Folkeoplysningslovens § 21 foreskriver, at ledige egnede lokaler, herunder idrætshaller og andre haller samt udendørsanlæg, som tilhører kommunen, stilles til rådighed for folkeoplysende foreningers virksomhed. I ferieperioder er der dog jf. Folkeoplysningsbekendtgørelsen § 8 mulighed for, hvis særlige forhold taler for det, at samle aktiviteterne i geografiske områder. Der er ikke foretaget en nærmere udredning af konsekvenserne for fritidsbrugernes adgang til lokaler i forhold til skolernes harmonisering af det tekniske område. Høringssvar Arbejdsgruppens forslag til fordeling af budgetbeløb har været udsendt i høring i 4 uger på skolerne. Sammenskrivning af høringssvar og samtlige høringssvar vedlægges sagen som bilag. Der er indkommet høringssvar fra 22 ud af 25 skoler og fra FOA Sydsjælland. Generelt Høringssvarene fokuserer generelt på, at skolerne finder det beklageligt, at det er nødvendigt at reducere med 6 % på områderne samtidig med harmoniseringen, at talmaterialet er uigennemskueligt, at det medfører usikkerhed i personalegrupperne vedr. ansættelsesforhold, ansættelsessted og arbejdsopgaver at besparelserne vil medføre forringelser i undervisnings- og arbejdsmiljøet for elever og medarbejdere.
Flere skoler påpeger, at der er usikkerhed omkring opmålingerne, om alle områder på skolerne er medregnet.
Andre skoler udtrykker utilfredshed med fordelingen af budget, idet der ikke er taget højde for parametrene: delelokaler mellem skole og SFO, hvor toiletter skal rengøres 2 gange dagligt fysisk geografisk afstand mellem 2 afdelinger på en skole antal elever på få m 2 . Store elever på få m 2 giver øget slitage flade tage med mange vinduer. Økonomi Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger, idet der er tale om en omfordeling mellem skolerne, og de besluttede besparelser er indeholdt i omfordelingen. Personalemæssige konsekvenser Der bør tages størst muligt hensyn til de berørte personalegrupper, og man bør sikre medarbejderne bedst muligt ved en fleksibel rokering. Alle skoler skal arbejde på, at harmoniseringen får færrest mulige konsekvenser for de berørte medarbejdere.
Politisk behandling Udvalget for Børn og Familie Økonomiudvalg Byrådet
Sagens bilag Bilag vedr. harmonisering af teknisk service, rengøring og grønne områder på skolerne Sammenskrivning af høringssvar Samtlige høringssvar samlet i et bilag (kun elektronisk) Fordeling af budgettal vedr. pedelharmonisering
Byrådet 19.05.2008
356
Made with FlippingBook - Online magazine maker