Åbent referat for Byrådet
Mødedato 25.08.2008
Tid 18:30
Sted Byrådssalen, Teatergade 8
Medlemmer Birgit Lund Terp (A) Carsten Bering (u.p.) Carsten Rasmussen (A) Daniel Tarby Lillerøi (A) Dorthe Lynderup (V) Dusan Jovanovic (A) Elmer Jacobsen (V) Hans R. Hansen (V) Henning Jensen (A) John Lauritzen (A) Johnny E. Sørvin (A) Karsten Nonbo (V) Kirsten Andersen (A) Kirsten Devantier (V)
Kurt Petersen (C) Kurt Sørensen (A) Lars Hoppe Søe (B) Lene Koustrup Madsen (A) Linda Frederiksen (A) Lindy Nymark Christensen (A)
Lisbet Skov (A) Michael Rex (O) Niels Erik Sørensen (A) Otto V. Poulsen (V) Peder Bo Larsen (V)
Næstved Kommune Rådhuset, Teatergade 8 4700 Næstved
Per Andersen (A) Per Sørensen (A) Søren Dysted (A) Søren Revsbæk (V)
Telefon 5588 5588
naestved@naestved.dk www.naestved.dk
Torben Nielsen (F) Troels Larsen (V)
Fraværende Daniel Tarby Lillerøi Søren Revsbæk
Gæster
Borgmesteren orienterede om, at Udvalget for Børn og Familie har besluttet, at der fremover kun er krav om, at der skal udarbejdes 1 elevplan pr.år.
Byrådet 25.08.2008
2
Indholdsfortegnelse:
Punkter på åben dagsorden: 223. Godkendelse af vedtægt for det Lille Turneteater og udpegning
af medlem til teatrets bestyrelse .................................................... 541
224. Etablering af Næstved Arkiverne ............................................ 543
225. Navngivning af nyt plejecenter Ny Holsted Allé/Ringstedgade546
226. Frigivelse af rådighedsbeløb under Udvalget for Ejendomme og
Lokalplaner's område ..................................................................... 547
227. Frigivelse af anlægsbeløb - Rønnebæksholm Kulturcenter,
Herskabsstalden............................................................................. 549
228. Endelig vedtagelse af vejnavneændring. ................................ 551
229. Forslag til ny gebyrstruktur for erhvervs brug af
genbrugsstationer .......................................................................... 553
230. Offentliggørelse af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan
for vindmøller ved Katrineholms Piber. .......................................... 556
231. Forslag til lokalplan F.11.6 for centerområde i Fensmark ....... 558
232. Hans Hansen og Hustrus mindelegat ...................................... 561
233. Evaluering af regler for Byrådets spørgetid ............................ 562
234. Servicestrategi ....................................................................... 563
Punkter på lukket dagsorden: 235. Vejanlæg Det gule område
236. Salg af parkeringspladser ved Fabriksvej 2 - 18
Byrådet 25.08.2008
540
223. Godkendelse af vedtægt for det Lille Turneteater og udpegning af medlem til teatrets bestyrelse
Sagsbeh.: Jørgen Lykke Madsen
Sagsnr.: 2007-22463
Sagsfremstilling Byrådet godkendte på sit møde den 28. januar 2008 egnsteateraftalen med Det Lille Turnéteater med virkning fra teatersæson 2008/2009. I henhold til egnsteaterbekendtgørelsen (n r. 1404 af 07/12/2007) udarbejdes der vedtægt for egnsteatret. Vedtægterne skal bl.a. indeholde bestemmelser om formål, bestyrelsens sammensætning, ansættelse af teaterledelse, budget, regnskab mv. Vedtægterne skal godkendes af teatrets bestyrelse og af den/de pågældende kommune(r), eller af Kunststyrelsen, hvis staten er hovedtilskudsyder. Næstved Kommune er hovedtilskudsgiver.
Det Lille Turnéteater har forud for teatrets etablering som egnsteater i Næstved haft sin egen vedtægt, der er godkendt af Kunststyrelsen.
Det er forvaltningens og Det Lille Turnéteaters vurdering, at den nuværende vedtægt med enkelte justeringer kan udbygges til at dække egnsteatervirksomheden, idet Det Lille Turnéteaters virksomhed som egnsteater i forvejen reguleres af egnsteateraftalen mellem teatret og Næstved Kommune. Kunststyrelsens Scenekunstcenter har intet at bemærke til denne fremgangsmåde. Forvaltningen har i samråd med Juridisk Kontor foretaget de konkrete tilretninger af vedtægten. Det nyetablerede egnsteater er en central ny kulturaktør i Næstved Kommune, der har følgende mål i henhold til egnsteateraftalen: At egnsteatret skal medvirke til at skærpe den kulturelle profil i kommunen At egnsteatret skal manifestere sig som en udadvendt og dynamisk kulturinstitution, med afsæt i byens og egnens særlige forudsætninger og behov At egnsteatret skal støtte de skabende og udøvende kræfter i kommunen og også inspirere de kulturelle vækstlag til øget kvalitet og samarbejde. Med det primære formål: at understøtte en direkte og gensidig dialog mellem egnsteatret og Næstved Kommune at sikre Næstveds interesser i egnsteatervirksomheden foreslår forvaltningen at, Byrådet lader sig repræsentere i den allerede siddende teaterbestyrelse. Det foreslås, at byrådets repræsentant udpeges af og blandt byrådets medlemmer.
Egnsteatret har godkendt de foreslåede ændringer af vedtægten ligesom Kunststyrelsen ikke har bemærkninger til ændringerne.
Det er forvaltningens vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt, at Udvalg for Kultur og Fritid repræsenteres i bestyrelsen. Det vil understøtte sammenhængen mellem dette politikområde og egnsteatret.
Byrådet 25.08.2008
541
Lovgrundlag Egnsteaterbekendtgørelsen (n r. 1404 af 07/12/2007)
Politisk behandling Udvalg for Kultur og Fritid Økonomiudvalg Byråd
Sagens bilag Forslag til ny vedtægt for Det Lille Turnéteater samt gældende vedtægt for teatret
Indstilling Børne- og kulturforvaltningen indstiller 1. At Udvalg for Kultur og Fritid anbefaler, at Byrådet godkender vedtægten for Det Lille Turnéteater som egnsteater 2. At Udvalget for Kultur og Fritid anbefaler 1 repræsentant til Det Lille Turnéteaters bestyrelse til godkendelse i Byrådet.
Beslutning Udvalg for Kultur og Fritid, 04.08.2008 Niels Erik Sørensen og Peder Bo Larsen var fraværende. 1. Anbefales. 2. John Lauritzen anbefales valgt til bestyrelsen.
Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 18.08.2008 Linda Frederiksen var fraværende. Anbefales.
Beslutning: Byrådet, 25.08.2008 Daniel Tarby Lillerøi og Søren Revsbæk var fraværende. Godkendt.
Bilag: EgnsteaterVedtægtForslag.doc Tilbage til toppen
Byrådet 25.08.2008
542
224. Etablering af Næstved Arkiverne
Sagsbeh.: Gitte Nonbo
Sagsnr.: 2007-51680
Sagsfremstilling Næstved Byråd besluttede den 25. juni 2007 at oprette et kommunalt offentligt arkiv i henhold til Arkivlovens § 7. Samtidig blev det besluttet, at en arbejdsgruppe skulle udarbejde handlingsplan og rammer for et § 7 arkiv. Arbejdsgruppen, bestående af repræsentanter fra Fællessekretariatet, Kultur- og Fritidsafdelingen, Juridisk Kontor samt Næstvedegnens Arkiv har udarbejdet en model for Kommunens arkivstruktur ud fra en vision om et arkiv: der indeholder den kommunale administrations dokumentation, samt private personers og virksomheders lokalhistoriske arkivalier der sikrer, at Næstved Kommune overholder de lovmæssige forpligtelser, samt giver kompetent arkivfaglig vejledning til kommunens forvaltninger, eksterne virksomheder og offentligheden der er fysisk og elektronisk tilgængeligt for kommunens borgere der formidler Næstveds historie gennem en målrettet indsats via foredrag, byvandringer, artikler i faglige tidsskrifter, skoletjeneste, artikler til lokale medier samt udstillinger der samarbejder med kommunens øvrige institutioner såsom bibliotek, museum og skoler der er hele kommunens fælles hukommelse der bidrager til, at børn i Næstved kender deres lokale historie der tilgodeser det frivillige der udføres på de lokalhistoriske arkiver Der etableres således ét arkivvæsen – Næstved Arkiverne - i Næstved Kommune omfattende Næstved Stadsarkiv samt Næstvedegnens Arkiv, herunder Fladså Arkiv og Fuglebjerg Arkiv. Næstved Arkiverne henhører under Fællessekretariatet og Udvalget for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning. Arkivchefen er ansvarlig for den daglige drift af Næstved Arkiverne. Arkivchefen refererer til Fællessekretariatet. Den selvejende institution forbliver selvstændig med egen leder, bestyrelse og budget mv. indtil udgangen af den eksisterende byrådsperiode i 2009. Fra 2010 nedlægges den selvejende institution og Næstvedegnens Arkiv indgår i Næstved Arkiverne. Indtil udgangen af 2009, hvor Næstvedegnens Arkiv fungerer som selvejende institution, henhører arkivet under Udvalget for Kultur og Fritid; fra 2010 under Udvalget for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning. Indtil 2010 udarbejder stadsarkivet og det lokalhistoriske arkiv selvstændige årsplaner, budgetter og årsberetninger; herefter udarbejdes disse samlet. Fra 2008 etableres et praktisk samarbejde omkring indsamling, forskning og formidling. Samarbejdsrelationerne mellem de to arkiver formaliseres i de fælles vedtægter.
Byrådet 25.08.2008
543
Økonomi Indtil udgangen af 2009 drives Næstvedegnens Arkiv med bevillinger fra Udvalget for Kultur- og Fritid. Stadsarkivet driftes med bevillinger fra Udvalget for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning. Fra 1. januar 2010 hører Næstved Arkiverne bevillingsmæssigt og administrativt under Udvalget for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning og har således ét samlet budget. Lovgrundlag Arkivloven. Lov nr. 1050 om offentlige arkiver m.v. af 17. december 2002. Bekendtgørelse nr. 591 af 26. juni 2003 om offentlige arkivalier og om offentlige arkivers virksomhed. Personalemæssige konsekvenser Ved nedlæggelsen af den selvejende institution pr. 1. januar 2010 indgår Næstvedegnens Arkivs medarbejdere i Næstved Arkiverne.
Politisk behandling Udvalget for Kultur- og Fritid Udvalget for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning. Byrådet
Sagens bilag Arbejdsplan for Næstved Arkiverne 2008-2010. Vedtægt for Næstved Arkiverne.
Indstilling Direktionen indstiller, at ovennævnte model vedtages, herunder vedtægt og arbejdsplan for Næstved Arkiverne 2008-2010. Sagen sendes til behandling i lokalhistorisk arkivs bestyrelse. Direktionen forslår, at der etableres en lokalhistorisk følgegruppe med repræsentanter af brugere og politikere. Supplerende bemærkninger Bestyrelsen for Næstvedegnens Arkiver behandlede på møde den 28. juni 2008, Fællessekretariatets forslag til fremtidig organisering på arkivområdet i Næstved Kommune. Protokoludskrift er vedhæftet som bilag til sagsfremstillingen. Bestyrelsen anbefaler varmt forslaget til vedtægter og påskønner forslaget om nedsættelse af et lokalhistorisk udvalg i henhold til § 17, stk. 4 i Styrelsesloven.
Beslutning Udvalg for Kultur og Fritid, 04.08.2008 Niels Erik Sørensen og Peder Bo Larsen var fraværende.
Anbefales, idet Udvalget finder det vigtigt, at der sikres et fortsat samarbejde med Udvalg for Kultur og Fritid vedrørende den kulturhistoriske del af arkiverne.
Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 18.08.2008 Linda Frederiksen var fraværende. Anbefales.
Beslutning: Byrådet, 25.08.2008 Daniel Tarby Lillerøi og Søren Revsbæk var fraværende. Godkendt.
Byrådet 25.08.2008
544
Bilag: Arbejdsplan for NæstvedArkiverne 2008-2010 Referat bestyrelsesmøde Næstvedegnens Arkiv Vedtægt for NæstvedArkiverne Tilbage til toppen
Byrådet 25.08.2008
545
225. Navngivning af nyt plejecenter Ny Holsted Allé/Ringstedgade
Sagsbeh.: Inge Selch
Sagsnr.: 2008-34018
Sagsfremstilling Alle, der er involveret med arbejdet omkring det nye plejecenter i Nord/Vest, har behov for, at plejecentret får et navn. Lokalhistorisk Arkiv er blevet forespurgt, men har ikke kunnet pege på en oplagt lokalitet i umiddelbar nærhed udover navnet Enggården, der er navnet på gården, hvis jord er opkøbt til opførelsen af plejecentret. Derfor bad Forvaltningen distrikt Nord/Vests ledelse om at foranstalte en konkurrence blandt medarbejderne, brugere og PårørendeRådet om, hvad det nye plejecenter skal hedde.
Der er indkommet 16 forslag, heraf er der peget på 3 forslag:
1. Kirsebærlunden (begrundelse; angiver at være et dejligt sted) 2. Enggårds Centret (begrundelse; Enggården hedder jorden omkring centeret) 3. Symfonien (begrundelse; ligger tæt på "musikbyen", og der har været holdt koncerter på området)
Politisk behandling Udvalg for Omsorg, Handicap og Psykiatri Byrådet
Sagens bilag Bilag med de 16 navneforslag.
Indstilling Omsorgs og Sundhedsforvaltningen indstiller til Udvalg for Omsorg, Handicap og Psykiatri at beslutte blandt de 3 forslag, som er fremsendt fra distrikt Nord/Vest: Kirsebærlunden Enggårds Centret Symfonien.
Beslutning Udvalg for Omsorg, Handicap og Psykiatri, 13.08.2008 Johnny Sørvin og Kirsten Devantier var fraværende. "Symfonien" anbefales overfor Byrådet. Beslutning: Byrådet, 25.08.2008 Daniel Tarby Lillerøi og Søren Revsbæk var fraværende. Godkendt.
Bilag: Bilag vedr navn
Tilbage til toppen
Byrådet 25.08.2008
546
226. Frigivelse af rådighedsbeløb under Udvalget for Ejendomme og Lokalplaner's område
Sagsbeh.: Gert Magnus Hansen
Sagsnr.: 2008-40405
Sagsfremstilling På Byrådets møde den 16. juni 2008 sag 170 blev revurderingen af kommunens samlede anlægsbudget for 2008 godkendt. (Ekskl. forsyningsvirksomheder, jordforsyning og ældreboliger som vil blive fremlagt i særskilt sag).
Byrådet besluttede, at midlerne ikke blev frigivet samtidigt med budgetgodkendelsen, hvorfor Teknik- og Miljøforvaltningen hermed fremsender forslag til samlet frigivelsessag.
For Udvalgets område blev følgende godkendt:
Politikområde Ejendomme samlet anlægsbudget 23.432.000 kr. i udgifter og 3.229.000 kr. i indtægter. Beløbene søges frigivet til 7 anlægsprojekter jf. bilag. Alle projekter har tidligere været fremlagt for udvalget, hvorfor der i bilaget kun kort er begrundet for ansøgning om frigivelse.
Økonomi Økonomiafdelingen oplyser, at der er budgetmæssig dækning for de ansøgte bevillinger.
Politisk behandling Udvalget for Ejendomme og Lokalplaner Udvalget for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning Byrådet Sagens bilag Oversigt over ansøgninger om frigivelse for politikområdet Ejendomme Bemærkninger til ansøgning om frigivelse af anlægsmidler 2008.
Indstilling Teknik og Miljøforvaltningen indstiller, at der frigives 23.432.000 kr. i udgifter og 3.229.000 kr. i indtægter vedrørende anlægsprojekter under politikområdet Ejendomme.
Beslutning Udvalg for Ejendomme og Lokalplaner, 05.08.2008 Niels Erik Sørensen var fraværende. Anbefales.
Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 18.08.2008 Linda Frederiksen var fraværende. Anbefales.
Beslutning: Byrådet, 25.08.2008 Daniel Tarby Lillerøi og Søren Revsbæk var fraværende. Godkendt.
Byrådet 25.08.2008
547
Bilag: Bemærkninger til ansøgning om frigivelse af anlægsmidler i 2008 for UEL Oversigt over ansøgninger om frigivelse for politikområdet Ejendomme Tilbage til toppen
Byrådet 25.08.2008
548
227. Frigivelse af anlægsbeløb - Rønnebæksholm Kulturcenter, Herskabsstalden
Sagsbeh.: Jan Steen Jeppesen
Sagsnr.: 2007-35489
Sagsfremstilling Med det formål at udvikle et kunst- og kulturcenter erhvervede Næstved Kommune hovedbygningen til Rønnebæksholm Gods i 1998. I dag fremstår hovedbygningen med smukke lyse rum som ramme for kunstudstillinger og koncerter. For at realisere kulturcentrets potentiale som lokalt/regionalt kulturelt ”fyrtårn” var der på anlægsbudgettet for 2007 afsat 3 mio. kr. til renovering og istandsættelse af Herskabsstalden på Rønnebæksholm. Med istandsættelsen af Herskabsstalden vil der ske en fordobling af de nuværende 740m 2 i hovedbygningen med 730m 2 i Herskabsstalden.
På baggrund af projektansøgning har Fonden Realdania og Kulturministeriet givet tilsagn om støtte på henholdsvis 3,6 mio. kr. og 1 mio. kr.
På budgettet for 2008 var der afsat 3 millioner kr. til fortsættelse af renoveringsarbejdet. Ved revurdering af det samlede anlægsbudget blev 2 millioner af dette anlægsbeløb udskudt til 2009 – 2012. Udvalg for Kultur- og Fritid behandler på samme møde sag om anlægsbudget 2009.
De resterende 1 mio. kr. søges frigivet.
Teknisk Forvaltning vil sikre udførelsen af opgaven.
Økonomi Økonomiafdelingen kan bekræfte, at der på anlægsbudgettet resterer der 1 mio. kr. til renovering af Herskabsstalden på Rønnebæksholm.
Politisk behandling Udvalg for Kultur og Fritid. Økonomiudvalg Byråd.
Indstilling Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at Udvalg for Kultur- og Fritid anbefaler, at anlægsbudgettet for 2008 til renovering af Rønnebæksholm Kulturcenter, Herskabsstalden, på 1 mio. kroner frigives.
Beslutning Udvalg for Kultur og Fritid, 04.08.2008 Niels Erik Sørensen og Peder Bo Larsen var fraværende. Anbefales.
Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 18.08.2008 Linda Frederiksen var fraværende. Anbefales.
Byrådet 25.08.2008
549
Beslutning: Byrådet, 25.08.2008 Daniel Tarby Lillerøi og Søren Revsbæk var fraværende. Godkendt.
Tilbage til toppen
Byrådet 25.08.2008
550
228. Endelig vedtagelse af vejnavneændring.
Sagsbeh.: Grethe Mary Andersen
Sagsnr.: 2008-15110
Sagsfremstilling I fortsættelse af sag om vejnavneændringer, der blev endelig vedtaget i Byrådet den 16.6.2008 med undtagelse af Skovvænget, har der været foretaget ny partshøring af ejere/lejere på Skovvænget i Lov. Fristen for at komme med indsigelser/bemærkninger udløb den 1. juli 2008, og der er bl.a. modtaget fælles høringssvar fra beboerne på Skovvænget. Indsigelsen går bl.a. på, at kommunen fra starten valgte at ændre vejnavne de steder, hvor der var færrest berørte ejendomme. Skovvænget i Næstved har 13 husstande, medens Skovvænget i Lov har 19 husstande. Samtidig føler de sig mere berettiget til vejnavnet i Lov, idet de både har skov og vænge, mens de i Næstved alene har skov. Mange af de fremsendte bemærkninger fra Skovvænget i Næstved henholder sig til, at deres vej og vejnavn er af ældre dato. Ligeså er de fleste af bygningerne på vejen opført i 1934, 1935 og 1936.
Skovvænget i Lov er fra 1965 - udstykket og bebygget fra 1965 - 1978.
I den fremsendte partshøring til Skovvænget i Lov foreslås vejnavnet ændret til LOV SKOVVÆNGE. Det er forholdsvis kort. Det præciserer beliggenheden og afviger ikke meget fra det oprindelige vejnavn.
Alternativt fastholdes, at Skovvænget i Næstved ændres til VED SKOVEN.
Lovgrundlag Bekendtgørelse nr. 1323 af 30. november 2007.
Supplerende bemærkninger Udvalget for Teknik og Miljø den 10.6.2008. Byrådet den 16.6.2008
Politisk behandling Udvalget for Teknik og Miljø Byrådet
Indstilling Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller at, 1. Skovvænget i Lov skal ændres til LOV SKOVVÆNGE, eller 2. Skovvænget i Næstved skal ændres til VED SKOVEN
Beslutning Udvalg for Teknik og Miljø, 12.08.2008 Pkt. 2 anbefales.
Byrådet 25.08.2008
551
Beslutning: Byrådet, 25.08.2008 Daniel Tarby Lillerøi og Søren Revsbæk var fraværende. Godkendt.
Tilbage til toppen
Byrådet 25.08.2008
552
229. Forslag til ny gebyrstruktur for erhvervs brug af genbrugsstationer
Sagsbeh.: Anne Birgitte Jensen
Sagsnr.: 2008-26843
Sagsfremstilling I 2007 fik virksomheder i Næstved, Ringsted og Vordingborg kommuner lovligt adgang til kommunernes genbrugsstationer. Virksomhederne måtte komme med mængder tilsvarende en almindelig husstand. For denne ydelse skulle virksomhederne betale det samme som en husstand, dvs. et gebyr på 770 kr. for et år. CVR-registeret lå til grund for udsendelse af opkrævninger. Alle virksomheder med et aktivt p-nr. (produktionsnummer) skulle betale 770 kr., dog undtaget virksomhedstyper, der var optaget på en negativliste (fritagelsesliste).
Ordningen medførte en del kritik og et stort antal klager fra virksomhedsejere, der mente, at ordningen var uretfærdig.
Fasans bestyrelse har med udgangspunkt i de rejste klager behandlet gebyrstrukturen på møde den 25. april 2008. På mødet blev det besluttet at anbefale kommunerne at ændre gebyrstrukturen for virksomheders fremtidige brug af genbrugsstationer. Baggrunden for den nye gebyrstruktur er: 1. foretagne brugerundersøgelser i efteråret 2007 (bilag 1 i vedlagte bilag A – oplæg fra FASAN) 2. opnåede erfaringer med baggrund i indhold i modtagne klager (bilag 2 i vedlagte bilag A – oplæg fra FASAN) FASANs anbefaling til ny gebyrstruktur betyder: A. at virksomheder uden ansatte skal betale ”halv” pris – dvs. 385 kr. om året. Er der flere virksomheder med samme ejer og uden ansatte på samme adresse, skal der kun betales ét gebyr, altså 385 kr. om året. B. At øvrige virksomheder skal betale 770 kr. om året C. At bygge/anlægsvirksomheder opdeles i tre grupper efter antal ansatte, og skal henholdsvis betale 1.540 kr./3.080 kr. eller 6.160 kr. om året D. At private husstande fortsat skal betale 770 kr. om året (senere ved bestyrelsesbeslutning i juni ændret til 692 kr. om året). FASANs bestyrelse anbefaler ejerkommunerne at iværksætte den ændrede gebyrstruktur, så den er gældende for indeværende år. Samtidig anbefaler bestyrelsen, at de kommunale teknikere og FASANs administration i fællesskab udarbejder oplæg til de nødvendige regulativændringer.
Administrationens bemærkninger Gebyrstrukturen
Den ændrede gebyrstruktur differentierer samlegebyret, således at de virksomhedstyper, der efter brugerundersøgelser afleverer de største mængder affald også betaler mest. Herved tilgodeses Statsforvaltningens kritik af det tidligere samlegebyr uden differentiering. FASAN oplyser, at Statsforvaltningen er kontaktet om den nye gebyrstruktur og telefonisk har oplyst, at de ikke umiddelbart ser problemer i ordningen. Statsforvaltningen er ikke godkendende myndighed og tager stilling i konkrete sager,
Byrådet 25.08.2008
553
hvorfor en egentlig ”godkendelse” af den nye gebyrstruktur ikke er mulig, men den ændrede gebyrstruktur ligger tæt op ad forligspartiernes anbefaling om fremtidigt differentieret gebyr for erhvervs brug af genbrugsstationer fra juni 2008 og forventes derfor accepteret.
Ligeledes nedsættes gebyret for virksomheder med 0 ansatte og flere virksomheder på samme adresse med samme ejer og en del af klagerne tilgodeses hermed.
Det vurderes således, at den ændrede gebyrstruktur vil forekomme mere acceptabel end den tidligere. Da gebyrstrukturen endvidere bygger på brugerundersøgelser, er der gode argumenter for strukturen. Iværksættelse FASAN foreslår, at gebyrstrukturen er gældende fra 1.1.2008. Under forudsætning af godkendelse forventes opkrævning at blive udsendt i september 2008. Statsforvaltningen påtalte den sene opkrævning af gebyr (dec. 2007) efter regulativændring december 2007 for tidligere gebyr, så vedtagelse af regulativ (forventet byråd den 11.8.2008 under forudsætning af godkendelse af ny ordning) og opkrævning i september 2008 kan give anledning til påtale. Statsforvaltningen har aldrig afsluttet sagen fra 2007 med Næstved Kommune, og der er således ingen præcedens for forholdet. Regulativændring Ringsted, Vordingborg og Næstved kommuner har i samarbejde udarbejdet forslag til ændret regulativ, der svarer til den nye gebyrstruktur – vedlagte bilag 2 Andet Byrådene i Ringsted og Vordingborg kommuner har vedtaget den nye gebyrstruktur og regulativændringen.
Økonomi Gebyret til erhverv er udgiftsneutralt for Næstved Kommune.
Lovgrundlag Miljøbeskyttelsesloven Affaldsbekendtgørelsen
Bæredygtighed (Agenda 21) Gebyrstrategien er ikke relevant i forhold til bæredygtighed.
Personalemæssige konsekvenser Eventuelle klagesager giver øget administrativ belastning.
Sundhedsmæssige konsekvenser Eventuelle klagesager giver øget stresspåvirkning.
Politisk behandling Udvalget for Teknik og Miljø Udvalget for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning Byrådet
Byrådet 25.08.2008
554
Sagens bilag Bilag 1 – FASANs anbefaling af ny gebyrstruktur for virksomheders adgang til genbrugsstationer for 2008 Bilag 2 - Udkast til tillæg vedr. virksomheders brug af genbrugsstationer Indstilling Teknik og Miljøforvaltningen indstiller, at 1. FASANs forslag til ny gebyrstruktur godkendes 2. Gebyret i 2008 er 770 kr. + administrationsgebyr 70 kr. = 840 kr. 3. Udkast til tillæg vedr. virksomheders brug af genbrugsstationer godkendes Beslutning Udvalg for Teknik og Miljø, 22.07.2008 Lene Koustrup Madsen var fraværende. Anbefales, at 1. FASAN´s forslag til ny gebyrstruktur godkendes, 2. grundgebyret i 2008 er 770 kr. 3. administrationsgebyret i 2008 er 70 kr. pr. p-nr. 4. udkast til regulativtillæg vedr. virksomheders brug af genbrugsstationer godkendes.
Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 18.08.2008 Linda Frederiksen var fraværende. Anbefales.
Beslutning: Byrådet, 25.08.2008 Daniel Tarby Lillerøi og Søren Revsbæk var fraværende. Godkendt.
Bilag: Anbefaling af ny gebyrstruktur for virksomheders adgang til genbrugsstationer for 2008 Udkast til tillæg til erhvervsaffaldsregulativ vedr. virksomheders brug af genbrugsstationer Tilbage til toppen
Byrådet 25.08.2008
555
230. Offentliggørelse af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for vindmøller ved Katrineholms Piber.
Sagsbeh.: Bo Kiersgaard
Sagsnr.: 2007-39158
Sagsfremstilling Udvalget for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning besluttede på møde den 3. december 2007 at igangsætte planlægning for opførelse af 4 vindmøller på 125 meter ved Katrineholms Piber 4 km vest for Fuglebjerg. Et debatoplæg om projektet blev sendt i offentlig høring fra den 11. marts til den 8. april 2008. Kommunen modtog to breve med bemærkninger til projektet. Bemærkningerne fra en gruppe borgere går især på, at illustrationerne/fotovisualiseringerne skulle være misvisende, på faren for havari/nedstyrtning og på gener hos naboer med skygge og lavfrekvent støj. Henvendelsen er underskrevet af 25 borgere, der repræsenterer 15 husstande i lokalområdet. Derudover har Slagelse Kommune udtrykt sig positivt i forhold til projektet, der er placeret nær kommunegrænsen. Det er forvaltningens vurdering, at visualiseringerne giver et fornuftigt billede af, hvordan møllerne vil komme til at se ud i landskabet. Ansøger har oplyst, at der ikke er brugt vidvinkel-objektiv, som anført af borgergruppen. I den udarbejdede Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) er beskrevet, hvordan naboer vil blive påvirket med støj og skygge. Forskning inden for lavfrekvent støj viser, at større møller ikke udsender mere lavfrekvent støj end små i forhold til deres størrelse. Derfor burde dette ikke give problemer, da afstandskravene til naboer er overholdt. Skyggekast for møllerne er også udregnet, og resultatet ligger under den vejledende grænse på 10 timer årligt hos alle naboer. Det er også beskrevet i VVM-redegørelsen, at mølleejeren vil kontrollere møllerne jævnligt, så der ikke er risiko for havari. Siden det oprindelige projekt er placeringerne af møllerne blevet justeret en smule, så møllegruppen i højere grad vil blive opfattet som en selvstændig gruppe møller. Justeringen har samtidig betydet, at skyggekastet overholder den vejledende værdi hos samtlige naboer. Ved opførelse af de fire nye møller forventer ansøger at nedtage i alt 8 møller i lokalområdet og 5 møller andre steder i kommunen. Der bliver altså tale om en betydelig ”oprydning” i landskabet samtidig med, at de nye møller forventes at producere ca. 3 1/3 gang så meget elektricitet som de nuværende. En gruppe på 6 møller i Slagelse Kommune sydvest for denne gruppe bliver stående formodentlig i 10 – 15 år. De to grupper møller er ikke optimalt placeret i forhold til hinanden, men Slagelse Kommune har oplyst, at der sandsynligvis ikke vil kunne genopstilles møller ved gruppen med 6 møller, når de på et tidspunkt er udtjente. Bortset fra dette er de ansøgte møller placeret fornuftigt og så vidt muligt tilpasset naboer, landskab, natur og vindforhold. Det er på den baggrund hensigten at sende forslag til kommuneplantillæg og lokalplan i offentlig høring i 8 uger fra 21. september til 18. november 2008 og i den forbindelse at afholde borgermøde i slutningen af oktober eller starten af november.
Byrådet 25.08.2008
556
Lovgrundlag Planlovens bestemmelser om kommune- og lokalplanlægning. Planlovens bestemmelser om Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) og MiljøVurdering af planer og programmer (MV). Cirkulære om støj fra vindmøller. Bæredygtighed (Agenda 21) De overordnede miljømæssige konsekvenser herunder den reducerede CO 2 -udledning er beskrevet i den kombinerende VVM og MV.
Politisk behandling Udvalget for Ejendomme og Lokalplaner, Udvalget for Teknik og Miljø, Udvalget for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning Byrådet. Sagens bilag 1. Forslag til kommuneplantillæg inklusiv VVM og MV 2. Forslag til lokalplan
Indstilling Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at vedlagte forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for vindmøller ved Katrineholms Piber godkendes til offentliggørelse i 8 uger fra den 21. september til den 18. november 2008.
Beslutning Udvalg for Ejendomme og Lokalplaner, 05.08.2008 Niels Erik Sørensen var fraværende. Anbefales. Der afholdes borgermøde den 23.10.2008 i Kulturladen, Fuglebjerg.
Udvalget for Teknik og Miljø, 12.08.2008 Anbefales.
Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 18.08.2008 Linda Frederiksen var fraværende. Anbefales.
Beslutning: Byrådet, 25.08.2008 Daniel Tarby Lillerøi og Søren Revsbæk var fraværende. Godkendt. Bilag: UDKAST - UEL/UTM/UPØ/Byråd Vindmøller ved Katrineholms Piber Forslag til tillæg Tilbage til toppen
Byrådet 25.08.2008
557
231. Forslag til lokalplan F.11.6 for centerområde i Fensmark
Sagsbeh.: Jakob Carlé Zabel
Sagsnr.: 2007-56590
Sagsfremstilling Forvaltningen har udarbejdet forslag til lokalplan for centerområdet i Fensmark. Udarbejdelse af lokalplanen er foranlediget af, at SuperBrugsen ønsker at udvide forretningen i henhold til gældende lovgivning, samt at Holmegård Rådhus er solgt, og den fremtidige anvendelse ønskes ændret fra offentlige formål til centerformål. Fensmark forventes udlagt som udviklingscenter i den kommende kommuneplan, og byen har på grund af sin tidligere rolle som kommunecenter et stort udbud af offentlige og private servicetilbud. Udviklingscentrene skal f.eks. tilbyde borgerservice, bibliotek, varierede fritidstilbud, praktiserende læge, apotek, flere butikker med dagligvarer og gerne enkelte butikker med udvalgsvarer. Næstved Kommune udskrev en idéfase som optakt til lokalplanlægningen, hvor borgere, foreninger og øvrige interessenter havde mulighed for at komme med konkrete bud på, hvordan der kunne planlægges for nærmiljøet i og omkring Fensmark Bymidte. Udgangspunktet var konkrete ønsker fra SuperBrugsen om at udvide forretningen, og ønsket om at lokalisere et lægehus, hvor byens praktiserende læger og beslægtede professioner kunne etableres. Der indkom et begrænset antal forslag, der primært beskrev ønsker til trafikale foranstaltninger, og enkelte der ønskede at friholde de eksisterende grønne træk i byen fra yderligere bebyggelse. Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af idéfasens kommentarer, og forslagene er indarbejdet i lokalplanen i det omfang, det har været muligt. På baggrund af ovenstående sigter lokalplanen på, dels at give mulighed for den fortsatte udvikling af områdets erhvervsliv, dels at sikre at byrum og offentlige arealer udføres i en høj kvalitet. Lokalplanen sikrer ligeledes, at de anvendelser, der kan indpasses i området, er forenelige med beliggenheden i bymidten, som indeholder boliger og anden støjfølsom anvendelse, at der åbnes mulighed for at etablere en trafikreguleret vej- og stistruktur og etablering af sammenhængende cykel- og stiforbindelser i området.
Endelig sikres bevaringsværdige og karakteristiske bebyggelsestræk i området.
Lokalplanen aflyser følgende lokalplaner i deres fulde udstrækning: Lokalplan nr. F.11.1 for et område ved kommunekontoret af 23.5.1979, lokalplan F.11.3 Gadekæret og omegn af 20.9.1994 samt tillæg til F.11.3 for gadekæret og omegn af 25.6.2007, lokalplan F.11.4 for området ved SuperBrugsen af 26.8.1998, lokalplan F.11.5 Udvidelse af Folkemusikhuset af 30.4.2003, samt lokalplan F.21.1 for et areal til et bofællesskab for senil demente af 15.3.1995. Lokalplanen følges af et kommuneplantillæg, der justerer gældende rammer for Fensmark ud fra den helhedsplanlægning, der ligger til grund for forslag til lokalplan F.11.6 for et område til center- og boligformål i Fensmark.
Byrådet 25.08.2008
558
Kommuneplantillægget indskrænker rammeområde F.11, hvorved et område ved Stenskovvej, samt et område ved Østerled udgår.
Det maksimale bruttoetageareal for den enkelte butik hæves til 3.500 m², og endelig hæves bebyggelsesprocenten for et delområde inden for F.11 fra 40 til 50.
Lovgrundlag Planloven
Bæredygtighed Der er foretaget screening af planen i henhold til lov nr. 316 af den 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer og programmer, og det er Forvaltningens vurdering, at gennemførelsen af lokalplan F.11.6 vil have en positiv indvirkning på omgivelserne. Planen muliggør en omdannelse af området, hvor der satses på en planlægningsmæssig regulering af arealanvendelser og støjforhold, således at konflikter mellem eksisterende og fremtidige arealanvendelser, så vidt muligt forebygges.
Endvidere sikres byområdets karakter og kvalitet gennem bevaring af friarealer og rumskabende træer.
Sundhedsmæssige konsekvenser Planen vurderes at have overordnet positiv effekt, da lokalplanen sikrer grønne og menneskevenlige byrum, der inspirerer til ophold og varierede aktiviteter.
Der skabes tryghed gennem trafiksikre stiforbindelser for bløde trafikanter og hastighedsdæmpende foranstaltninger på trafiknettet.
Centerområdet indeholder ikke mulighed for placering af skadelige eller forurenende virksomheder.
Politisk behandling Udvalget for Ejendomme og Lokalplaner Udvalget for Teknik og Miljø Økonomiudvalget Byråd
Sagens bilag Forslag til lokalplan F.11.6
Indstilling Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at 1) lokalplan F.11.6 fremlægges i offentlig høring i 8 uger i perioden 2. september til 28. oktober 2008, samt 2) der afholdes borgermøde i Fensmark i forbindelse med høringsperioden i uge 41.
Beslutning Udvalg for Ejendomme og Lokalplaner, 05.08.2008 Niels Erik Sørensen var fraværende. Pkt. 1 anbefales med de af udvalget ønskede ændringer. Pkt. 2 godkendt, idet borgermødet afholdes den 9.10.08.
Udvalg for Teknik og Miljø, 12.08.2008 Anbefales
Byrådet 25.08.2008
559
Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 18.08.2008 Linda Frederiksen var fraværende. Anbefales.
Beslutning: Byrådet, 25.08.2008 Daniel Tarby Lillerøi og Søren Revsbæk var fraværende. Godkendt.
Bilag: UDKAST - UEL/UTM/UPØ/Byråd Ændringer i forslag til lokalplan F.11.6 i medføre af behandling i UEL den 5. august 2008 Tilbage til toppen
Byrådet 25.08.2008
560
232. Hans Hansen og Hustrus mindelegat
Sagsbeh.: Camilla Hovmand Larsen
Sagsnr.: 2007-48200
Sagsfremstilling Civilstyrelsen har i august 2003 godkendt, at Købmand Hans Hansen og hustrus mindelegat bliver opløst. Inden legatet kan opløses endeligt skal legatkapitalen uddeles til formålet. Legatkapitalen udgør 64.154,28 kr. pr. 31. december 2007. Uddeling kan ske som bryllupshjælp til en ung pige/mand, der skal giftes i Marvede Kirke og hvor den unge pige/mand eller dennes forældre er bosiddende i Menstrup eller nærmeste omegn. I henhold til fundatsen uddeles portioner a 400,00 kr. Dette kan dog fraviges, idet Civilstyrelsen har godkendt opløsning af legatet. Der har endnu ikke været mulighed for at foretage uddeling jf. fundatsens formål, og der er pt. ikke planlagt vielser i Marvede Kirke i 2008. Økonomiafdelingen foreslår derfor at rette henvendelse til Civilstyrelsen med anmodning om at overføre legatkapitalen til et af følgende legater 1. Einar Larsens legat til forskønnelse af Marvede Kirke. Legatet bestyres af Marvede Kirke og restkapitalen fra Købmand Hans Hansen og hustrus mindelegat vil dermed forblive i lokalområdet. 2. Fælleslegatet for værdigt trængende. Legatet bestyres af Næstved Kommune og uddeles til værdigt trængende i hele kommunen.
Politisk behandling Økonomiudvalget Byråd
Sagens bilag Regnskab 2007
Indstilling Økonomi- og Personaleforvaltningen indstiller, at Civilstyrelsen anmodes om godkendelse af overførsel af legatkapital til 1. Einar Larsens legat til forskønnelse af Marvede Kirke eller 2. Fælleslegatet for værdigt trængende. Beslutning Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 18.08.2008 Linda Frederiksen var fraværende. Det anbefales, at legatkapitalen søges overført til Einar Larsens legat til forskønnelse af Marvede Kirke.
Beslutning: Byrådet, 25.08.2008 Daniel Tarby Lillerøi og Søren Revsbæk var fraværende. Godkendt.
Bilag: Regnskab 2007
Tilbage til toppen
Byrådet 25.08.2008
561
233. Evaluering af regler for Byrådets spørgetid
Sagsbeh.: Bertel V. Hansen
Sagsnr.: 2008-40200
Sagsfremstilling Sammenlægningsudvalget godkendte i møde den 6. november 2006 regler for spørgetid i Næstved Byråd. Det blev samtidig besluttet, at ordningen skulle evalueres efter et år. Reglerne for spørgetid fremgår af bilag. I 2007 indkom og blev besvaret to spørgsmål i spørgetiden. I 1. halvår af 2008 er indkommet i alt seks spørgsmål, hvoraf de fire er besvaret i spørgetiden. De sidste to spørgsmål blev besvaret skriftligt, idet spørgeren ikke var til stede på byrådsmødet. Oversigt over spørgsmål fremgår af bilag. Økonomi Spørgetiden har ingen væsentlige økonomiske konsekvenser ud over den tid, der medgår til at ekspedere spørgsmålene og udarbejde svar. Lovgrundlag Der er intet lovgrundlag for spørgetid. Ordningen hviler på kommunalfuldmagten og er som sådan en frivillig ordning.
Politisk behandling Udvalget for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning. Byrådet. Sagens bilag Regler for spørgetid. Oversigt over spørgsmål til Byrådet 2007 og 1. halvår af 2008.
Indstilling Fællessekretariatet indstiller, at reglerne evalueres med henblik på eventuelle ændringer.
Beslutning Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 18.08.2008 Linda Frederiksen var fraværende. Det anbefales, at reglerne videreføres uændret. Beslutning: Byrådet, 25.08.2008 Daniel Tarby Lillerøi og Søren Revsbæk var fraværende. Udgår. Til høring i Udvalget for Borgerservice og Lokaldemokrati og derefter fornyet behandling i Udvalget for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning.
Bilag: Oversigt over spørgsmål til byrådet 2007 og 1. halvår 2008 Regler for spørgetid Tilbage til toppen
Byrådet 25.08.2008
562
234. Servicestrategi
Sagsbeh.: Allan Åge Christensen
Sagsnr.: 2007-73973
Sagsfremstilling Næstved Kommune skal vedtage en servicestrategi jf. § 62 i styrelsesloven.
Hensigten med servicestrategien er bl.a. at borgerne skal have mulighed for at få indsigt i kommunens indsatsområder og områder, hvor kommunen påtænker at foretage udbud. Der skal følges op på servicestrategien senest med udgangen af 3. kvartal i det år, hvor der skal være kommunalvalg.
Servicestrategien skal indeholde følgende 4 emner: 1. En oversigt over indsatsområder 2. En angivelse af på hvilke områder kommunen påtænker at anvende udbud
3. En arbejdsplan 4. En udbudspolitik
Ad 1) I servicestrategien skal Byrådet udpege de indsatsområder, hvor den vil iværksætte initiativer til udvikling af kvaliteten og effektiviteten i opgavevaretagelsen. Det er vigtigt at påpege, at indsatsområder ikke behøver at være ”nyopfundne”. Således er det helt i overensstemmelse med lovgivningen at opliste hidtidige indsatsområder, som de fremgår af andre planer – fx fra kommuneplanen. Ad 2) Næstved Kommune er forpligtiget til at angive en oversigt over de områder, hvor der påtænkes udbud. Der er dog ikke krav til omfanget eller indholdet af denne. Det vil således i princippet være i overensstemmelse med reglerne at angive, at der ikke vil blive foretaget udbud af kommunale opgaver. Ad 3) Næstved Kommune skal udarbejde en arbejdsplan, der grundlæggende skal forstås som en overordnet tids- og aktivitetsplan. Dvs. at det for hvert indsatsområde skal angives, hvilke initiativer der overvejes at tage i anvendelse, og hvornår dette planlægges at ske.
Ad 4) Udbudspolitikken foreslås skrevet sammen med indkøbspolitikken, således at denne fremover kommer til at hedde indkøbs- og udbudspolitik.
På baggrund af Direktionens behandling af sagen på mødet d. 25.06.2008 fremsendes sagen med henblik på drøftelse. I den forbindelse er vedhæftet forslag til ny kombineret Indkøbs- og udbudspolitik, samt Servicestrategi inkl. oversigt over forslag til indsatsområder og udbud. En række af indsatsområderne er plukket fra Direktionens strategiplan 2008, og kan derfor evt. udbygges med yderligere indsatsområder. Derudover er vedlagt oversigt over ”bruttoliste” over mulige udbudsemner , samt bilag med angivelse af størrelsen af PLI for Næstved Kommune. PLI er et udtryk for hvor stor en andel af den samlede kommunale serviceproduktion, der købes af private virksomheder (dog indeholdt opgaver som kommunen selv har vundet efter udbud). Næstved Kommunes PLI var på baggrund af regnskab 2007 på 20,4 %. På baggrund af økonomiaftalen mellem KL og Regeringen fra 2007 skal PLI med udgangen af 2009 være steget til 25 % for kommunerne samlet set. Det kan i den forbindelse oplyses, at i
Byrådet 25.08.2008
563
Næstved Kommune flyttes PLI ca. 1 procentpoint for hver gang der udbydes opgaver med en omsætning på ca. 26 mio. kr. Dvs. at såfremt Næstved Kommune skal opnå en PLI på 25 % skal der udbydes ekstraopgaver med en samlet værdi på ca. 120 mio. kr. årligt.
Lovgrundlag Lov nr. 373 af 6. juni som ændret ved lov nr. 540 af 24. juni 2005.
Sagens bilag Forslag til Servicestrategi for Næstved Kommune Forslag til Indkøbs- og udbudspolitik for Næstved Kommune ”Bruttoliste” over mulige udbudsemner Privat leverandørindikatoren (PLI) for Næstved Kommune Principper for udbud og udlicitering i gl. Næstved Kommune (til orientering) Indstilling Økonomi- og Personaleforvaltningen indstiller, at Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning drøfter forslaget til servicestrategi, herunder Indkøbs- og udbudspolitik med henblik på sagens videre forløb. Beslutning Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 18.08.2008 Linda Frederiksen var fraværende. Forslaget anbefales godkendt, dog udgår Arenaprojektet af indsatsområderne.
Beslutning: Byrådet, 25.08.2008 Daniel Tarby Lillerøi og Søren Revsbæk var fraværende. Godkendt.
Bilag: Kopi af Potentielle udbudsområder PLI for Næstved Kommune version 2 principper for udbud og udlicitering i gl. Næstved Kommune (10 principper)
servicestrategi for Næstved Kommune udkast 2 til Indkøbs- og udbudspolitik Tilbage til toppen
Byrådet 25.08.2008
564
Page 1 Page 2 Page 3 Page 4 Page 5 Page 6 Page 7 Page 8 Page 9 Page 10 Page 11 Page 12 Page 13 Page 14 Page 15 Page 16 Page 17 Page 18 Page 19 Page 20 Page 21 Page 22 Page 23 Page 24 Page 25 Page 26 Page 27Made with FlippingBook - Online magazine maker