Referat af Byrådets møde d. 28.01.2008

Specialisering kontra nærhed Det har i hele kommunalreformen været et bærende princip, at flest mulige tilbud skulle etableres i borgernes nærhed. Dette princip nuanceres i forhold til tilbud, som har en sådan specialisering, at ikke alle kommuner har et tilstrækkeligt grundlag for at drive de pågældende tilbud. De højt specialiserede tilbud kræver mange ressourcer både i form af viden, tilgængelige medarbejdere med stærkt specialiseret uddannelse og erfaring, et stort antal potentielle borgere som brugere samt et stort budget.

Disse højt specialiserede tilbud foreslå ikke etableret af alle kommuner, men etableret centrale steder dækkende flere kommuners geografiske område.

Det anbefales, at høre-, tale- og synsområdet videreføres med centraliserede højt specialiserede institutioner, hvor tilsvarende funktioner ikke søges etableret i andre kommuner. Denne anbefaling er begrundet i, at der er tale om institutioner, som kun kan bevare det nødvendige og høje faglige niveau igennem en centralisering af viden, personale og øvrige ressourcer. Informationspligt Næstved Kommune anbefaler, at kommunerne i region sjælland gensidigt pålægger hinanden en udvidet informationspligt, når der i de enkelte tilbud måtte ske større ændringer i udbud og efterspørgsel. Den vedtagne rammeaftale for 2008 indeholder en bestemmelse om, at en driftsherre kan ændre sit tilbud med plus minus 20 %, men informationspligten foreslås anvendt tidligere, når der af den ene eller anden årsag måtte ske udsving i den budgetterede drift.

Informationspligten skal være udtryk for den gode adfærd udviklet og fastlagt ud fra de enkelte driftsområders særlige forhold.

Formålet skal være, at såvel køber som sælger af en ydelse gives mulighed for at afbøde eventuelle truende udviklinger, som måtte påvirke økonomien på kort eller langt sigt.

Næstved kommune ser information og dialog som et bedre og mere langsigtet redskab end rigide regler og sanktioner.

Procedure til håndtering af uenighed og problemer Samhandelen mellem kommunerne internt i region sjælland har et stort omfang, og det kan ikke udelukkes, at der fra tid til anden vil dukke problemer op, som vil kræve konkrete og præcise løsninger. Næstved kommune ønsker i tråd med den ovenstående informationspligt at lægge primær vægt på dialog og proces som konfliktløsningsmiddel i stedet for sanktioner og bod.

Det foreslås derfor, at den tværkommunale styregruppe i KKR-regi skal fungere som konfliktløsningsorgan i lighed med den bestående ordning indenfor rammeaftalen.

Byrådet 28.01.2008

100

Made with FlippingBook - Online magazine maker