Økonomi Sundhedsaftalerne er ikke tiltænkt anvendt som et kommunalt styringsredskab i forhold til den kommunale aktivitetsbaserede medfinansiering af sygehusvæsenet og sygesikringsområdet. Udgangspunktet for aftalerne er det sammenhængende og gode patientforløb på tværs af sektorerne. Lovgrundlag Sundhedsloven, Sundhedskoordinationsudvalget og sundhedsaftaler med videre (§ 203 - § 206). Sundhedsmæssige konsekvenser Udgangspunktet for sundhedsaftalerne er et sammenhængende og koordineret patientforløb på tværs af sygehus, praksissektor og kommune. Sundhedsaftalerne danner således den overordnede og tværsektorielle ramme for borgerens mulighed for optimal sundhedsmæssig effekt af sundhedsydelserne. Supplerende bemærkninger De generelle sundhedsaftaler version 1.1 har været i høring i Frivilligråd, Handicapråd og Ældreråd i perioden fra d. 2. juni til 25. juli 2008 med henblik på kommentarer og eventuelle input til de bilaterale forhandlinger. Der er indkommet høringssvar fra Ældrerådet, der har taget materialet til efterretning og Handicaprådet, der har en kommentar vedrørende aftalen på hjælpemiddelområdet. Forvaltningen er opmærksom herpå. Det generelle aftaleudkast er endvidere tilgået relevante chefer indenfor psykiatri- ældre- børne- og sundhedsområdet ligeledes til kommentering og input til forhandling. Herfra er ikke modtaget kommentarer / bemærkninger.
Næstved Kommune har haft forhandling med Region Sjælland d. 20. august 2008, hvor der er aftalt en videre proces i forhold til kommunens forslag og ønsker.
Politisk behandling Efter høringsprocessen og forhandling med regionen er de specifikke sundhedsaftaler for Næstved Kommune og Region Sjælland til behandling i Udvalg for Sundhed d. 10. september 2008 med efterfølgende behandling i Udvalg for Økonomi, Personale og Overordnet planlægning d. 15. september 2008 og endelig godkendelse i Byrådet d. 22. september 2008. Når den politiske godkendelsesproces i kommunen er afsluttet, fremsender Næstved Kommune den godkendte aftale til Region Sjælland med henblik på godkendelse i Regionsrådet d. 25. september 2008 Sagens bilag Samlet sundhedsaftale for Næstved Kommune, version 1.1 (kun elektronisk – ligger i sagen) Høringssvar fra Ældrerådet (kun elektronisk – ligger i sagen) Høringssvar fra Handicaprådet Indstilling Omsorgs- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at samlet sundhedsaftale version 1.1 godkendes.
Byrådet 22.09.2008
618
Made with FlippingBook - Online magazine maker