Lokale AktionsGrupper udpege repræsentanter for Næstved Kommune til den kommende bestyrelse for LAG-Næstved.
Økonomi Intet at bemærke
Lovgrundlag Bekendtgørelse om oprettelse af Lokale AktionsGrupper under Landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013 samt Landdistriktsloven. Supplerende bemærkninger Der henvises til tidligere behandling i Udvalget for Borgerservice og Lokaldemokrati den 29. maj og 4. september 2007.
Politisk behandling Udvalget for Borgerservice og Lokaldemokrati Byrådet
Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at Udvalget for Borgerservice og Lokaldemokrati indstiller 2 personer, som skal repræsentere Næstved Kommune i bestyrelsen for den kommende LAG – Næstved.
Beslutning Udvalg for Borgerservice og Lokaldemokrati, 15.01.2008 Dorthe Lynderup var fraværende. Lene Koustrup Madsen og Lars Hoppe Søe indstilles valgt.
Supplerende bemærkning Der skal tillige udpeges én suppleant for de to bestyrelsesmedlemmer.
Beslutning: Byrådet, 28.01.2008 Per Andersen, Daniel Tarby Lillerøi og Carsten Bering var fraværende. Godkendt. Elmer Jacobsen valgtes som suppleant.
Tilbage til toppen
Byrådet 28.01.2008
103
43. Etablering af Næstved Ungdomsråd
Sagsbeh.: Ole Christian Terp
Sagsnr.: 2008-3755
Sagsfremstilling I forbindelse med budgetlægning for 2007 blev der på budgettet afsat penge til opstart af en ungdomsråd i Næstved Kommune. Baggrund for etablering af et ungdomsråd er bl.a. visionerne for kommunen om at se på lokaldemokratiet med friske øjne. I dialog med unge i kommunen, med Ungdomsskolen og med inddragelse af andre kommuners erfaringer på området har Udvalg for Borgerservice og Lokaldemokrati udarbejdet forslag til beslutningsgrundlag for etablering af et ungdomsråd i Næstved Kommune. Formålet med rådet, dets sammensætning og arbejdsopgaver er beskrevet i bilag. Ungdomsrådet refererer til Udvalg for Borgerservice og Lokaldemokrati og forankres i Næstved Ungdomsskole. Ungdomsrådet er uafhængig af politiske organisationer. Økonomi Ungdomsrådet disponerer over et beløb, der fastsættes årligt, og som finansieres fra puljen afsat til arbejde med Lokaldemokrati. For 2008 afsættes kr. 170.000 til formålet, hvoraf de kr. 100.000 er en aktivitetspulje, som ungdomsrådet kan anvende til tilskud til aktiviteter, projekter o.l. Der er desuden afsat kr. 70.000 til koordinatorfunktion.
Politisk behandling Udvalg for Børn og Familie Udvalg for Kultur og Fritid Udvalg for Borgerservice og Lokaldemokrati Byrådet Sagen har desuden været til udtalelse i Ungdomsskolens bestyrelse.
Sagens bilag Kort og godt om Ungdomsrådet.
Beslutning Udvalg for Børn og Familie, 21.11.2007:
Udvalg for Borgerservice og Lokaldemokrati bedes overveje aldersspænd til alene at omfatte 13 – 18 årige. Eventuelt en anden form for forum for de over 18 årige. Der bør vælges personlige suppleanter. Endvidere bør overvejes en anden organisationsform, således at rådet ikke bliver en kopi af Byrådet. Udvalget for Kultur og Fritid, 03.12.2007 Udvalg for Borgerservice og Lokaldemokrati bedes overveje aldersspænd til alene at omfatte 13 – 18 årige. Der bør vælges personlige suppleanter for medlemmer af uddannelsesinstitutionerne. Endvidere bør overvejes en anden organisationsform, således at rådet ikke bliver en kopi af Byrådet.
Udvalg for Borgerservice og Lokaldemokrati, 04.12.2007 Det indstilles, at der etableres et ungdomsråd som beskrevet i bilag.
Byrådet 28.01.2008
104
Beslutning: Byrådet, 28.01.2008 Per Andersen, Daniel Tarby Lillerøi og Carsten Bering var fraværende. Godkendt. Arbejdet i Ungdomsrådet evalueres efter ét års funktion.
Bilag: UNGDOMSRÅDkortoggodt.doc Tilbage til toppen
Byrådet 28.01.2008
105
Page 1 Page 2 Page 3 Page 4 Page 5 Page 6 Page 7 Page 8 Page 9 Page 10 Page 11 Page 12 Page 13 Page 14 Page 15 Page 16 Page 17 Page 18 Page 19 Page 20 Page 21 Page 22 Page 23Made with FlippingBook - Online magazine maker