Referat af Byrådets møde d. 22.09.2008

261. Specifikke sundhedsaftaler version 1.1

Sagsbeh.: Dorthe Berg Rasmussen

Sagsnr.: 2008-31804

Sagsfremstilling Den 26. marts 2007 godkendte Næstved Byråd første generations sundhedsaftaler indgået mellem Kommunen og Region Sjælland på følgende områder:  Udskrivningsforløb for svage patienter  Indlæggelsesforløb  Træning  Hjælpemidler (midlertidig aftale)  Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse  Indsatsen for mennesker med sindslidelser Sundhedsaftalerne er udarbejdet af en administrativ styregruppe og 6 arbejdsgrupper – alle med repræsentanter fra både Region Sjælland og kommunerne i Region Sjælland. Formålet med dette overordnede arbejde var at ensarte indholdet af Sundhedsaftalerne i Region Sjælland og kommunerne mest muligt. Der var efterfølgende et forhandlingsforløb mellem Regionen og de enkelte Kommuner, der kun førte til enkelte lokale ændringer.

Sundhedsaftalerne blev efterfølgende godkendt af Regionsrådet og indsendt til Sundhedsstyrelsen til godkendelse.

Sundhedsstyrelsen har med mail af 12. juni 2007 meddelt kommunerne i Region Sjælland, at Sundhedsaftalerne er godkendt under en række forudsætninger. Godkendelsesbrevet er i indhold ens for alle 17 kommuner. En af forudsætningerne for godkendelse er, at sundhedsaftalerne bliver revideret og indsendt til Sundhedsstyrelsen senest 1. april 2008. Mange kommuner og Regioner har henvendt sig til Sundhedsstyrelsen med ønske om, at der gives mere tid til udarbejdelse af den reviderede sundhedsaftale. For at imødekomme dette, har Sundhedsstyrelsen besluttet at forlænge den tidligere udmeldte frist til 1. oktober 2008.

Sundhedskoordinationsudvalget drøftede Sundhedsstyrelsens tilbagemeldinger på møde den 4. juni 2007.

Der er tre generelle bemærkninger til sundhedsaftalerne fra Sundhedsstyrelsen:  Brugen af web-mediet til kommunikation kritiseres for at udelukke nogle borgere/patienter  Koordinering og styring af kapaciteten mellem kommunale og regionale tilbud er mangelfuldt beskrevet  Organisering omkring opfølgning er mangelfuldt beskrevet. Den ønskes konkretiseret og en tidsplan skal udarbejdes Sundhedsaftalerne har nu været igennem en revideringsproces. Udkastet til de generelle sundhedsaftaler for kommunerne i Region Sjælland og Region Sjælland blev godkendt d. 21. maj 2008 af Sundhedskoordinationsudvalget. Det skal bemærkes, at der arbejdes med 3 frivillige sundhedsaftaler. Det drejer sig om misbrugere, børn og demente. Disse forventes færdig til godkendelse i efteråret. Frivillige sundhedsaftaler skal dog ikke til godkendelse i Sundhedsstyrelsen.

Byrådet 22.09.2008

617

Made with FlippingBook - Online magazine maker