Referat af Byrådets møde d. 11.08.2008

207. Udpegning af ikke trafiksikre skoleveje i Fuglebjerg området

Sagsbeh.: Ole Jakobsen

Sagsnr.: 2008-26364

Sagsfremstilling I forbindelse med harmoniseringen i de fem sammenlægningskommuner er det vedtaget at skærpe kravene i forbindelse med udlevering af buskort til skolebørnene, så de kun uddeles til de elever, der er omfattet af afstandskravene i Folkeskoleloven. I henhold til § 26 i Folkeskoleloven skal kommunalbestyrelsen sørge for befordring til skolen for børn, der har længere skolevej end 2,5 km i børnehaveklasse og på 1.-3. klassetrin, 6 km på 4.-6. klassetrin, 7 km på 7.-9. klassetrin og 9 km i 10. klasse. Da kravene ikke har været så restriktive i f.eks. Fuglebjergområdet, har der været en række henvendelser fra skoler, skolebestyrelser og forældre med krav om, at skolevejene udpeges som ”ikke trafiksikre skoleveje”, så der kan dispenseres fra afstandskravene, eller at der generelt uddeles buskort i samme omfang som tidligere. På baggrund af ovenstående har Teknik- og Miljøforvaltningen sammen med politiet vurderet de veje i Fuglebjergområdet, der i forbindelse med klassificeringen af kommunens vejnet er udpeget som gennemgående veje. De øvrige veje – lokalvejene – vil som udgangspunkt ikke blive vurderet, men kan naturligvis senere ekstraordinært blive vurderet, hvis de trafikale forhold og vejenes tilstand gør, at der er særlige grunde dertil.

Vurderingen omfatter følgende strækninger:  Sandvedvej fra Næstved Landevej til Sandved.  Langgade gennem Sandved.  Brandholtvej til Tornemark.  Hovedgaden gennem Tornemark og videre til Skælskørvej.

 Ydre Korsørvej fra Næstved Landevej til Rejnstrupvej  Rejnstrupvej til Skelbyvej

 Sorøvej fra Haldagerlille til Ydre Korsørvej

 Skælskørvej fra Dalmose til kommunegrænsen mod Sorø Kommune

samt krydsningerne ved: 

Næstved Landevej/Sandvedvej Næstved Landevej/Krummerupvej Næstved Landevej/Hindholmvej

 

 Skælskørvej/Hovedgaden/Skafterupvej

Vurderingsgrundlag Tidligere vurderede Vestsjællands og Storstrøms Amter om en given vejstrækning var ikke trafiksikker ud fra kørebanebredde, årsdøgnstrafik (ådt) og uheld. Derudover lagde amterne vægt på tryghedsproblemer, ”sorte pletter” og ventetid ved krydsninger (stor ventetid = 30-40 sek. eller mere).

Byrådet 11.08.2008

502

Made with FlippingBook - Online magazine maker