193. Nedskrivning af pladser på Næstved Sociale Virksomhed samt fastsættelse af takster
Sagsbeh.: Ann Tenis
Sagsnr.: 2007-53231
Sagsfremstilling Udvalg for Omsorg, Handicap og Psykiatri anbefalede på møde den 23. januar 2008 det fremlagte udkast til Næstved Kommunes udmøntning af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Forslaget indebar bl.a., at koordinationen af Næstved Kommunes del af tilbudsviften af ungdomsuddannelsen varetages af Næstved Sociale Virksomhed (NSV), og at NSV vil tilbyde en række Funktionsuddannelser, med specialpædagogisk indgangsvinkel, som leveres af det Specialteam, der nu i henhold til den politiske beslutning er ansat af NSV til opgaven. Specialteamet består af: 1 vikar. Vikaren skal dække den personaleressource som NSV og andre kommende udbydere trækker ud til ungdomsuddannelsen. ½ specialpædagogisk støtte. Leveres af VidensCenter for specialpædagogik. ½ praktikkoordinater, der understøtter den unge gennem hele praktikforløbet og i afklaringsforløbet. ½ administrator, der er koordinerende i forhold til planlægning af uddannelsen og vikardækning. Nedskrivning af pladser Det skønnes, at der er 10 borgere som p.t. er i et tilbud efter servicelovens § 103 og 104 på NSV, som ønsker at tage den 3-årige Funktionsuddannelse på NSV. NSV får ikke tilført ekstra personaleressourcer til opgaven. Kompetencerne til at imødekomme de uddannelsesmæssige krav er fremskaffet ved at omorganisere NSV så organisationen nu kan stille kvalificerede Funktionsuddannelsesforløb til rådighed, og ved at ansætte specialteamet. For at der skal være match mellem de pladser, NSV stiller til rådighed og de personalemæssige ressourcer, der er tilknyttet opgaven, er der behov for at nedskrive NSV med 10 pladser, der i stedet overgår til uddannelsespladser.
Det foreslås, at NSV nedskrives med 5 pladser på § 103 og 5 på § 104.
Antal nuværende pladser på NSV er 195. Pladserne er fordelt således: 87 personer i produktionen jf. servicelovens § 103. 108 personer i aktivitets- eller samværstilbud jf. servicelovens § 104.
Takstberegning af Funktionsuddannelsen I forbindelse med at ungdomsuddannelsen også udbydes til elever uden for Næstved Kommune, er det en forudsætning, at der kan takstfastsættes og afregnes i forhold til de faktiske udgifter NSV har til uddannelsen.
Økonomiafdelingen har udregnet forslag til eksterne og interne takster ved deltagelse i ungdomsuddannelsen.
Byrådet 11.08.2008
463
Made with FlippingBook - Online magazine maker