Referat af Byrådets møde d. 25.08.2008

234. Servicestrategi

Sagsbeh.: Allan Åge Christensen

Sagsnr.: 2007-73973

Sagsfremstilling Næstved Kommune skal vedtage en servicestrategi jf. § 62 i styrelsesloven.

Hensigten med servicestrategien er bl.a. at borgerne skal have mulighed for at få indsigt i kommunens indsatsområder og områder, hvor kommunen påtænker at foretage udbud. Der skal følges op på servicestrategien senest med udgangen af 3. kvartal i det år, hvor der skal være kommunalvalg.

Servicestrategien skal indeholde følgende 4 emner: 1. En oversigt over indsatsområder 2. En angivelse af på hvilke områder kommunen påtænker at anvende udbud

3. En arbejdsplan 4. En udbudspolitik

Ad 1) I servicestrategien skal Byrådet udpege de indsatsområder, hvor den vil iværksætte initiativer til udvikling af kvaliteten og effektiviteten i opgavevaretagelsen. Det er vigtigt at påpege, at indsatsområder ikke behøver at være ”nyopfundne”. Således er det helt i overensstemmelse med lovgivningen at opliste hidtidige indsatsområder, som de fremgår af andre planer – fx fra kommuneplanen. Ad 2) Næstved Kommune er forpligtiget til at angive en oversigt over de områder, hvor der påtænkes udbud. Der er dog ikke krav til omfanget eller indholdet af denne. Det vil således i princippet være i overensstemmelse med reglerne at angive, at der ikke vil blive foretaget udbud af kommunale opgaver. Ad 3) Næstved Kommune skal udarbejde en arbejdsplan, der grundlæggende skal forstås som en overordnet tids- og aktivitetsplan. Dvs. at det for hvert indsatsområde skal angives, hvilke initiativer der overvejes at tage i anvendelse, og hvornår dette planlægges at ske.

Ad 4) Udbudspolitikken foreslås skrevet sammen med indkøbspolitikken, således at denne fremover kommer til at hedde indkøbs- og udbudspolitik.

På baggrund af Direktionens behandling af sagen på mødet d. 25.06.2008 fremsendes sagen med henblik på drøftelse. I den forbindelse er vedhæftet forslag til ny kombineret Indkøbs- og udbudspolitik, samt Servicestrategi inkl. oversigt over forslag til indsatsområder og udbud. En række af indsatsområderne er plukket fra Direktionens strategiplan 2008, og kan derfor evt. udbygges med yderligere indsatsområder. Derudover er vedlagt oversigt over ”bruttoliste” over mulige udbudsemner , samt bilag med angivelse af størrelsen af PLI for Næstved Kommune. PLI er et udtryk for hvor stor en andel af den samlede kommunale serviceproduktion, der købes af private virksomheder (dog indeholdt opgaver som kommunen selv har vundet efter udbud). Næstved Kommunes PLI var på baggrund af regnskab 2007 på 20,4 %. På baggrund af økonomiaftalen mellem KL og Regeringen fra 2007 skal PLI med udgangen af 2009 være steget til 25 % for kommunerne samlet set. Det kan i den forbindelse oplyses, at i

Byrådet 25.08.2008

563

Made with FlippingBook - Online magazine maker