Referat af Byrådets møde d. 28.01.2008

- Styregruppen ønsker klarlagt, hvilke kommunaløkonomiske konsekvenser der er ved at igangsætte projektet, herunder hvordan arenaprojektet kan få indvirkning på kommunens øvrige byudviklingsprojekter. - I notatet skal der desuden være fokus på, hvordan der kan opnås en afbalanceret økonomi i arenaprojektet, når anlæggene er taget i brug. - Det er en forudsætning for projektet, at den del af den østlige linjeføring for omfartsvejen, som skal afvikle trafikken fra arenaområdet, er færdigt inden arenaen tages i brug. - Den politiske styregruppe ønsker tidsplanen forkortet mest muligt med henblik på det størst mulige momentum i planlægningsprocessen, og der skal opsættes pejlemærker for projektet. Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 21.01.2008 Søren Dysted var fraværende. Anbefales, idet der ikke er taget stilling til etapeopdelingen. Der tages senere stilling til de nærmere vilkår for igangsætningen. Søren Revsbæk mener, at vandkulturhuset bør have førsteprioritet, derefter tages stilling til arenabyggeriet, at finansiering sker ved salg af byggegrunde og opsparing, og at OPP- projektet medfører større udgifter til rådgivere og forrentning.

Beslutning: Byrådet, 28.01.2008 Per Andersen, Daniel Tarby Lillerøi og Carsten Bering var fraværende.

V og K stillede forslag om, at der redegøres for de kommunaløkonomiske konsekvenser samt hvordan der opnås en afbalanceret økonomi i arenaprojektet, før der træffes afgørelse i sagen. Der redegøres for grundsalg og jordkøb i planområdet. Når redegørelsen foreligger, genoptages sagen. For dette forslag stemte 10 (V og C), imod stemte 18 (A, B, F og O). Indstillingen fra den politiske styregruppe og Udvalget for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning blev herefter godkendt. Bilag: Notat om OPP-økonomi iht. COWI-forundersøgelse Notat om tidsplaner ved traditionelt og OPP-udbud Næstved Arena rapport 291107 Næstved Arena rapport sammenfatning 291107 OPP-økonomi pga. COWI-forundersøgelse samt tal for boligbyggeri, januar 2008 Rådgivning masterplan.doc Tilbage til toppen

Byrådet 28.01.2008

95

Made with FlippingBook - Online magazine maker