213. Ansøgning om tilskud til udvikling og etablering af Innovationshus
Sagsbeh.: Poul Kold
Sagsnr.: 2008-17969
Sagsfremstilling Den erhvervsdrivende fond Innovationshuset ansøger om tilskud fra Næstved Kommune til projektet ”Udvikling og etablering af Innovationshuset”. Delansøgningen til Næstved Kommune går på støtte til et projekt med tre formål: 1. Udvikling og etablering af et vækst- og innovationsmiljø - at skabe et iværksættermiljø, hvor kunstnere, kulturelle og traditionelle iværksættere og små virksomheder arbejder side om side i et stimulerende miljø 2. Udvikling af Innovationshusets netværk - at etablere et innovationsnetværk, der understøtter og til dels driver den regionale innovationsudvikling 3. Udvikling af kurser for innovation og iværksætteri på de videregående uddannelser
– at udvikle innovationskurser for studerende, som styrker de unges innovationskompetencer og øger samarbejdsmulighederne mellem uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og iværksættere.
Budgettet for det samlede projekt er 8.426.239,00 kr. for perioden september 2008 til august 2010. Næstved ansøges om 25 % af det samlede budget med 526.640 kr. i 2008, 1.053.280 kr. i 2009 og 526.640 kr. i 2010.
Der er sendt ansøgning til Vækstforum på det resterende beløb og ansøgningen behandles 2. september 2008.
Som det fremgår af budgettet for Innovationshuset 2008-2010 er ovennævnte udviklingsprojekt af afgørende for etableringen af det forretningskoncept som Innovationshuset bygger på. Det betyder, at der ikke kan forventes direkte indtægtsgivende virksomhed, før ovennævnte projekt er gennemført.
Til gengæld er det en forudsætning, at Innovationshusets Fond økonomisk skal kunne hvile i sig selv fra september 2010.
Det er derfor vigtigt at påpege, at Udviklingsprojektet og forretningen Innovationshuset er 2 sider af samme sag. Det helt nye tankesæt om at kombinere uddannelse, læring, innovation og iværksætteri i et skabende miljø, hvor børn, unge og voksne mødes i et seriøst samarbejde er ikke set før. Som ved al anden nytænkning er der en risiko for, at de opsatte mål ikke nås, men i dette tilfælde er der igennem de sidste 1½ år foregået et intensivt analysearbejde med det formål at afdække bæredygtigheden af forretningskonceptet for Innovationshuset. Medfølgende bilag bekræfter, at Innovationshuset har en bæredygtighed. Med hensyn til den fysiske placering af Innovationshuset har bestyrelsen besluttet, at idégrundlaget skal kunne anvendes i mange forskellige bygninger, og at Innovationshuset skal have en fast adresse pr. 1. september 2008. Denne adresse skal være tilpasset sig det aktuelle aktivitetsniveau.
Sagen har været behandlet i Udvalg for Økonomi, Personale og Overordnet planlægning
Byrådet 11.08.2008
516
Made with FlippingBook - Online magazine maker