Referat af Byrådets møde d. 02.06.2008

164. Sammenlægning af afstemningsområder

Sagsbeh.: Bertel V. Hansen

Sagsnr.: 2008-24926

Sagsfremstilling Ved Folketingsvalget den 13. november 2007 blev afstemningsstedet for Vejlø Afstemningsområde flyttet fra Appenæs Forsamlingshus til Sct. Jørgens Skole. Sct. Jørgens Skole rummer i forvejen afstemningsstedet for Sct. Jørgens Skoles Afstemningsområde. Selv om afstemningsstederne var placeret i hver sin ende af skolen med indgang fra henholdsvis Hans Jørgen Færks Plads og Manøvej, opstod der alligevel forvirring om, hvor der skulle stemmes. I forbindelse med evalueringen af folketingsvalget besluttede Byrådet den 25. februar 2008, at der skulle fremlægges sag til beslutning om sammenlægning af de to afstemningsområder.

Ved folketingsvalget i 2007 var antallet af vælgere og valgborde som følger: Distrikt Område Antal vælgere

Antal valgborde

24 35

Sct. Jørgens Skole

3.333 1.609 4.942

3 1 4

Vejlø

I alt

I henhold til lov om valg til Folketinget § 9 træffer byrådet beslutning om oprettelse, ændring eller nedlæggelse af afstemningsområder.

Økonomi Sammenlægningen udløser ingen ændringer i økonomien ved afholdelse af valg. Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger.

Lovgrundlag Lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 1292 af 8. december 2006.

Handicapforhold (tilgængelighed) Adgangsforholdene for handicappede bliver gennemgået inden næste valg.

Politisk behandling Udvalget for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning. Byrådet.

Indstilling Fællessekretariatet indstiller, at afstemningsområderne Vejlø og Sct. Jørgens Skole sammenlægges til ét afstemningsområde med afstemningssted på Sct. Jørgens Skole.

Beslutning Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 26.05.2008 Linda Frederiksen og Søren Revsbæk var fraværende. Anbefales.

Byrådet 02.06.2008

391

Made with FlippingBook - Online magazine maker