Referat af Byrådets møde d. 11.08.2008

203. Frigivelse af rådighedsbeløb under Udvalget for Teknik og Miljø's område

Sagsbeh.: Gert Magnus Hansen

Sagsnr.: 2008-37678

Sagsfremstilling På Byrådets møde den 16. juni 2008 sag 170 blev revurderingen af kommunens samlede anlægsbudget for 2008 godkendt. (Ekskl. forsyningsvirksomheder, jordforsyning og ældreboliger, som vil blive fremlagt i særskilt sag).

Byrådet besluttede, at midlerne ikke blev frigivet samtidigt med budgetgodkendelsen, hvorfor Teknik- og Miljøforvaltningen hermed fremsender forslag til samlet frigivelsessag.

For Udvalgets område blev følgende godkendt:

Politikområde Natur, Vand og Miljø samlet anlægsbudget 2.491.000 kr. Politikområde Trafik og Grønne områder samlet anlægsbudget 31.546.000 kr. i udgifter og 628.000 kr. i indtægter. For Natur, Vand og Miljø er tidligere frigivet 365.000 kr. til projektmedarbejder til vandløbsområdet. De resterende 2.126.000 kr. søges frigivet til 6 anlægsprojekter jf. bilag. Alle projekter har tidligere været fremlagt for udvalget, hvorfor der i bilaget kun kort er begrundet for ansøgning om frigivelse. For Trafik og Grønne områder er tidligere frigivet beløb til Holløsebroen og den østlige fordelingsvej mens frigivelse af beløb til ombygning af banegårdspladsen vil ske i særskilt sag. De resterende 7.744.000 kr. i udgifter og 628.000 kr. i indtægter søges frigivet til 17 anlægsprojekter jf. bilag. På nær 600.000 kr. til sortpletarbejder, hvor der foreligger særskilt bilag, har alle projekter tidligere været fremlagt udvalget, hvorfor der i bilaget kun kort er begrundet for ansøgning om frigivelse.

Økonomi Økonomiafdelingen oplyser, at der er budgetmæssig dækning for de ansøgte bevillinger

Politisk behandling Udvalget for Teknik og Miljø Udvalget for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning Byrådet

Sagens bilag Oversigt over ansøgninger om frigivelse for politikområde Natur, Vand og Miljø Oversigt over ansøgninger om frigivelse for politikområde Trafik og Grønne områder Oversigt over sortpletprojekter Indstilling Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at der frigives 2.126.000 kr. vedr. projektet under politikområdet Natur, Vand og Miljø og 7.744.000 kr. i udgifter og 628.000 kr. i indtægter vedr. projekter under politikområdet Trafik og Grønne områder.

Byrådet 11.08.2008

492

Made with FlippingBook - Online magazine maker