150. Godkendelse af Skema B for om- og nybygning af 65 ældreboliger ved Solgaven
Sagsbeh.: Morten Hallgreen
Sagsnr.: 2008-16228
Sagsfremstilling Den selvejende almene ældreboliginstitution Solgavens om- og nybyggede boliger har den 11. marts 2008 ansøgt om godkendelse af Skema B for ombygning og nybygning af 65 ældreboliger, Flagspættevej 1, 4700 Næstved. Projektet omfatter ombygning af de nuværende 65 boliger i Solgaven til 42 2-værelses boliger med bad og toilet, samt 23 nye 2-værelses boliger med bad og toilet. I tilknytning til boligerne etableres 122 m 2 fælleslokaler. Samlet set omfatter projektet om- og nybygning på i alt 4.489 m 2 , hvilket er en forøgelse af det areal, som lå til grund for Skema A ansøgningen på ca. 118 m 2 . Der indgår ikke servicearealer i projektet. Projektet har været udbudt i begrænset licitation som totalentreprise med tildelingskriteriet ”det økonomisk mest fordelagtige tilbud”. De r har den 30. august 2007 været afholdt licitation, hvor der er modtaget tilbud fra 4 totalentreprenører. De indkomne tilbud på det udbudte projekt lå i intervallet fra 50.080.000 kr. til 56.689.363 kr. Derudover blev der afgivet et alternativ tilbud på 41.152.000 kr. De afgivne tilbud lå alle over det godkendte skema A-budget på 38.823.200 kr.
Det fremsendte projekt til skema B er baseret på alternative projekter. Skema U med fortegnelse af de bydende er vedlagt sagen.
I skema B er den samlede anskaffelsessum opgjort til 84.483.000 kr. svarende til det gældende maksimumsbeløb. Den månedlige husleje er beregnet til 5.880 kr. svarende til 1.050 kr./m 2 pr. år. I forhold til den beregnede husleje i Skema A er der tale om en stigning i huslejen på ca. 4 % fra en månedlig husleje på 5.650 kr. til en månedlig husleje på 5.880 kr. Den selvejende almene ældreboliginstitution Solgavens om- og nybyggede boliger oplyser, at stigningen i huslejen skyldes en stigning i anskaffelsessummen og mindre justeringer på de almindelige driftsudgifter.
Anlægsudgiften på 84.483.000 kr. finansieres som følger:
Realkreditlån med statslig ydelsesstøtte .....................................
76.879.600 kr. 5.913.800 kr. 1.689.600 kr. 84.483.000 kr.
Grundkapitallån 7 % · Beboerindskud 2 % ·
..................................... ..................................... .....................................
I alt
I ansøgningen oplyses det, at anlægsbudgettet ikke indeholder udgifter til uforudsete udgifter, da dette ikke kan rummes inden for maksimumsbeløbet. Den selvejende almene ældreboliginstitution Solgavens om- og nybyggede boliger anmoder derfor om en drøftelse med Næstved Kommune om dette forhold.
Byrådet 19.05.2008
358
Made with FlippingBook - Online magazine maker