Referat af Byrådets møde d. 25.08.2008

227. Frigivelse af anlægsbeløb - Rønnebæksholm Kulturcenter, Herskabsstalden

Sagsbeh.: Jan Steen Jeppesen

Sagsnr.: 2007-35489

Sagsfremstilling Med det formål at udvikle et kunst- og kulturcenter erhvervede Næstved Kommune hovedbygningen til Rønnebæksholm Gods i 1998. I dag fremstår hovedbygningen med smukke lyse rum som ramme for kunstudstillinger og koncerter. For at realisere kulturcentrets potentiale som lokalt/regionalt kulturelt ”fyrtårn” var der på anlægsbudgettet for 2007 afsat 3 mio. kr. til renovering og istandsættelse af Herskabsstalden på Rønnebæksholm. Med istandsættelsen af Herskabsstalden vil der ske en fordobling af de nuværende 740m 2 i hovedbygningen med 730m 2 i Herskabsstalden.

På baggrund af projektansøgning har Fonden Realdania og Kulturministeriet givet tilsagn om støtte på henholdsvis 3,6 mio. kr. og 1 mio. kr.

På budgettet for 2008 var der afsat 3 millioner kr. til fortsættelse af renoveringsarbejdet. Ved revurdering af det samlede anlægsbudget blev 2 millioner af dette anlægsbeløb udskudt til 2009 – 2012. Udvalg for Kultur- og Fritid behandler på samme møde sag om anlægsbudget 2009.

De resterende 1 mio. kr. søges frigivet.

Teknisk Forvaltning vil sikre udførelsen af opgaven.

Økonomi Økonomiafdelingen kan bekræfte, at der på anlægsbudgettet resterer der 1 mio. kr. til renovering af Herskabsstalden på Rønnebæksholm.

Politisk behandling Udvalg for Kultur og Fritid. Økonomiudvalg Byråd.

Indstilling Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at Udvalg for Kultur- og Fritid anbefaler, at anlægsbudgettet for 2008 til renovering af Rønnebæksholm Kulturcenter, Herskabsstalden, på 1 mio. kroner frigives.

Beslutning Udvalg for Kultur og Fritid, 04.08.2008 Niels Erik Sørensen og Peder Bo Larsen var fraværende. Anbefales.

Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 18.08.2008 Linda Frederiksen var fraværende. Anbefales.

Byrådet 25.08.2008

549

Made with FlippingBook - Online magazine maker