Referat af Byrådets møde d. 25.08.2008

233. Evaluering af regler for Byrådets spørgetid

Sagsbeh.: Bertel V. Hansen

Sagsnr.: 2008-40200

Sagsfremstilling Sammenlægningsudvalget godkendte i møde den 6. november 2006 regler for spørgetid i Næstved Byråd. Det blev samtidig besluttet, at ordningen skulle evalueres efter et år. Reglerne for spørgetid fremgår af bilag. I 2007 indkom og blev besvaret to spørgsmål i spørgetiden. I 1. halvår af 2008 er indkommet i alt seks spørgsmål, hvoraf de fire er besvaret i spørgetiden. De sidste to spørgsmål blev besvaret skriftligt, idet spørgeren ikke var til stede på byrådsmødet. Oversigt over spørgsmål fremgår af bilag. Økonomi Spørgetiden har ingen væsentlige økonomiske konsekvenser ud over den tid, der medgår til at ekspedere spørgsmålene og udarbejde svar. Lovgrundlag Der er intet lovgrundlag for spørgetid. Ordningen hviler på kommunalfuldmagten og er som sådan en frivillig ordning.

Politisk behandling Udvalget for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning. Byrådet. Sagens bilag Regler for spørgetid. Oversigt over spørgsmål til Byrådet 2007 og 1. halvår af 2008.

Indstilling Fællessekretariatet indstiller, at reglerne evalueres med henblik på eventuelle ændringer.

Beslutning Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 18.08.2008 Linda Frederiksen var fraværende. Det anbefales, at reglerne videreføres uændret. Beslutning: Byrådet, 25.08.2008 Daniel Tarby Lillerøi og Søren Revsbæk var fraværende. Udgår. Til høring i Udvalget for Borgerservice og Lokaldemokrati og derefter fornyet behandling i Udvalget for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning.

Bilag: Oversigt over spørgsmål til byrådet 2007 og 1. halvår 2008 Regler for spørgetid Tilbage til toppen

Byrådet 25.08.2008

562

Made with FlippingBook - Online magazine maker