Referat af Byrådets møde d. 02.06.2008

157. Fælles ledelse af Hyllinge Skole, Karrebæk skole og Margretheskolen

Sagsbeh.: Jan Lindholm Heilmann

Sagsnr.: 2007-13397

Sagsfremstilling På møde den 14. januar 2008 vedtog Byrådet at sende forslaget om fælles ledelse af Hyllinge Skole, Karrebæk skole og Margretheskolen i 8 ugers høring. Forslaget går ud på, at de 3 skoler bevares som selvstændige skoler, men at de får fælles ledelse pr. 1. august 2009. Høringsfristen udløb den 8. april 2008, og ved fristens udløb var der indkommet 5 høringssvar fra henholdsvis: Skolebestyrelsen og MED-udvalg ved Hyllinge skole, Skolebestyrelsen ved Karrebæk Skole, MED-udvalget ved Karrebæk Skole, Skolebestyrelsen og MED-udvalget ved Margretheskolen samt Næstved Lærerkreds. Høringssvarene fra Margretheskolen og Hyllinge Skole anbefaler, at skolerne videreføres med selvstændige ledelser, idet Hyllinge skoles bestyrelse og MED-udvalg udtrykker tillid til, at ledelserne kan samarbejde, mens Margretheskolen desuden udtrykker bekymring over, at en fælles ledelse kan fjerne skolens muligheder for at fungere som ”tilvalgsskole”. Næstved L ærerkreds problematiserer relationerne mellem ledelse og medarbejdere henholdsvis børn og forældre og mener, at forslaget er i strid med Folkeskoleloven.

Høringssvarene fra Karrebæk Skole anbefaler, at der etableres fælles ledelse og fælles skolebestyrelse.

Der henvises i øvrigt til høringssvarene, der er vedlagt sagen som bilag.

Børne- og Kulturforvaltningens bemærkninger til høringssvarene.

Folkeskolelovens § 24 siger, at der kun kan etableres fælles ledelse på skoler under normalt 150 elever og beliggende i landområder (bysamfund under 900 indbyggere). I folkeskolelovens § 55 bemyndiges ministeren imidlertid til at godkende forsøg, og en henvendelse til Undervisningsministeriet viser, at Ministeren er indstillet på at give dispensation til at gennemføre forsøg med fælles ledelse på skoler mellem 150 og 300 elever og uden hensyn til beliggenhed. Samtidig blev det oplyst, at man forventer, at der i næste folketingssamling vil blive fremsat et lovforslag, der betyder, at fælles ledelse kan etableres uden dispensation fremover. Etablering af fælles ledelse vil kunne betyde en optimering af anvendelsen af ledelsesresurserne, idet den overordnede ledelse samles på 1 person og tilsvarende kan ske i forhold til den administrative leder. Dermed vil lederne på skolerne i højere grad kunne koncentrere sig om ledelsesopgaven og i mindre grad skulle undervise. Økonomi Udvalg for Børn og Familie anbefalede på sidste møde ledelses- og administrationsprojektets model 1. Konsekvensen af denne model er, at lønsummen til

Byrådet 02.06.2008

377

Made with FlippingBook - Online magazine maker