Referat af Byrådets møde d. 25.08.2008

228. Endelig vedtagelse af vejnavneændring.

Sagsbeh.: Grethe Mary Andersen

Sagsnr.: 2008-15110

Sagsfremstilling I fortsættelse af sag om vejnavneændringer, der blev endelig vedtaget i Byrådet den 16.6.2008 med undtagelse af Skovvænget, har der været foretaget ny partshøring af ejere/lejere på Skovvænget i Lov. Fristen for at komme med indsigelser/bemærkninger udløb den 1. juli 2008, og der er bl.a. modtaget fælles høringssvar fra beboerne på Skovvænget. Indsigelsen går bl.a. på, at kommunen fra starten valgte at ændre vejnavne de steder, hvor der var færrest berørte ejendomme. Skovvænget i Næstved har 13 husstande, medens Skovvænget i Lov har 19 husstande. Samtidig føler de sig mere berettiget til vejnavnet i Lov, idet de både har skov og vænge, mens de i Næstved alene har skov. Mange af de fremsendte bemærkninger fra Skovvænget i Næstved henholder sig til, at deres vej og vejnavn er af ældre dato. Ligeså er de fleste af bygningerne på vejen opført i 1934, 1935 og 1936.

Skovvænget i Lov er fra 1965 - udstykket og bebygget fra 1965 - 1978.

I den fremsendte partshøring til Skovvænget i Lov foreslås vejnavnet ændret til LOV SKOVVÆNGE. Det er forholdsvis kort. Det præciserer beliggenheden og afviger ikke meget fra det oprindelige vejnavn.

Alternativt fastholdes, at Skovvænget i Næstved ændres til VED SKOVEN.

Lovgrundlag Bekendtgørelse nr. 1323 af 30. november 2007.

Supplerende bemærkninger Udvalget for Teknik og Miljø den 10.6.2008. Byrådet den 16.6.2008

Politisk behandling Udvalget for Teknik og Miljø Byrådet

Indstilling Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller at, 1. Skovvænget i Lov skal ændres til LOV SKOVVÆNGE, eller 2. Skovvænget i Næstved skal ændres til VED SKOVEN

Beslutning Udvalg for Teknik og Miljø, 12.08.2008 Pkt. 2 anbefales.

Byrådet 25.08.2008

551

Made with FlippingBook - Online magazine maker