Referat af Byrådets møde d. 25.08.2008

231. Forslag til lokalplan F.11.6 for centerområde i Fensmark

Sagsbeh.: Jakob Carlé Zabel

Sagsnr.: 2007-56590

Sagsfremstilling Forvaltningen har udarbejdet forslag til lokalplan for centerområdet i Fensmark. Udarbejdelse af lokalplanen er foranlediget af, at SuperBrugsen ønsker at udvide forretningen i henhold til gældende lovgivning, samt at Holmegård Rådhus er solgt, og den fremtidige anvendelse ønskes ændret fra offentlige formål til centerformål. Fensmark forventes udlagt som udviklingscenter i den kommende kommuneplan, og byen har på grund af sin tidligere rolle som kommunecenter et stort udbud af offentlige og private servicetilbud. Udviklingscentrene skal f.eks. tilbyde borgerservice, bibliotek, varierede fritidstilbud, praktiserende læge, apotek, flere butikker med dagligvarer og gerne enkelte butikker med udvalgsvarer. Næstved Kommune udskrev en idéfase som optakt til lokalplanlægningen, hvor borgere, foreninger og øvrige interessenter havde mulighed for at komme med konkrete bud på, hvordan der kunne planlægges for nærmiljøet i og omkring Fensmark Bymidte. Udgangspunktet var konkrete ønsker fra SuperBrugsen om at udvide forretningen, og ønsket om at lokalisere et lægehus, hvor byens praktiserende læger og beslægtede professioner kunne etableres. Der indkom et begrænset antal forslag, der primært beskrev ønsker til trafikale foranstaltninger, og enkelte der ønskede at friholde de eksisterende grønne træk i byen fra yderligere bebyggelse. Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af idéfasens kommentarer, og forslagene er indarbejdet i lokalplanen i det omfang, det har været muligt. På baggrund af ovenstående sigter lokalplanen på, dels at give mulighed for den fortsatte udvikling af områdets erhvervsliv, dels at sikre at byrum og offentlige arealer udføres i en høj kvalitet. Lokalplanen sikrer ligeledes, at de anvendelser, der kan indpasses i området, er forenelige med beliggenheden i bymidten, som indeholder boliger og anden støjfølsom anvendelse, at der åbnes mulighed for at etablere en trafikreguleret vej- og stistruktur og etablering af sammenhængende cykel- og stiforbindelser i området.

Endelig sikres bevaringsværdige og karakteristiske bebyggelsestræk i området.

Lokalplanen aflyser følgende lokalplaner i deres fulde udstrækning: Lokalplan nr. F.11.1 for et område ved kommunekontoret af 23.5.1979, lokalplan F.11.3 Gadekæret og omegn af 20.9.1994 samt tillæg til F.11.3 for gadekæret og omegn af 25.6.2007, lokalplan F.11.4 for området ved SuperBrugsen af 26.8.1998, lokalplan F.11.5 Udvidelse af Folkemusikhuset af 30.4.2003, samt lokalplan F.21.1 for et areal til et bofællesskab for senil demente af 15.3.1995. Lokalplanen følges af et kommuneplantillæg, der justerer gældende rammer for Fensmark ud fra den helhedsplanlægning, der ligger til grund for forslag til lokalplan F.11.6 for et område til center- og boligformål i Fensmark.

Byrådet 25.08.2008

558

Made with FlippingBook - Online magazine maker