Referat af Byrådets møde d. 11.08.2008

199. Endelig vedtagelse af lokalplan B9.3-3 for et område til boliger ved Indre Vordingborgvej og Oskarsvej.

Sagsbeh.: Jean-Pierre Van Tittelboom

Sagsnr.: 2007-19341

Sagsfremstilling Forslaget til lokalplan har været i offentlig høring fra den 8.04.2008 til den 3.06.2008, og der er afholdt et borgermøde den 24. april 2008.

Til borgermøde var der kun repræsentanter fra udvalget, forvaltningen og bygherren. Der var ingen borgere.

I offentlighedsperioden har vi kun modtaget en enkel kommentar fra Næstved Museum og ingen andre indsigelser.

Derfor er der ingen væsentlige ændringer til lokalplanen. Der er kun en enkel redaktionel rettelse vedr. museumsloven § 27. Henvendelse skal ske til Næstved Museum og ikke til Næstved Kommune.

Lovgrundlag Planloven. Gennemførelse af projektet kræver lokalplan og kommuneplantillæg.

Bæredygtighed (Agenda 21) Der er ikke grundlag for bevaring af de gamle lagerhaller af kulturmiljøhensyn, og genanvendelse til boligformål er ikke muligt.

Handicapforhold (tilgængelighed) Lokalplanen sikrer handicapvenlige adgangsforhold.

Sundhedsmæssige konsekvenser Gamle ubrugte lagerhaller erstattes med nye sunde bynære boliger med mere lys og åben karakter.

Politisk behandling Udvalget for Ejendomme og Lokalplaner Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning Byrådet

Sagens bilag Lokalplan B9.3-3

Indstilling Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at lokalplan B9.3-3 og tilhørende kommuneplantillæg nr. 34 vedtages endeligt.

Beslutning Udvalg for Ejendomme og Lokalplaner, 17.06.2008 Anbefales.

Byrådet 11.08.2008

482

Made with FlippingBook - Online magazine maker