Åbent referat for Byrådet
Mødedato 02.06.2008
Tid 18:30
Sted Byrådssalen, Teatergade 8
Medlemmer Birgit Lund Terp (A) Carsten Bering (u.p.) Carsten Rasmussen (A) Daniel Tarby Lillerøi (A) Dorthe Lynderup (V) Dusan Jovanovic (A) Elmer Jacobsen (V) Hans R. Hansen (V) Henning Jensen (A) John Lauritzen (A) Johnny E. Sørvin (A) Karsten Nonbo (V) Kirsten Andersen (A) Kirsten Devantier (V)
Kurt Petersen (C) Kurt Sørensen (A) Lars Hoppe Søe (B) Lene Koustrup Madsen (A) Linda Frederiksen (A) Lindy Nymark Christensen (A)
Lisbet Skov (A) Michael Rex (O) Niels Erik Sørensen (A) Otto V. Poulsen (V) Peder Bo Larsen (V)
Næstved Kommune Rådhuset, Teatergade 8 4700 Næstved
Per Andersen (A) Per Sørensen (A) Søren Dysted (A) Søren Revsbæk (V)
Telefon 5588 5588
naestved@naestved.dk www.naestved.dk
Torben Nielsen (F) Troels Larsen (V)
Fraværende Lisbet Skov Søren Revsbæk
Gæster
Byrådet 02.06.2008
2
Indholdsfortegnelse:
Punkter på åben dagsorden: 156. Budgetkontrol pr. 1. april 2008 - samlet resultat.................... 374
157. Fælles ledelse af Hyllinge Skole, Karrebæk skole og
Margretheskolen ............................................................................ 377
158. Niveaulægning af betaling for skolebuskørsel til kommunens
folkeskoler ..................................................................................... 380
159. Nyt fælles navn til børnehaven Dragen og vuggestuen
Mariehønen i forbindelse med sammenlægning.............................. 382
160. Organisering af datastuerne ................................................... 383
161. Anlægsregnskab Nyt Hovedbibliotek samt materiale- og
sorteringsanlæg ............................................................................. 385
162. Istandsættelse af den private fællesvej Blåbærvænget .......... 387
163. Frigivelse af midler til regnvandsbassin og pumpestation -
Gedebjergparken. ........................................................................... 389
164. Sammenlægning af afstemningsområder ............................... 391
165. Bevillingsansøgning, konsulentbistand Næstved Arena .......... 393
166. Arbejdsmiljøpris ..................................................................... 395
Punkter på lukket dagsorden: 167. Salg af jord til udvidelse af Centralrenseanlæg
168. Orientering om Interessentmøde i Geodatacentret I/S den
27.5.2008
Byrådet 02.06.2008
373
156. Budgetkontrol pr. 1. april 2008 - samlet resultat
Sagsbeh.: Steen Andersen
Sagsnr.: 2008-5474
Sagsfremstilling Budgetkontrollen pr. 1. april er den første af to planlagte budgetkontroller i 2008. Den anden planlagte budgetkontrol gennemføres pr. 1. september, således at der i fornødent omfang kan tages højde for resultaterne af den anden budgetkontrol inden endelig vedtagelse af budget 2009. Formålet med budgetkontrollen er primært at vurdere om budgetterne for 2008 overholdes. I år er det tvingende nødvendigt at kommunens driftsbudgetter samlet set overholdes, hvis kommunen skal undgå at blive sanktioneret ved fradrag i bloktilskuddet i 2009. Resultatet af budgetkontrollen består af vurderede mer- eller mindreforbrug pr. område, som enten skyldes demografi, tekniske ændringer eller ændring i serviceniveaet. Alle 19 politikområders driftsbudgetter har været gennemgået og vurderet, baseret på de tre første måneders forbrug samt ændringer i budgetforudsætningerne siden budgetvedtagelsen i oktober 2007. Der er herudover flyttet nogle budgetter mellem områderne. Flytningerne er udgiftsneutrale for det samlede budget.
Resultatet af budgetkontrollen for de forskellige politikområder har været drøftet på nogle forberedelsesmøder med deltagelse af Økonomi- og Personaledirektøren, Fagdirektøren, Fagchefen og Økonomiafdelingen.
Budgetkontrollen er behandlet i Direktionen den 7. maj 2008.
Økonomi Det overordnede resultat af budgetkontrollen er et forventet merforbrug på netto 8,1 mio. kr. i 2008, heraf er merforbruget/mindreindtægterne på 6,3 mio. kr. på politikområdet Finansiering og et mindreforbrug på anlæg på 1,0 mio. kr. Det forventede merforbrug på driftsområderne er netto 2,8 mio. kr. Der er dog nogle store udsving mellem områderne. Nogle af vurderingerne er behæftet med usikkerhed, hvorfor der ikke anbefales bevillingsændringer til alle vurderede mer- eller mindreforbrug. De samlede bevillingsændringer udgør -5,0 mio. kr. Ved næste budgetkontrol foretages en fornyet vurdering af budgetoverholdelsen på alle områderne.
Der henvises i øvrigt til resuméet af budgetkontrollen.
Supplerende bemærkninger Der forelægges en fornyet vurdering af jordforsyningsbudgetterne i 2008 på mødet.
Politisk behandling Fagudvalgene behandler den samlede budgetkontrol efter følgende tidsplan:
Udvalg for Arbejdsmarked og Erhverv
13. maj 2008 13. maj 2008 14. maj 2008 20. maj 2008
Udvalg for Teknik og Miljø
Udvalg for Omsorg, Handicap og Psykiatri Udvalg for Ejendomme og Lokalplanlægning
Byrådet 02.06.2008
374
Udvalg for Borgerservice og Lokaldemokrati
20. maj 2008 21. maj 2008
Udvalg for Børn og Familie Udvalg for Sundhed Udvalg for Kultur og Fritid
26. maj 2008
Den samlede budgetkontrol bliver behandlet i Økonomiudvalget den 26. maj og i Byrådet den 2. juni 2008.
Sagens bilag Resume af budgetkontrollen, inkl. bilag – er lagt i dueslagene på Rådhuset torsdag den 8. maj 2008.
Indstilling Direktionen indstiller, at 1. den samlede budgetkontrol godkendes 2. de foreslåede bevillingsændringer på i alt -4,982 mio. kr. i 2008 godkendes (se bilag 4 samt under de enkelte politikområder i bilag 1) 3. de udgiftsneutrale flytninger mellem politikområderne (bilag 2) godkendes
Beslutning Udvalg for Arbejdsmarked og Erhverv, 13.05.2008 Anbefales.
Udvalg for Teknik og Miljø, 13.05.2008 Godkendt.
Udvalg for Omsorg, Handicap og Psykiatri, 14.05.2008 Fraværende: Johnny E. Sørvin Godkendes. Udvalg for Ejendomme og Lokalplaner, 20.05.2008 Niels Erik Sørensen var fraværende. Anbefales.
Udvalg for Borgerservice og Lokaldemokrati, 20.05.2008 Dorthe Lynderup var fraværende. Udviklingsdirektørens gennemgang af budgetkontrol taget til efterretning. Budgetkontrol for udvalgets budgetområde anbefales godkendt.
Udvalg for Sundhed, 21.05.2008 Anbefales.
Udvalg for Børn og Familie, 21.05.2008 Godkendes med bemærkning om, at Søren Revsbæk og Dorthe Lynderup ikke kan godkende bevillingsændring på daginstitutionsområdet, idet der fortsat er venteliste, og der foreligger forslag til at nedbringe ventelisten. Børn- og Familieudvalget henleder Byrådets opmærksomhed på, at der formentlig vil være et merforbrug på børn- og ungeområdet og den vidtgående specialundervisning i 2008, jf. de analysearbejder, der er iværksat. Udvalget anbefaler, at den manglende finansiering af PGU-elever findes ved besparelser på dagpasningsområdet.
Byrådet 02.06.2008
375
Udvalget for Kultur og Fritid, 26.05.2008 Godkendt.
Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 26.05.2008 Linda Frederiksen og Søren Revsbæk var fraværende. Anbefales.
Beslutning: Byrådet, 02.06.2008 Lisbet Skov og Søren Revsbæk var fraværende. Godkendt. Udvalget for Børn og Familie fremkommer med redegørelse til madordning i daginstitutioner. Lars Hoppe Søe foreslår, at der fremlægges forslag til nedbringelse af serviceudgifterne svarende til det konstaterede merforbrug pr. 1. april. Venstre tilslutter sig Søren Revsbæk og Dorthe Lynderups særstandpunkt i Udvalget for Børn og Familie.
Bilag: Bilag 1 - samlede økonomiskemaer Bilag 2- Samlet skema udgiftsneutrale ændringer 010408.XLS bilag 3 notater Bilag 4 liste over anbefalede bevillinger i budgetkontrol 1/4-08 Resume af budgetkontrol 1/4-08 Tilbage til toppen
Byrådet 02.06.2008
376
157. Fælles ledelse af Hyllinge Skole, Karrebæk skole og Margretheskolen
Sagsbeh.: Jan Lindholm Heilmann
Sagsnr.: 2007-13397
Sagsfremstilling På møde den 14. januar 2008 vedtog Byrådet at sende forslaget om fælles ledelse af Hyllinge Skole, Karrebæk skole og Margretheskolen i 8 ugers høring. Forslaget går ud på, at de 3 skoler bevares som selvstændige skoler, men at de får fælles ledelse pr. 1. august 2009. Høringsfristen udløb den 8. april 2008, og ved fristens udløb var der indkommet 5 høringssvar fra henholdsvis: Skolebestyrelsen og MED-udvalg ved Hyllinge skole, Skolebestyrelsen ved Karrebæk Skole, MED-udvalget ved Karrebæk Skole, Skolebestyrelsen og MED-udvalget ved Margretheskolen samt Næstved Lærerkreds. Høringssvarene fra Margretheskolen og Hyllinge Skole anbefaler, at skolerne videreføres med selvstændige ledelser, idet Hyllinge skoles bestyrelse og MED-udvalg udtrykker tillid til, at ledelserne kan samarbejde, mens Margretheskolen desuden udtrykker bekymring over, at en fælles ledelse kan fjerne skolens muligheder for at fungere som ”tilvalgsskole”. Næstved L ærerkreds problematiserer relationerne mellem ledelse og medarbejdere henholdsvis børn og forældre og mener, at forslaget er i strid med Folkeskoleloven.
Høringssvarene fra Karrebæk Skole anbefaler, at der etableres fælles ledelse og fælles skolebestyrelse.
Der henvises i øvrigt til høringssvarene, der er vedlagt sagen som bilag.
Børne- og Kulturforvaltningens bemærkninger til høringssvarene.
Folkeskolelovens § 24 siger, at der kun kan etableres fælles ledelse på skoler under normalt 150 elever og beliggende i landområder (bysamfund under 900 indbyggere). I folkeskolelovens § 55 bemyndiges ministeren imidlertid til at godkende forsøg, og en henvendelse til Undervisningsministeriet viser, at Ministeren er indstillet på at give dispensation til at gennemføre forsøg med fælles ledelse på skoler mellem 150 og 300 elever og uden hensyn til beliggenhed. Samtidig blev det oplyst, at man forventer, at der i næste folketingssamling vil blive fremsat et lovforslag, der betyder, at fælles ledelse kan etableres uden dispensation fremover. Etablering af fælles ledelse vil kunne betyde en optimering af anvendelsen af ledelsesresurserne, idet den overordnede ledelse samles på 1 person og tilsvarende kan ske i forhold til den administrative leder. Dermed vil lederne på skolerne i højere grad kunne koncentrere sig om ledelsesopgaven og i mindre grad skulle undervise. Økonomi Udvalg for Børn og Familie anbefalede på sidste møde ledelses- og administrationsprojektets model 1. Konsekvensen af denne model er, at lønsummen til
Byrådet 02.06.2008
377
ledelse på de tre skoler nedsættes med i alt 510.000 kr. som fastholdes i den samlede skoleledelsesresurse.
Beslutning om fælles ledelse vil, hvis man i tildelingen af ledelsesresurse følger samme principper som skoler med geografisk adskilte afdelinger, betyde en yderligere reduktion på 575.000 kr., alternativt 420.000 hvis man øger tildelingen for geografisk adskilte afdelinger fra 2 til 3. Besparelsen kan enten forblive i den samlede kommunale skoleledelsesresurse eller indgå i en eventuel besparelsesblok.
Der er ikke indarbejdet besparelser i budgetoverslagsårene i forhold til etablering af fælles ledelse
Økonomiafdelingen har ikke yderligere bemærkninger.
Lovgrundlag Folkeskolelovens § 24 stk. 3 og § 55 stk. 1.
Personalemæssige konsekvenser Ved etablering af fælles ledelse, vil der kun blive én skolelederstilling for de tre skoler tilsammen, hvor der nu er 3. Det vil derfor være nødvendigt at overføre op til 2 skoleledere til afdelingslederstillinger, hvilket der tidligere er arbejdsretlige afgørelser for, at man må tåle, så længe man fortsat har den daglige ledelse af personalet på skolen.
Politisk behandling Udvalg for Børn og Familie Økonomiudvalg Byrådet
Sagens bilag Samtlige høringssvar Folkeskolelovens § 24 stk. 3 og § 55 stk. 1.
Indstilling Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, 1. at der etableres fælles ledelse og fælles skolebestyrelse for de 3 skoler pr. 1. august 2009, 2. at Byrådet herefter fremsender ansøgning til Undervisningsministeren, med henblik på dispensation fra Folkeskolelovens § 24 stk. 3 i henhold til Folkeskolelovens § 55 stk. 1, vedlagt nye udtalelser fra de 3 skolebestyrelser baseret på dispensationsansøgningen. 3. at tildelingen af ledelsesresurser til fælles ledelse på de tre skoler beregnes med en faktor tre for geografisk adskillelse og at provenuet på 420.000 kr. forbliver i kommunens samlede skoleledelsesresurse jf. ledelses- og administrationsrapportens afdækning af, at den anvendte tid til ledelse langt overstiger resursetildelingen.
Beslutning Udvalg for Børn og Familie, 07.05.2008 Udvalget anbefaler de 2 første at-punkter. 3. at-punkt udgår.
Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 26.05.2008 Linda Frederiksen og Søren Revsbæk var fraværende. Anbefales, idet det forudsættes, at én af de tre nuværende skoleledere ansættes som leder.
Byrådet 02.06.2008
378
Torben Nielsen kan ikke tilslutte sig indstillingen.
Beslutning: Byrådet, 02.06.2008 Lisbet Skov og Søren Revsbæk var fraværende.
Godkendt med tilføjelse, at det undersøges, om der er mulighed for at have skolebestyrelser ved alle tre skoler, hvorfra en fælles bestyrelse rekrutteres. For afgørelsen stemte 23. Imod stemte 3 (Elmer Jacobsen, Lars Hoppe Søe og Torben Nielsen). 3 stemte hverken for eller imod (Otto Poulsen, Lindy Nymark Christensen og Lene Koustrup Madsen).
Bilag: Notat om FSL § 24 og 55 Samtlige høringssvar vedr. fælles ledelse af 3 skoler i distrikt vest Tilbage til toppen
Byrådet 02.06.2008
379
158. Niveaulægning af betaling for skolebuskørsel til kommunens folkeskoler
Sagsbeh.: Anne Lisbeth Rinck-Henriksen
Sagsnr.: 2008-20136
Sagsfremstilling Der har i de tidligere kommuner været forskellige ordninger for så vidt angår betaling for skolebuskørsel. Denne sagsfremstilling sigter på at foreslå en harmonisering på området, således at prisen er den samme for eleverne, uanset om de benytter de kollektive trafiktilbud fra Movia eller de specielle kørselsordninger (lukkede skolebusruter), der kun må benyttes af skolebørn. De lukkede skolebusruter kører elever til Korskildeskolen, Mogenstrupskolen, Hammer Sogneskole, Karrebæk Skole, Hyllinge Skole og Margretheskolen. De kollektive trafiktilbud betjener de øvrige skoler. Harmonisering af befordring på skoleområdet for skoleåret 07/08 blev sidst behandlet på Udvalg for Børn og Families møde d. 20. juni 2007, sag nr. 115. Afgrænsning Det skal iagttages, at omhandlede kun vedrører ikke transportberettigede elever, som køber sig adgang til transport via Skoleafdelingen eller skolerne. Vægten er på benyttelsen af de lukkede skolebusruter. I skoleår 07/08 var der på tællingstidspunktet i efteråret 2007 solgt 209 pladser. Der købes oftest adgang til transport i et skoleår eller i vinterperioden 1.10 til 31.3. Ændringerne foreslås gennemført fra kommende skoleår 2008/09. Priser – nuværende ordning Transport til Mogenstrupskolen, Korskildeskolen og Hammer Sogneskole koster 1.000 kr. for et skoleår. Transport til Karrebæk og Hyllinge skoler koster 1.500 kr. for et skoleår. Transport til Margretheskolen koster 1.050 kr. for et skoleår. Transport til øvrige skoler med den kollektive trafik (Movia) koster pt. kr. 1.500 for et skoleår i 1 zone. Movia har mundtligt oplyst, at prisen fra d. 1. august 2008 formentlig vil udgøre 1.625 kr. (max.). Forslag til fremtidig ordning Niveauet foreslås lagt på prisen for et Movia skolebuskort med adgang til transport i et skoleår i 1 zone. Andre særordninger Den tidligere Fladså Kommune har tilbudt gratis vinterkørsel i perioden 1.10 til 31.3 for ikke transportberettigede elever på 4. og 5. klassetrin på Mogenstrupskolen, Korskildeskolen og Hammer Sogneskole. Gl. Næstved Kommune har finansieret vognmandskørsel af elever fra SFO’en på Margretheskolen til Ll. Næstvedområdet sidst på eftermiddagen i 200 skoledage årligt. Som udgangspunkt er anvendt 1 vogn (max. 8 elever) dagligt.
Særordningerne anbefales ophævet, idet kommunens andre skoler ikke er begunstigede med tilsvarende ordninger for deres elever.
Byrådet 02.06.2008
380
Økonomi Prisstigningen giver kommunen en årlig øget indtægt på salg af ledige pladser i busserne på kr. 132.900 (07-priser). Ophævelse af kørsel fra SFO’en på Margretheskolen giver kommunen en årlig besparelse på kr. 50.000 (08-priser). Økonomiafdelingen kan oplyse, at der ved budgetkontrollen pr. 1.4.2008 forventes merudgifter til skolekørsel. En harmonisering af egenbetalingen på det højeste niveau vil således være med til at nedbringe merudgifterne.
Lovgrundlag Folkeskolelovens § 26
Politisk behandling Udvalget for Børn og Familie d. 7. maj 2008 Udvalget for Økonomi, Personale og Overordnet Planlægning d. 26. maj 2008 Byrådet d. 2. juni 2008 Indstilling Børne- og Kulturforvaltningen indstiller 1. at de ikke transportberettigede elever skal betale samme pris for transport, uanset om de kører med de lukkede skolebusruter eller Movia 2. at prisen udgør udgiften ved køb af skolebuskort hos Movia til transport i et skoleår i 1 zone 3. at ordningen med gratis vinterkørsel for elever på 4. og 5. klassetrin i det tidligere Fladså Kommune ophører 4. at ordningen med hjemkørse l fra SFO’en på Margretheskolen sidst på eftermiddagen ophører.
Beslutning Udvalg for Børn og Familie, 07.05.2008 Anbefales.
Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 26.05.2008 Linda Frederiksen og Søren Revsbæk var fraværende. Anbefales.
Beslutning: Byrådet, 02.06.2008 Lisbet Skov og Søren Revsbæk var fraværende. Godkendt. Der kan udstedes halvårskort.
Tilbage til toppen
Byrådet 02.06.2008
381
159. Nyt fælles navn til børnehaven Dragen og vuggestuen Mariehønen i forbindelse med sammenlægning
Sagsbeh.: Bente Møller
Sagsnr.: 2008-23373
Sagsfremstilling I forbindelse med sammenlægning af børnehaven Dragen og Vuggestuen Mariehønen begge Sct. Jørgens Park, 4700 Næstved, ønskes valgt et nyt fælles navn. Forældre og personale har valgt, at indstille navnet Solstrålen som nyt fælles navn. Valget er begrundet med, at institutionen gerne vil være et trygt, oplyst og varmt sted i børnenes daglige liv og at en solstråle for forældre og personale symboliserer disse ting.
Børne- og kulturforvaltningen har ingen bemærkninger til forslaget.
Efter aftale med Udvalgsformanden ønskes proceduren for navngivning af dagtilbud fremover ændret til, at det er forvaltningen, som forelægger en 2-4 forslag til navn på en daginstitution, som udvalget kan vælge imellem.
Politisk behandling Udvalget for Børn og Familie Udvalget for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning Byrådet
Indstilling Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at forældrenes og personalets forslag følges. Samtidig indstilles, at Udvalget for Børn og Familie anmoder Byrådet om at få tillagt kompetence til fremover at godkende sager om navngivning/ændring af navn for daginstitutioner.
Beslutning Udvalg for Børn og Familie, 07.05.2008 1. afsnit anbefales.
Udvalget ønsker, at der ved fremtidige navngivninger af institutioner benyttes en procedure, hvor det er forvaltningen i samarbejde med den pågældende institution, der forelægger forslag til navn på institutionen.
Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 26.05.2008 Linda Frederiksen og Søren Revsbæk var fraværende. Anbefales.
Beslutning: Byrådet, 02.06.2008 Lisbet Skov og Søren Revsbæk var fraværende. Godkendt, at forældrenes og personalets forslag følges.
Tilbage til toppen
Byrådet 02.06.2008
382
160. Organisering af datastuerne
Sagsbeh.: Nanna Hoeg Dreyer Stryhn
Sagsnr.: 2008-11039
Sagsfremstilling Driften af datastuerne i Næstved Kommune overgår fra Arbejdsmarkedsforvaltningen til NæstvedBibliotekerne med virkning fra juli 2008. Det drejer sig om datastuerne på Tommerupvej og Munkebo samt en nyindrettet datastue på Næstved Hovedbibliotek. Datastuerne på Dehnsvej og Engvej nedlægges medio april og Datastuen i Østergade med udgangen af juni 2008. Ændringerne har baggrund i en byrådsbeslutning fra efteråret 2007 om (delvis) lukning af datastuerne af besparelseshensyn og en efterfølgende undersøgelse af alternative muligheder. Denne undersøgelse resulterede i en anbefaling af at overføre datastuerne til biblioteksområdet og erstatte de lukkede datastuer i bymidten med en datastue på hovedbiblioteket, jfr. Direktionens indstilling om: at der åbnes en datastue i IT-undervisningslokalet på Hovedbiblioteket under bibliotekschefens ledelse at udgiften til ombygning afholdes indenfor Udvalg for Arbejdsmarked og Erhvervs ramme at datastuerne Dehnsvej, Engvej og Østergade lukkes, når de nu opsagte lejemål ophører at personalet fra de datastuer, der lukkes, overføres til den nye datastue samt de øvrige datastuer med henblik på at tilpasse åbningstiden til det faktiske behov at der nedsættes en arbejdsgruppe, som kommer med et oplæg til evt. overførsel på sigt af datastuerne til biblioteksregi, at tiloversblevet IT-udstyr fra de nedlagte datastuer opmagasineres til evt. anvendelse på bibliotekerne. Udvalg for Kultur og Fritid behandlede sagen den 17. december 2007. Udvalget anbefalede Direktionens indstilling med bemærkning om at behovet for datastuer i hele kommunen bør undersøges på sigt. Den nye datastue på Hovedbiblioteket forventes åbnet den 1. juli efter en mindre ombygning af det nuværende it-undervisningslokale. Ændringen vil skabe direkte adgang til datastuen fra udlånslokalet. Åbningstiden tilpasses bibliotekets åbningstid, idet der dog fortsat skal være mulighed for at anvende lokalet til egentlig undervisning i overensstemmelse med det oprindelige formål med lokalet. Lokalet v il rumme 9 pc’er til brugerne + 1 pc til datastuevagten/underviser. Til en start vil tilbuddet være identisk med de to øvrige datastuers, hvor hovedvægten er på tekstbehandling, regneark og internetadgang. Det er hensigten gradvist at udvide tilbuddet med nye programtyper og tilbud, f.eks. billedbehandling og videoredigering, således at datastuen mere får præg af it-værksted, hvor borgere kan få demonstreret og afprøvet nye teknologiske muligheder på alment plan. Datastuerne er i sin tid oprettet som en særlig beskæftigelsesindsats. Den daglige drift vil fortsat blive varetaget af førtidspensionister ansat i beskæftigelse på særlige vilkår (skånejob). I takt med en udvikling af datastuerne til en slags it-værksteder vil der sandsynligvis opstå behov for at ansætte medhjælp med særlige it-færdigheder.
Byrådet 02.06.2008
383
Datastuerne organiseres som en særlig enhed under bibliotekets områdeleder for IKT & Udvikling.
Økonomi Driftsbudgettet for datastuerne overføres fra Arbejdsmarkedsforvaltningen til NæstvedBibliotekerne, svarende til 674.000 kr. pr. år, idet der er fratrukket en besparelse på 100.000 kr. som følge af sparede huslejeudgifter.
Udgifter til ændring af lokalet på Hovedbiblioteket afholdes heraf.
Økonomiafdelingen anbefaler, at der 01. juli 2008 overføres følgende budgetbeløb til politikområde 13 til drift af datastuer Budgettet specificeres således: Lønudgifter 500.000 Øvrige udgifter 37.000 Indtægter -200.000 Netto 337.000 For budgetåret 2009 overføres 674.000 kr. Personalemæssige konsekvenser De nuværende fastansatte medarbejdere overgår på uændrede ansættelsesvilkår til NæstvedBibliotekerne. Handicapforhold (tilgængelighed) Den nye datastue på Hovedbiblioteket vil være tilgængelig for kørestolsbrugere, ligesom der er teleslynge til brug for hørehandicappede.
Politisk behandling Udvalg for Kultur og Fritid Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning Byråd
Indstilling Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at Udvalg for Kultur og Fritid anbefaler sagen overfor Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning og Byråd.
Beslutning Udvalg for Kultur og Fritid, 05.05.2008 Peder Bo Larsen var fraværende. Carsten Bering var fraværende ved sagens behandling. Anbefales.
Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 26.05.2008 Linda Frederiksen og Søren Revsbæk var fraværende. Anbefales. Beslutning: Byrådet, 02.06.2008 Lisbet Skov og Søren Revsbæk var fraværende. Godkendt. De refusionsmæssige følger af flytningen undersøges.
Tilbage til toppen
Byrådet 02.06.2008
384
161. Anlægsregnskab Nyt Hovedbibliotek samt materiale- og sorteringsanlæg
Sagsbeh.: Jørgen Gerner Hansen
Sagsnr.: 2007-36279
Sagsfremstilling Der fremlægges anlægsregnskab for nyt Hovedbibliotek samt for materiale- og sorteringsanlæg til hovedbiblioteket.
Økonomi Oversigt over bevilling og forbrug på nyt Hovedbibliotek: Biblioteket Inventar
I alt
Bevilling Forbrug
52.702.000 52.711.136
5.110.000 5.000.000
57.812.000 57.711.136
Mindreforbrug
-9.136
110.000
100.864
Der er et mindreforbrug på 100.864 kr. fordelt med et lille merforbrug på selve biblioteket på 9.136 kr. og et mindreforbrug på inventar på 110.000 kr.
Oprindeligt blev der givet en bevilling på 59.679.000 kr., men i forbindelse med overførsel af restbevilling fra 2006 til 2007 blev der kun overført 102.000 kr. ud af restbevillingen på 1.969.000 kr., dvs. at bevillingen blev reduceret med 1.867.000 kr. I forhold til den oprindelige bevilling har der været et mindreforbrug på 1.967.864 kr. (100.864 kr. + 1.867.000 kr.)
Det samlede mindreforbrug på 1.967.864 kr. skyldes, at hele processen er forløbet optimalt, og derfor har der ikke været brug for uforudsete udgifter.
Oversigt over bevilling og forbrug på materiale- og sorteringsanlæg: Bevilling 3.884.000 kr. Forbrug 4.072.907 kr. Merforbrug 188.709 kr.
Biblioteket inkl. inventar er ét anlægsprojekt og materiale- og sorteringsanlægget er et andet selvstændigt anlægsprojekt. Samlet for begge anlægsprojekter er der et lille merforbrug på 87.845 kr., men i forhold til de oprindelige bevillinger er der et mindreforbrug på 1.779.155 kr.
Der pågår i øjeblikket indeklimaundersøgelser omkring lysforholdene i udlånet samt ventilation på 2. sal.
Specifikation af forbrug fremgår af bilag i sagen.
Økonomiafdelingen oplyser, at de ovennævnte anlægsregnskaber er i overensstemmelse med kommunens bogføring.
Politisk behandling Udvalg for Kultur og Fritid Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning Byrådet
Byrådet 02.06.2008
385
Sagens bilag Anlægsregnskaber
Indstilling Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at anlægsregnskaberne godkendes.
Beslutning Udvalg for Kultur og Fritid, 05.05.2008 Peder Bo Larsen var fraværende. Carsten Bering var fraværende ved sagens behandling. Anbefales.
Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 26.05.2008 Linda Frederiksen og Søren Revsbæk var fraværende. Anbefales.
Beslutning: Byrådet, 02.06.2008 Lisbet Skov og Søren Revsbæk var fraværende. Godkendt.
Bilag: Underskrevet anlægsrapport Underskrevet anlægsrapport Tilbage til toppen
Byrådet 02.06.2008
386
162. Istandsættelse af den private fællesvej Blåbærvænget
Sagsbeh.: Per Carl Madsen
Sagsnr.: 2007-49542
Sagsfremstilling Fortsat behandling af punkt 229 fra mødet den 14.8.2007, hvor det blev besluttet at udsende et forslag til vejkendelse for Blåbærvænget til de bidragspligtige grundejere med en indsigelsesperiode på 3 uger. Forslaget til vejkendelse med udgiftsfordeling har nu været til høring hos de bidragspligtige grundejere i 3 uger, hvortil det har været muligt at komme med indsigelser eller ændringsforslag.
I perioden er der ikke indkommet nogen indsigelser eller ændringsforslag, hvilket betyder, at forslaget til vejkendelse kan afsiges endeligt af Byrådet.
Arbejdet vil blive udført ved kommunens foranstaltning, og ved at kommunen står i forskud med entreprenørudgifterne, indtil endeligt regnskab kan opstilles.
Forvaltningen har overslagsmæssigt beregnet udgiften til istandsættelsen til kr. 183.700,- inkl. moms.
Økonomi Kommunen vil stå i forskud med entreprenørudgifterne, indtil endeligt regnskab kan opstilles.
Lovgrundlag Lov om private fællesveje (privatvejsloven) kap. 10, §§ 57-62. Vejbidragsloven §11.
Handicapforhold (tilgængelighed) Belægninger oprettes til fordel for de handicappede.
Politisk behandling Udvalget for Teknik og Miljø Udvalget for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning. Byrådet
Sagens bilag Udgiftsfordeling dateret UTM-møde den 14.08.07. Dokument nr. 2007-204966.
Indstilling Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, 1. at der afsiges endelig kendelse for den private fællesvej Blåbærvænget, 2. at arbejdet udføres ved kommunens foranstaltning, men for de forpligtedes regning, og 3. at kommunen står i forskud med entreprenørudgiften, indtil endeligt regnskab kan opstilles.
Byrådet 02.06.2008
387
Beslutning Udvalg for Teknik og Miljø, 13.05.2008 Anbefales.
Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 26.05.2008 Linda Frederiksen og Søren Revsbæk var fraværende. Anbefales.
Beslutning: Byrådet, 02.06.2008 Lisbet Skov og Søren Revsbæk var fraværende. Godkendt. Bilag: Udgiftsfordeling for istandsættelse af Blåbærvænget. Tilbage til toppen
Byrådet 02.06.2008
388
163. Frigivelse af midler til regnvandsbassin og pumpestation - Gedebjergparken.
Sagsbeh.: Otto Andersen
Sagsnr.: 2007-63783
Sagsfremstilling I forbindelse med privat byggemodning af område mellem Digtervejskvarteret og Vestre Ringvej, skal der etableres regnvandsbassin, pumpestation samt afskærende ledninger. Anlæggene placeres på matr. nr. 8a, Lille Næstved by, Herlufsholm. Der blev afholdt licitation på opgaven den 16. januar 2008, og Kloakforsyningen har, med baggrund i lavestbydende C. Holbøll & Sønner A/S’ tilbud, opstillet følgende budget for arbejdets udførelse.
Alle priser er ekskl. moms Entreprenørudgifter Anslåede ekstraarbejder
2.300.000
350.000 450.000 500.000 250.000 150.000 850.000
Ingeniørhonorar
Landinspektør (inkl. ekspropriation og arealerhvervelse)
Egen ingeniør
Arkæologiske undersøgelser Etablering af pumpestation m.v.
I alt
4.850.000
Byggemodningen af Gedebjergparken på det tilstødende areal på matr. nr. 5 e, Lille Næstved by, Herlufsholm gennemføres af Nordicom A/S både for så vidt angår vej- og kloakanlæg.
Nordicom A/S har i en særskilt sag ansøgt om, at Næstved Kloakforsyning efterfølgende overtager kloakanlægget.
Økonomi Anlægsudgifterne til etablering af regnvandsbassin og pumpestation er opgjort til 4.850.000 kr.
Anlæg af regnvandsbassin og pumpestation medfører ikke påligning af kloaktilslutningsbidrag, hvorfor der ikke er indtægter i forbindelse med anlægget.
Økonomiafdelingen oplyser, at der på kloakforsyningens anlægsbudget for 2008 er afsat et samlet rådighedsbeløb på 100.002.000 kr. i udgifter. Da der endnu ikke er frigivet beløb af rådighedsbeløbet, kan anlægsudgiften finansieres heraf.
Lovgrundlag Næstved Kommunes Spildevandsplan 2006 - 2008 Miljøbeskyttelsesloven
Politisk behandling Udvalget for Teknik og Miljø Økonomiudvalget Byrådet
Byrådet 02.06.2008
389
Indstilling Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at der frigives anlægsbevilling på kr. 4,85 mio. af kloakforsyningens samlede anlægsramme til etablering af regnvandsbassin og pumpestation på matr. nr. 8a, Lille Næstved by, Herlufsholm.
Beslutning Udvalg for Teknik og Miljø, 13.05.2008 Anbefales.
Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 26.05.2008 Linda Frederiksen og Søren Revsbæk var fraværende. Anbefales.
Beslutning: Byrådet, 02.06.2008 Lisbet Skov og Søren Revsbæk var fraværende. Godkendt.
Tilbage til toppen
Byrådet 02.06.2008
390
164. Sammenlægning af afstemningsområder
Sagsbeh.: Bertel V. Hansen
Sagsnr.: 2008-24926
Sagsfremstilling Ved Folketingsvalget den 13. november 2007 blev afstemningsstedet for Vejlø Afstemningsområde flyttet fra Appenæs Forsamlingshus til Sct. Jørgens Skole. Sct. Jørgens Skole rummer i forvejen afstemningsstedet for Sct. Jørgens Skoles Afstemningsområde. Selv om afstemningsstederne var placeret i hver sin ende af skolen med indgang fra henholdsvis Hans Jørgen Færks Plads og Manøvej, opstod der alligevel forvirring om, hvor der skulle stemmes. I forbindelse med evalueringen af folketingsvalget besluttede Byrådet den 25. februar 2008, at der skulle fremlægges sag til beslutning om sammenlægning af de to afstemningsområder.
Ved folketingsvalget i 2007 var antallet af vælgere og valgborde som følger: Distrikt Område Antal vælgere
Antal valgborde
24 35
Sct. Jørgens Skole
3.333 1.609 4.942
3 1 4
Vejlø
I alt
I henhold til lov om valg til Folketinget § 9 træffer byrådet beslutning om oprettelse, ændring eller nedlæggelse af afstemningsområder.
Økonomi Sammenlægningen udløser ingen ændringer i økonomien ved afholdelse af valg. Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger.
Lovgrundlag Lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 1292 af 8. december 2006.
Handicapforhold (tilgængelighed) Adgangsforholdene for handicappede bliver gennemgået inden næste valg.
Politisk behandling Udvalget for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning. Byrådet.
Indstilling Fællessekretariatet indstiller, at afstemningsområderne Vejlø og Sct. Jørgens Skole sammenlægges til ét afstemningsområde med afstemningssted på Sct. Jørgens Skole.
Beslutning Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 26.05.2008 Linda Frederiksen og Søren Revsbæk var fraværende. Anbefales.
Byrådet 02.06.2008
391
Beslutning: Byrådet, 02.06.2008 Lisbet Skov og Søren Revsbæk var fraværende. Godkendt. Michael Rex kan ikke tiltræde afgørelsen.
Tilbage til toppen
Byrådet 02.06.2008
392
165. Bevillingsansøgning, konsulentbistand Næstved Arena
Sagsbeh.: Jens B. Hansen
Sagsnr.: 2008-1350
Sagsfremstilling Byrådet besluttede på mødet den 28. januar at lade de forberedende opgaver vedr. projekt Næstved Arena fortsætte, og projektets politiske styregruppe bemyndigede på mødet den 27. februar direktionen til at forhandle en endelig kontrakt om bestillerrådgivning (og byplan-lægning) på plads indenfor en bruttoudgiftsramme på 6.270.000 kr., heraf 4.010.000 kr. i 2008. Der er indhentet tilbud på den nødvendige konsulentbistand for at produceret et bykatalog, herunder et tilvalg vedr. beregning af CO2-forhold for bydelen, ajourføring af foreliggende miljøundersøgelse, bilag til kommuneplantillæg, juridisk og økonomisk rådgivning, samt udarbejdelse af forretningskoncept, funktionalitetsbeskrivelse, samt EU- udbud med efterfølgende dialogfase og kontraktskrivning.
Kontraktforslaget fra COWI indeholder en opsigelsesbestemmelse som betyder at Næstved kommune kan opsige kontrakten uden varsel.
Økonomi Direktionen har på sit møde den 30. april anbefalet at indstille følgende bruttoudgifter til frigivelse:
Ydelse:
Prisforslag
Budgetår 2008 Budgetår 2009
COWI, Afklaringsfase COWI, OPP-udbud COWI, Dialogproces
647.500
647.500
2.260.000 2.092.000
2.260.000
2.092.000
Tilretning af masterplan Byplankatalog Bilag til kommuneplan
200.000
200.000
500.000 100.000
500.000 100.000
Beregning af CO2 Miljøundersøgelse
80.000 120.000
80.000 120.000
I alt
5.999.500
3.907.500
2.092.000
Rammerne for bruttoudgifter er således respekteret.
Der foreligger tilsagn fra Erhvervs- og Byggestyrelsen om tilskud til den OPP-orienterede del af processen med 1 mio. kr. Tilskuddet forventes først udbetalt i 2009.
Rådighedsbeløbet for Næstved Arena i 2008 udgør 2.000.000 kr., mens der ikke er afsat budget til eksterne omkostninger til byplanlægning.
Derudover er der i budget 2008 afsat rådighedsbeløb til opkøb af jord med 88 mio. kr., herunder også i relation til Arena-projektet (køb af Toftegården).
Byrådet 02.06.2008
393
Det anbefales, at rådighedsbeløbet for Køb af jord reduceres med 1.907.500 kr. til finansiering af underskuddet i 2008.
Ved godkendelse af budgetomplacering skal der budgetomplaceres således i 2008: - Tillæg på 907.500 kr. til 00.32.31 Stadion og Idrætsanlæg (Arena-komplekset), - Tillæg på 1.000.000 kr. til 06.45.51 Sekretariat og forvaltninger (Byplanlægning Stenlængegårdsfladen), og - reduktion med 1.907.500 kr. af 00.22.02 Boligformål (jordkøb). I overslagsår 2009 er afsat 7.035.000 kr. som er tilstrækkeligt til at dække den ovenfor forventede udgift i 2009 på 2.092.000 kr., dog reduceret med tilskuddet på 1 mio. kr. fra styrelsen, men herudover vil der forventeligt blive tale om tilkøb af arkitektbistand i forbindelse med dialogprocessen, samt udgifter til kompensationsbeløb til de OPP-bydere som prækvalificeres. Kompensationsbeløbene kan ikke fastlægges førend OPP-indholdets kompleksitet er kendt, og vil endvidere afhænge af antallet af prækvalificerede. Størrelsesorden estimeres til 2 mio. kr. med forventet forfaldstidspunkt i 2009.
Lovgrundlag Den kommunale styrelseslov § 40 stk. 2 og 3 om bevillingsdækning.
Politisk behandling Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning Byrådet
Indstilling Direktionen indstiller, at der budgetomplaceres 1.907.500 kr. som ovenfor nævnt, samt at de 2 nævnte rådighedsbeløb for 2008 frigives til formålet. Beslutning Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 26.05.2008 Linda Frederiksen og Søren Revsbæk var fraværende. Anbefales. Kurt Petersen kan ikke tiltræde, at rådighedsbeløbet for køb af jord reduceres med 1.907.500 kr. Der føres særskilt regnskab for dækningsafgiften, hvori denne bevilling indgår.
Beslutning: Byrådet, 02.06.2008 Lisbet Skov og Søren Revsbæk var fraværende. Godkendt. Kurt Petersen fastholdt sit særsynspunkt.
Tilbage til toppen
Byrådet 02.06.2008
394
166. Arbejdsmiljøpris
Sagsbeh.: Dorthe E V Jensen
Sagsnr.: 2008-10902
Sagsfremstilling I henhold til Byrådets beslutning i forbindelse med budgetvedtagelsen skal der hvert kvartal i 2008 uddeles en arbejdsmiljøpris til 1-3 kommunale virksomheder, der med succes har gjort en målrettet indsats for arbejdsmiljøet.
Tidsfristen for ansøgninger til arbejdsmiljøprisen var sat til den 2. maj 2008. Der blev modtaget 17 ansøgninger.
Til vurdering af ansøgninger nedsatte MED-hovedudvalget en arbejdsgruppe af ledelses- og medarbejderrepræsentanter, som har forelagt deres indstilling til MED-hovedudvalget den 16. maj 2008. MED-hovedudvalget fremhæver, at Det er vigtigt at udsende information om baggrunden for tildelingen. Kommunikation udarbejder oplæg til pressemeddelelse. Arbejdstilsynet orienteres. MED- organisationen orienteres efter overrækkelsen. At udbrede den positive historie, som inspirationskilde for andre for at få et godt arbejdsmiljø både for ledere, medarbejdere. Godt projekt – god proces omkring det. Økonomi Arbejdsmiljøprisen er på 25.000,- kr. (i alt i 2008: 100.000,- kr.) og finansieres af risikostyringsbudgettet.
Sagens bilag Notat om arbejdsmiljøpris (ikke offentligt).
Politisk behandling Udvalget for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning Byrådet
Indstilling MED-hovedudvalget indstiller, at arbejdsmiljøprisen for 1. og 2. kvartal 2008 overrækkes ved byrådsmødet den 2. juni til de 2 virksomheder nævnt i bilaget. Tillige indstiller MED-hovedudvalget at udvælgelsen er fortrolig indtil overrækkelsen.
Beslutning Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 26.05.2008 Linda Frederiksen og Søren Revsbæk var fraværende. Godkendt. Til Byrådets orientering. Arbejdsmiljøprisen uddeles på Byrådets møde.
Beslutning: Byrådet, 02.06.2008 Lisbet Skov og Søren Revsbæk var fraværende. Til efterretning.
Byrådet 02.06.2008
395
Bilag: Notat om Arbejdsmiljøpris Tilbage til toppen
Byrådet 02.06.2008
396
Page 1 Page 2 Page 3 Page 4 Page 5 Page 6 Page 7 Page 8 Page 9 Page 10 Page 11 Page 12 Page 13 Page 14 Page 15 Page 16 Page 17 Page 18 Page 19 Page 20 Page 21 Page 22 Page 23 Page 24 Page 25 Page 26Made with FlippingBook - Online magazine maker