147. Fornyet behandling af sag vedr. modeller for tildeling af specialundervisningsmidler
Sagsbeh.: Aase Vibeke Schmidt
Sagsnr.: 2008-17086
Sagsfremstilling På grundlag af Byrådets beslutning i sag nr. 133 d. 28. april 2008 om modeller for tildeling af specialundervisning har Torben Nielsen anmodet om, at sagen genbehandles i Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning og Byrådet, idet Byrådets beslutning ikke var i overensstemmelse med indstillingen fra Udvalg for Børn og Familie og Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning Børne- og Kulturforvaltningen skal beklage, at uklarhed i indstillingens ordlyd har givet anledning til den misforståelse, der kan ligge til grund for Byrådets beslutning om at vælge model 4 i bilaget, hvor UBF og UPØ har indstillet model 3. Uklarheden er opstået ved, at der oprindeligt var 5 modeller, hvoraf den ene blev valgt fra på et tidligt tidspunkt, men et stykke tid stadig var i regnearket. Ved en beklagelig fejl var der ikke overensstemmelse mellem sagsfremstilling og regneark ved behandlingen af sagen i Udvalg for Børn og Familie d. 2. april 2008. Det er dette, der refereres til, når der i Udvalg for Børn og Families beslutning står: Udvalget anbefaler model 3 (model 4 i det gamle bilag).
Indstillingen fra Udvalg for Børn og Familie d. 2. april 2008 og fra Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning d. 21. april 2008 er en anbefaling af model 3.
Økonomi Valg af model har samlet set ingen økonomiske konsekvenser, da det alene handler om fordeling af allerede udlagte midler. For den enkelte skole har det økonomiske konsekvenser, hvilket kan ses ud fra bilaget med modeller. Økonomiafdelingen har deltaget i arbejdsgruppen og har ingen bemærkninger til modellerne.
Lovgrundlag Folkeskolelovens § 20.
Supplerende bemærkninger Da Byrådet har truffet en beslutning, der ikke følger indstillingen fra Udvalg for Børn og Familie og fra Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning må det antages, at uklarheden i sagsfremstillingen har været årsag til, at Byrådet har misforstået, at det er model 3, der anbefales og ikke model 4. Det anbefales derfor, at sagen genbehandles i Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning og i Byrådet.
Politisk behandling Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning Byrådet Sagens bilag Sagsfremstilling fra Byrådets behandling af sagen 28.04.2008 Notat om socialfordeling
Byrådet 19.05.2008
349
Made with FlippingBook - Online magazine maker