43. Etablering af Næstved Ungdomsråd
Sagsbeh.: Ole Christian Terp
Sagsnr.: 2008-3755
Sagsfremstilling I forbindelse med budgetlægning for 2007 blev der på budgettet afsat penge til opstart af en ungdomsråd i Næstved Kommune. Baggrund for etablering af et ungdomsråd er bl.a. visionerne for kommunen om at se på lokaldemokratiet med friske øjne. I dialog med unge i kommunen, med Ungdomsskolen og med inddragelse af andre kommuners erfaringer på området har Udvalg for Borgerservice og Lokaldemokrati udarbejdet forslag til beslutningsgrundlag for etablering af et ungdomsråd i Næstved Kommune. Formålet med rådet, dets sammensætning og arbejdsopgaver er beskrevet i bilag. Ungdomsrådet refererer til Udvalg for Borgerservice og Lokaldemokrati og forankres i Næstved Ungdomsskole. Ungdomsrådet er uafhængig af politiske organisationer. Økonomi Ungdomsrådet disponerer over et beløb, der fastsættes årligt, og som finansieres fra puljen afsat til arbejde med Lokaldemokrati. For 2008 afsættes kr. 170.000 til formålet, hvoraf de kr. 100.000 er en aktivitetspulje, som ungdomsrådet kan anvende til tilskud til aktiviteter, projekter o.l. Der er desuden afsat kr. 70.000 til koordinatorfunktion.
Politisk behandling Udvalg for Børn og Familie Udvalg for Kultur og Fritid Udvalg for Borgerservice og Lokaldemokrati Byrådet Sagen har desuden været til udtalelse i Ungdomsskolens bestyrelse.
Sagens bilag Kort og godt om Ungdomsrådet.
Beslutning Udvalg for Børn og Familie, 21.11.2007:
Udvalg for Borgerservice og Lokaldemokrati bedes overveje aldersspænd til alene at omfatte 13 – 18 årige. Eventuelt en anden form for forum for de over 18 årige. Der bør vælges personlige suppleanter. Endvidere bør overvejes en anden organisationsform, således at rådet ikke bliver en kopi af Byrådet. Udvalget for Kultur og Fritid, 03.12.2007 Udvalg for Borgerservice og Lokaldemokrati bedes overveje aldersspænd til alene at omfatte 13 – 18 årige. Der bør vælges personlige suppleanter for medlemmer af uddannelsesinstitutionerne. Endvidere bør overvejes en anden organisationsform, således at rådet ikke bliver en kopi af Byrådet.
Udvalg for Borgerservice og Lokaldemokrati, 04.12.2007 Det indstilles, at der etableres et ungdomsråd som beskrevet i bilag.
Byrådet 28.01.2008
104
Made with FlippingBook - Online magazine maker