Referat af Byrådets møde d. 11.02.2008

Åbent referat for Byrådet

Mødedato 11.02.2008

Tid 18:30

Sted Byrådssalen, Teatergade 8

Medlemmer Birgit Lund Terp (A) Carsten Bering (u.p.) Carsten Rasmussen (A) Daniel Tarby Lillerøi (A) Dorthe Lynderup (V) Dusan Jovanovic (A) Elmer Jacobsen (V) Hans R. Hansen (V) Henning Jensen (A) John Lauritzen (A) Johnny E. Sørvin (A) Karsten Nonbo (V) Kirsten Andersen (A) Kirsten Devantier (V)

Kurt Petersen (C) Kurt Sørensen (A) Lars Hoppe Søe (B) Lene Koustrup Madsen (A) Linda Frederiksen (A) Lindy Nymark Christensen (A)

Lisbet Skov (A) Michael Rex (O) Niels Erik Sørensen (A) Otto V. Poulsen (V) Peder Bo Larsen (V)

Næstved Kommune Rådhuset, Teatergade 8 4700 Næstved

Per Andersen (A) Per Sørensen (A) Søren Dysted (A) Søren Revsbæk (V)

Telefon 5588 5588

naestved@naestved.dk www.naestved.dk

Torben Nielsen (F) Troels Larsen (V)

Fraværende Elmer Jacobsen Troels Larsen Torben Nielsen Per Sørensen Kirsten Devantier

Gæster

Byrådet 11.02.2008

2

Indholdsfortegnelse:

Punkter på åbent møde: 47. Opgangs- og bofællesskab for mennesker med en sindslidelse 115

48. Frigivelse af anlægsmidler - skabe i distrikt Suså og Holmegård

....................................................................................................... 118

49. Frigivelse af anlægsmidler - Intelligent nøglesystem ............... 120

50. Udvidelse af tilbud til personer med Prader Willi-syndrom....... 122

51. Tillægsbevilling - voksenløn SOSU elever ................................. 125

52. Godkendelse af regnskab 2006 for de almene boligselskaber i

Næstved Kommune ........................................................................ 128

53. Forslag til lokalplan F2.2-2 for sommerhusområde ved

Vesterhavevej, Karrebæk ............................................................... 132

54. Færdiggørelse af byggemodning i Gl. Holsted........................... 134

55. Infrastrukturkommissionens betænkning................................. 136

56. Næstved Banegårdsplads ......................................................... 139

57. Vejnavn for et boligområde i Brøderup ..................................... 141

58. Fuglebjerg Fjernvarme, ansøgning om kommunegaranti .......... 142

59. Godkendelse af Bilag 6.5 til Kasse- og regnskabsregulativet -

retningslinier for tilskudsfinansieret projekter ............................... 143

60. Erhvervsgebyr til Fasan ............................................................ 144

Punkter på lukket møde: 61. Køb af arealer - til erhvervsområde Trekanten, Fuglebjerg

62. Den østlige fordelingsvej

Byrådet 11.02.2008

114

47. Opgangs- og bofællesskab for mennesker med en sindslidelse

Sagsbeh.: Ann Tenis

Sagsnr.: 2007-74497

Sagsfremstilling Socialministeriet har den 25.05.07 bevilget kr. 670.000 til kommuner med særligt store udgifter til initiativer i forbindelse med social indsats for sindslidende. Udvalget for Omsorg, Handicap og Psykiatri er på møde den 27.06.07 orienteret om dette og anbefalede, at pengene blev anvendt til et opgangsfællesskab.

Forslag til opgangsfællesskab

Formål:  At understøtte borgere med sindslidelse, så overgangen fra et døgnophold, til egen bolig ikke bliver så brat.  At den sindslidende i en periode får mulighed for at vælge at bo i et ligeværdigt støttende miljø så længe, der er behov for dette til ”at komme sig”.  At tilbyde bedre mulighed for øget livskvalitet og sociale kompetencer  At minimere indlæggelser eller omkostningstunge sociale foranstaltninger Målgruppen for opgangsfællesskabet: Mennesker med sindslidelse i aldersgruppen 18-65 år, der kan profitere af at bo tæt på ligestillede, med mulighed for socialpædagogisk støtte i nærhed af boligen. Med udgangspunkt i Lov om socialservice tilbydes muligheden for at bo i opgangsfællesskabet ud fra den enkeltes behov for struktur, praktisk hjælp og personlig støtte. Der iværksættes støtte til etablering og udvikling af fællesskabet i bebyggelsen samt støtte til benyttelse af faciliteter og tilbud udenfor bebyggelsen. Det er nødvendigt at visitere til boligerne i opgangsfællesskabet, og det forventes, at der vil ske en vis fraflytning i takt med, at beboerne får det bedre og flytter i egen bolig. Nye vil således kunne visiteres ind. Antal potentielle beboere Det skønnes, at der i Næstved Kommune vil være ca. 20 potentielle beboere til opgangsfællesskabet. Organisatorisk placering Organisatorisk vil det socialpsykiatriske støtteteam, der tilknyttes opgangsfællesskabet høre under det socialpsykiatriske område, og den daglig ledelse varetages af virksomhedslederen for Bo og Netværk, Næstved.

Driftsopgaverne vil ske i tæt samarbejde virksomhedsområdet for ”socialt udsatte og misbrugere”.

Opgangsfællesskabets størrelse og fysisk placering Et opgangsfællesskab der kan rumme 10 borgere vurderes at dække behovet.

I øjeblikket findes der ikke kommunale boliger i Næstved Kommune, der er velegnet til formålet. Der afsøges derfor muligheder inden for de almene boligtyper.

Byrådet 11.02.2008

115

Økonomi Kr. 670.000 blev fra Socialministeriet bevilget i perioden august 2007 – august 2008, men det har ikke været muligt at få igangsat initiativer i 2007. Socialministeriet har efter ansøgning godkendt at hele beløbet overføres til 2008.

Lønudgifter ved 1½ medarbejder

ca. 500.000 kr.

(beregnet ud fra at opgangsfællesskabet består af 10 beboerer). Etablering af fælles lejlighed (engangsudgift)

ca. 60.000 kr. ca. 80.000 kr.

Husleje, varme, el og vand

(jf. gældende regler) Øvrige driftsudgifter og administration

ca. 30.000 kr. ca. 670.000 kr.

I alt

Evaluering og videreførelse af opgangsfællesskabet De bevilgede puljemidler er et engangsbeløb. Projektet vil være omkostningsneutralt for kommunen de første 12 måneder. Herefter skal der findes anden finansieringsmulighed.

Medio 2008 foretager Bo og Netværk en evaluering af projektet. Evalueringen skal danne grundlag for en videreførelse af opgangsfællesskabet.

Forvaltningen peger på nedenstående 2 modeller til videreførelse: 1. Ansøge om puljemidler fra Socialministeriets pulje til sindslidende 2. En visitering til midlertidigt døgnophold via lov om social service § 107 eller støttetimer i henhold til lovens § 85. Beregningsgrundlag Kr. 670.000 : 10 (boliger) : 365 = kr. 184,- hvilket er omkostningerne pr. døgn. Denne omkostning er inklusiv ca. 4 støttetimer om ugen.

Eventuelt behov for visitering af ekstra § 85 støttetimer jf. gældende regler 326 kr. i timen.

Det skal bemærkes, at kommunen i dag har udgifter til støtteforanstaltninger til borgere, der efter en indlæggelse udskrives til eget hjem jf. lov om social service § 85. Størstedelen af målgruppen vurderes allerede at modtage § 85 støtte. Økonomiafdelingen skal bemærke følgende: Det forudsættes, at evt. behov for brug af § 85 støtte timer afholdes indenfor det vedtagne budget, ligesom en fremtidig brug af § 85 og § 107 finansieres inden for politikområde Handicappede. Evt. mindreforbrug i projektperioden på § 85 området, anvendes indenfor området. Det forudsættes, at ikke forbrugt rådighedsbeløb overføres til 2008.

Lovgrundlag Lov om social Service § 85 og § 107.

Personalemæssige konsekvenser Det skønnes, at et opgangsfællesskab bestående af 10 beboere vil kræve en personaleressource på 1½ medarbejder.

Politisk behandling Udvalget for Handicap, Omsorg og Psykiatri Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning

Byrådet 11.02.2008

116

Byrådet

Indstilling Omsorgs- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at der arbejdes videre med etablering af opgangsfællesskabet. At en videreførelse kan ske enten ved en ansøgning om puljemidler til Socialministeriet eller en visitering af borgeren jf. lov om social service § 85 og 107 og at ikke forbrug rådighedsbeløb i 2007 overføres til 2008.

Beslutning Udvalg for Omsorg, Handicap og Psykiatri, 12.12.2007 Anbefales.

Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 07.01.2008 Linda Frederiksen var fraværende. Udvalget for Handicap, Omsorg og Psykiatri indbydes til en drøftelse med udvalget. Udvalget er indbudt til mandag den 4. februar 2008 kl. 14.00.

Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 04.02.2008 Torben Nielsen var fraværende. Anbefales.

Beslutning: Byrådet, 11.02.2008 Elmer Jacobsen, Troels Larsen, Kirsten Devantier, Per Sørensen og Torben Nielsen var fraværende. Godkendt.

Tilbage til toppen

Byrådet 11.02.2008

117

48. Frigivelse af anlægsmidler - skabe i distrikt Suså og Holmegård

Sagsbeh.: Kitt Bruun

Sagsnr.: 2008-1750

Sagsfremstilling I relation til kommunesammenlægningens harmonisering vedr. brug af uniformer for alle medarbejdere i Ældreområdet, har distrikter, som tidligere udbetalte uniformsgodtgørelse til medarbejderne, brug for omklædningsskabe i henhold til Lov om arbejdsmiljø, kapitel 6, vedr. arbejdsstedets indretning samt indretninger af lokaler til formålet.

Der er ved budgetvedtagelsen 2008 bevilget kr. 167.000 til skabe i distrikt Suså og distrikt Holmegård.

Da beklædningsaftalen trådte i kraft primo december 2007 og der var ikke hygiejniske forhold i distrikt Suså til omklædning, var det nødvendigt at igangsætte projektet i november 2006 og afholde udgifterne over distriktets selvforvaltningsaftale og hermed søges frigivet til kompensation herfor.

Budget: Røjleparken, distrikt Holmegård

28 skabe 2 skabe 8 skabe

63.241,50 4.484,00 17.936,00

Søvang, Distrikt Suså Birkevang, Distrikt Suså

Røjleparken, distrikt Holmegård Birkevang, distrikt Suså (anslået)

51.563,89 30.000,00

I alt

167.225,39

Økonomi Økonomiafdelingen bekræfter at der er afsat budget til denne opgave.

Lovgrundlag Lov om arbejdsmiljø kap. 6.

Politisk behandling Udvalget for Omsorg, Handicap og Psykiatri Udvalget for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning Byrådet.

Indstilling Omsorgs- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at Udvalget for Omsorg, Handicap og Psykiatri overfor Byrådet anbefaler, at:  godkende frigivelse af anlægsmidler kr. 167.000 til etablering af skabe i distrikt Suså og distrikt Holmegård

Beslutning Udvalg for Omsorg, Handicap og Psykiatri, 23.01.2008 Anbefales.

Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 04.02.2008

Byrådet 11.02.2008

118

Torben Nielsen, Kurt Petersen og Linda Frederiksen var fraværende. Anbefales.

Beslutning: Byrådet, 11.02.2008 Elmer Jacobsen, Troels Larsen, Kirsten Devantier, Per Sørensen og Torben Nielsen var fraværende. Godkendt.

Tilbage til toppen

Byrådet 11.02.2008

119

49. Frigivelse af anlægsmidler - Intelligent nøglesystem

Sagsbeh.: Kitt Bruun

Sagsnr.: 2007-53409

Sagsfremstilling I anlægsbudget 2007 er bevilget kr. 3,5 mio. til etablering af mere sikkert adgangssystem til borgere i eget hjem med behov for hjemmeplejeydelser/nødkald. Beløbet er fordelt over årene således:

2007 2008 2009

1 mio. kr. 1 mio. kr.

1,5 mio. kr.

Der søges om frigivelse af 1 mio. kr. til fase 2 afsat i anlægsbudget 2008

Der er i 2007 anvendt kr. 238.000 af de frigivne midler. Dette skyldes, at det gennemførte pilotprojekt viste nogle tekniske udfordringer, som dog nu er overvundet, og det forventes, at forsinkelsen fra 2007 indhentes primo 2008, samt at tidsplanen for 2008 overholdes, hvorfor der ansøges om frigivelse af hele bevillingen for 2008. Hidtil har ældredistrikterne haft forskellige systemer, der dog alle grundlæggende bygger på borgerens egen hoveddørsnøgle. Denne opbevares på Ældrecentret eller i en boks opsat ved borgerens hoveddør. Boksen betjenes af en hovednøgle eller af et kodesystem. Systemerne indebærer en betydelig sikkerhedsrisiko for borgeren, idet nøglerne fra tid til anden tabes. Dette gælder såvel hoveddørsnøgler som hovednøgler til nøgleboksene. Ligeledes bliver tasterne i de bokse de anvender koder slidte, og med det forholdsvis store vikarforbrug er det et ikke ubetydeligt antal medarbejdere der kender de aktuelle koder. Systemerne kræver desuden en del administrativ opmærksomhed i det enkelte distrikt. Det intelligente nøglesystem fungerer således, at borgere med behov for at ældreplejens personale skal have adgang til boligen får skiftet deres låsecylinder i hoveddøren. Der udleveres 3 nøgler til den konkrete bolig som borgeren kan disponere over. Hver medarbejder i Ældreområdet får en elektronisk nøgle der indeholder data i forhold til hvilke boliger de skal kunne låse sig ind i. Disse data skal jævnligt opdateres i en station på centret, således at kun medarbejdere med aktive nøgler kan anvende den. Opdateringen er en enkel procedure, der dels sparer tid samt giver mulighed for en højere grad af fleksibilitet for den enkelte medarbejder og for den samlede organisation. Når hjælpen afsluttes i hjemmet, genetableres den oprindelige nøglecylinder, og den intelligente lås kan genanvendes.

Økonomi Økonomiafdelingen bekræfter, at anlægsmidlerne er til stede i budget 2008

Politisk behandling Udvalget for Omsorg, Handicap og Psykiatri Udvalget for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning Byrådet

Byrådet 11.02.2008

120

Indstilling Omsorgs- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at der frigives anlægsmidler kr. 1.000.000 til videreførelse af projekt Intelligent nøglesystem

Beslutning Udvalg for Omsorg, Handicap og Psykiatri, 23.01.2008 Anbefales.

Beslutning Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 04.02.2008 Torben Nielsen, Kurt Petersen og Linda Frederiksen var fraværende. Anbefales.

Beslutning: Byrådet, 11.02.2008 Elmer Jacobsen, Troels Larsen, Kirsten Devantier, Per Sørensen og Torben Nielsen var fraværende. Godkendt.

Tilbage til toppen

Byrådet 11.02.2008

121

50. Udvidelse af tilbud til personer med Prader Willi- syndrom

Sagsbeh.: Åse Lis Irminger

Sagsnr.: 2007-30577

Sagsfremstilling Et af de overordnede mål for politikområdet ”Handicap og Psykiatri” er fastholdelse og udvikling af rollen som entreprenør i form af salg af ydelser og pladser til borgere fra andre kommuner. Bo og Naboskab Suså-Holmegård har 8 pladser i et tilbud til borgere med Prader Willi- syndrom (PWS) og ønsker at udvide tilbuddet med 4 pladser. Prader Willi-syndrom. Personer med denne sygdom har en fejl på 15. kromosom. PWS er et medfødt handicap, der bevirker en dysfunktion ved det center i hjernen, som regulerer bl.a. hormondannelse, sult/mæthedsfornemmelse, kropstemperatur, smertetærskel og søvnmønster. PWS kan ikke helbredes. Mental retardering er nært forbundet med PWS. Mennesker med PWS har ofte basale problemer med helhedsorientering, styring og generel administration af eget liv. Der opleves typisk massive adfærdsproblemer. Brud på rutiner og forandring kan medføre voldsomme vredesudbrud med vold og selvdestruktiv adfærd til følge. Mennesker med PWS er kendt for at spise alt uden begrænsninger. Center for sjældne sygdomme har PWS registreret. Man mener, at der er ca. 200 personer i Danmark med dette handicap. Nuværende boligmæssige rammer. Tilbuddet rummer i dag 8 personer, der bor i Åhuset, Stationsvej 62, Holme Olstrup, der er en bolig jf. servicelovens § 108. Der er tale om et stort – ombygget – parcelhus, hvor beboerne bor på værelser og deles om fælles rum. 2 beboere har eget badeværelse, de øvrige 6 deles om 2 badeværelser. Der er en stejl trappe til 1. sal, hvor 4 borgere bor på værelser. De mindste værelser er på 8 m2, de største på 15 m2. Efter 13 års brug er huset meget slidt. Arbejdsmiljømæssigt er huset problematisk. Huset er ligeledes problematisk pædagogisk set. De individuelle handleplaner og de aggressive handlemønstre stiller krav om, at det er muligt at adskille beboerne, hvilket ikke kan lade sig gøre indenfor de nuværende rammer. De tætte boligforhold påvirker alle. Der er vold og fastholdelser og i nogle tilfælde accelererer disse processer. Forslag vedrørende boliger. Ved byrådsbeslutning af 8.10.2007 blev der givet tilladelse til, at ejendommen Kildegårdsvej 27 blev overført til Udvalg for Omsorg, Handicap og Psykiatris område med henblik på en udvidelse af tilbuddet til denne brugergruppe. Målgruppen beskrives som borgere med PWS-syndrom eller med PWS-lignende problemstillinger. Med henblik på at skabe bedre pædagogiske og arbejdsmiljømæssige rammer, er det på lang sigt (2009-2010) hensigten, at brugergruppen skal flytte til nybyggede almene boliger. I denne sammenhæng vil en gruppestørrelse på 12 borgere være optimal til

Byrådet 11.02.2008

122

klyngeboliger, der påregnes etableret med 2 gange 6 boliger beliggende i sammenhæng. Gruppestørrelsen er ligeledes optimal i henseende til personalenormering. Dette fremtidige byggeri kan finansieres ved salg af Åhuset og Kildegårdsvej, som er Næstved kommunes ejendomme.

På kort sigt kan man lave en forbedring af de pædagogiske og arbejdsmiljømæssige rammer ved at fordele borgerne på to huse.

Der har gennem nogen tid været flere henvendelser fra borgere i andre kommuner, der ønsker at få en plads i Bo og Naboskab Suså-Holmegårds PWS-tilbud.

Det foreslås, at man nu gennemfører visitation i disse sager og laver et samlet PWS- tilbud på 12 pladser.

Hvis man gennemfører denne foreslåede løsning, hvor brugergruppen først etableres i 2 eksisterende boliger og derefter flytter til nybyggede boliger, opnår man, at der umiddelbart er borgere fra målgruppen, der er klar til at flytte ind i de nybyggede boliger, således at man undgår tomgangsleje. Når brugergruppen er etableret i de to eksisterende huse, startes der et forarbejde til nybyggeri. Sag om byggeri af nye boliger bliver derefter behandlet i en selvstændig sagsfremstilling. Økonomi Personer med PWS-syndrom kan kun leve et tåleligt liv i meget strukturerede rammer og med særlig diæt med 6 faste måltider. Hvis maden ikke styres konstant, kan det medføre døden for mennesker med PWS. På denne baggrund er de personalenormeringsmæssige forhold af afgørende betydning. Den nuværende grundnormering er på 16,5 stilling, hvortil kommer særtakster, der er bevilget de enkelte borgere, på 3,6 stilling, dvs. samlet 20,1 stillinger. (Særtakster er en særlig timebevilling, der gives til et Bo og Naboskab, der skal give et tilbud til en borger, hvis støttebehov et væsentligt større end hvad der kan forventes ydet indenfor den givne grundnormering.) Det foreslås, at der i stedet for grundnormering + særtakster laves en fast normering, der skal rumme begge dele. Dertil kommer, at så længe man bor i to adskilte huse, skal der bevilges en ekstra nattevagt. Samlet set giver det en normering på ca. 24 stillinger. Der skal dog stadig være mulighed for at søge særtakster, såfremt der bliver tale om borgere, hvis støttebehov ligger markant ud over, hvad der kan rummes i den nye faste normering. Denne ordning skal evalueres første gang 1.10.2008.

Samlet set skal der tilføres Bo og Naboskabets budget 5.002.088 kr. i den periode, hvor tilbuddet er beliggende i to adskilte huse.

Udvidelsen er udgiftsneutral for Næstved kommune, idet de tilførte pladser bliver besat af borgere fra andre kommuner. Indtægtsbudgettet korrigeres derfor med kr. 5.002.088 kr.

Takster ændres derved fra 2.571 kr. (ekskl. særtakster) til 2.987 kr. (inkl. særtakster.)

Ved flytning til nye almene boliger, skal der ske en budgetmæssig tilretning.

Byrådet 11.02.2008

123

Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger.

Lovgrundlag Servicelovens § 108.

Politisk behandling Udvalget for Omsorg, Handicap og psykiatri Økonomiudvalget Byrådet.

Sagens bilag Økonomioversigt

Indstilling Omsorg- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at Bo og Naboskab Suså-Holmegårds tilbud til borgere med Prader Willi-Syndrom udvides fra 8 til 12 pladser, at Bo og Naboskabet får budgettilført 5.002.888 kr. Det samlede budget skal herefter dække grundnormering og særtakster. Der tages dog det forbehold, at der stadig kan søges særtakst, såfremt der skal gives tilbud til borgere, hvis støttebehov er markant større end det, der er forudsat at skulle kunne rummes i den nye faste normering, at udvidelsen er udgiftsneutral for Næstved kommune, idet de tilførte pladser bliver besat af borgere fra andre kommuner. Indtægtsbudgettet korrigeres derfor med kr. 5.002.088 kr. at taksten ændres fra den nuværende kr. 2.571 ekskl. særtakster til kr. 2.987 inkl. særtakster og at der udarbejdes selvstændig sagsfremstilling om byggeri af almene boliger til brugergruppen. Beslutning Udvalg for Omsorg, Handicap og Psykiatri, 23.01.2008 Udvalget sikrer information til naboerne til Kildegårdsvej 27 om den midlertidige løsning. Anbefales i øvrigt over for Økonomiudvalget/Byrådet. Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 04.02.2008 Torben Nielsen var fraværende. Søren Dysted blev erklæret inhabil og forlod lokalet under sagens behandling. Anbefales. Beslutning: Byrådet, 11.02.2008 Elmer Jacobsen, Troels Larsen, Kirsten Devantier,Per Sørensen og Torben Nielsen var fraværende. Søren Dysted blev erklæret inhabil og forlod lokalet under sagens behandling. Godkendt.

Bilag: Bilag til sag vedr udvidelse af PWS tilbud.xls

Tilbage til toppen

Byrådet 11.02.2008

124

51. Tillægsbevilling - voksenløn SOSU elever

Sagsbeh.: Lisbeth Langfeldt Jørgensen

Sagsnr.: 2008-2806

Sagsfremstilling I forbindelse med sommerens trepartsaftaler er det blevet besluttet at der indføres en voksenelevløn for alle der er fyldt 25 år. Baggrunden for Trepartsaftalerne mellem regeringen, KL, Danmarks Regioner, LO, AC og FTF er at bevare god offentlig service set i lyset af, at der i de kommende årtier vil ske store forandringer i alderssammensætningen. Bl.a. vil antallet af ældre stige samtidigt med, at mange medarbejdere i den offentlige sektor er på vej på pension og skal afløses af medarbejdere fra de små ungdomsårgange. Derfor er det nødvendigt med fokus på rekruttering og fastholdelse. Som nævnt er et af de konkrete initiativer i denne sammenhæng at alle, der er fyldt 25 år og har haft mere end 1 års relevant beskæftigelse, kan få voksenelevløn som led i en erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Det fremgår af Trepartsforhandlingerne fra sommeren 2007, at regeringen vil drøfte aftalernes merudgifter for kommuner og regioner, med KL og Danmarks regioner og søge tilslutning til at søge kompensation herfor. De endelige forhandlinger vedrørende kommunernes økonomi er endnu ikke afsluttet og der er derfor fortsat usikkerhed vedr. kompensation til dette initiativ. KL har dog 11. december 2007 modtaget brev fra Finansministeren, hvori ministeren har tilkendegivet at kommuner og regioner vil blive kompenseret for merudgiften til voksenelevløn, under forudsætning af de bevilgende myndigheders godkendelse. Finansministeren har endvidere tilkendegivet, at man er indstillet på en efterregulering. KL’s sekretariat har overfor Finansministeriet skriftligt tilkendegivet KL’s holdning til Finansministeriets vurdering af økonomien og ministeriet har anerkendt disse forudsætninger.

Jævnfør bilag 1 dateret 19. december 2007, hvor KL opfordrer kommunerne til at gå i gang med ansættelse af voksenelever.

Økonomi Næstved Kommune har ansættelseskompetence i forhold til alle social- og

sundhedshjælperelever samt 50 % af social- og sundhedsassistenteleverne. I forhold til dimensioneringen vil det svare til ansættelse af 119 social- og sundhedshjælperelever og 24 social- og sundhedsassistentelever. På Social- og sundhedshjælper holdet januar 2008 er der 10 ud af 30 elever der er over 25 år. På social- og sundhedsassistent holdet er der 7 ud af 9 elever der er over 25 år. Der pågår i øjeblikket et arbejde med at undersøge og indhente dokumentation for 1 års relevant beskæftigelse. Protokollat af 18.december 2007 åbner mulighed for dispensation i forhold til 1 års relevant beskæftigelse.

Byrådet 11.02.2008

125

Månedsløn u. 18 år Månedsløn o. 18 år

Voksenelevløn

Social- og sundhedshjælperelev Social- og sundhedsassistentelev

5.627 kr.

7.794 kr.

17.081 kr.

6.524 kr.

8.293 kr.

17.081 kr.

For Næstved Kommune vil dette betyde en merudgift på ca.: 6,5 mio. kr.

Under forudsætning af at der pr. år ansættes 119 social- og sundhedshjælperelever og 24 social- og sundhedsassistentelever. Ligeledes forudsættes det, at 1/3 = 39 social- og sundhedshjælperelever pr. år samt 2/3 = 16 social- og sundhedsassistentelever pr. år, er berettiget til voksenelevløn. Dette svarer til tendensen på det første hold i januar 2008. Det er vanskeligt at sige noget om frafald på uddannelsen, da vi vil få en større gruppe ældre elever ind, som man kan forvente er mere motiverede for at tage en uddannelse. Økonomiafdelingen skal fremhæve, at det endelige bloktilskud til denne opgave ikke er kendt. Med udgangspunkt i en forventet udgift for Næstved kommune på ca. 6,5 mio.kr. skal det samlede bloktilskud for hele landet være på ca. 450 mio. for, at der er fuld dækning for udgiften. Såfremt det samlede bloktilskud er mindre, skal omsorgs- og sundhedsforvaltningen ansætte færre elever eller finde andre kompenserende besparelse i overensstemmelse med budgetforligets punkt 1.

Det forudsættes, at der ved budgetopfølgning i 2008 foretages en gennemgang af økonomien på området.

Lovgrundlag Trepartsaftalens pkt. 3 af 17.juni 2007 mellem regeringen, Danske regioner, LO og AC som FTF har tilsluttet sig i aftale af 1. juli 2007. Personalemæssige konsekvenser Initiativet vedr. voksenelevløn og forsinkelsen af økonomiafklaringen har fået den utilsigtede virkning, at optaget på de uddannelser, der vil blive omfattet af voksenelevløn, er betydeligt reduceret, idet de kommende voksenelever afventer, at initiativet træder i kraft.. Voksenelevløn er primært relevant i forhold til social- og sundhedsuddannelserne. Dette tiltag vil formentlig medføre et større optag af voksenelever de næste par år for at nå et mere stabilt niveau. Sundhedsmæssige konsekvenser Arbejdsmiljøet i ældreområdet vil profitere af at få flere medarbejdere med lidt alder og erfaring.

Politisk behandling Udvalget for Omsorg, Handicap og Psykiatri Udvalget for økonomi og personale Byrådet

Bilag Bilag 1: brev fra KL af 19. december 2007

Byrådet 11.02.2008

126

Indstilling Omsorgs- og Sundhedsforvaltningen indstiller  At der gives 6,5 mio. kr. i tillægsbevilling finansieret af forventet bloktilskud i overensstemmelse med KL’s udmelding  At der samles op på forventet forbrug ved første budgetopfølgning.

Beslutning Udvalg for Omsorg, Handicap og Psykiatri, 23.01.2008

Anbefales, idet Udvalget skal gøre opmærksom på, at normal praksis er, at Udvalget i bloktilskudssager kompenseres efter en konkret beregning af udgifterne. Udvalget ønsker denne praksis fortsat også i denne sag.

Der gøres i øvrigt opmærksom på, at den konkrete anvendelse af voksenelevløn er meget usikker.

Beslutning Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 04.02.2008 Torben Nielsen var fraværende. Anbefales.

Der rettes henvendelse til Region Sjælland med henblik på at sikre ens aflønning. Ved første budgetopfølgning skal foreligge forslag til finansiering af en eventuel manko.

Beslutning: Byrådet, 11.02.2008 Elmer Jacobsen, Troels Larsen, Kirsten Devantier, Per Sørensen og Torben Nielsen var fraværende. Godkendt.

Bilag: Bilag.1.brev.kl.19.december

Tilbage til toppen

Byrådet 11.02.2008

127

52. Godkendelse af regnskab 2006 for de almene boligselskaber i Næstved Kommune

Sagsbeh.: Morten Hallgreen

Sagsnr.: 2008-381

Sagsfremstilling Næstved Kommune har bl.a. det regnskabsmæssige tilsyn med det offentligt støttede boligbyggeri. På det grundlag er der foretaget gennemgang af regnskab 2006 for de almene boligorganisationer og afdelinger, beliggende i Næstved Kommune. I forbindelse med forelæggelse af regnskabsgennemgangen ansøger forvaltningen om bemyndigelse til at foretage kommende regnskabsgennemgange (hvor der ikke forekommer kritiske bemærkninger eller forbehold) og kommunale godkendelser i begrænset omfang.

Regnskab 2006:

Fra kommunens almene boligorganisationer med hjemsted i Næstved Kommune modtager kommunen hvert år det materiale, som skal indsendes efter reglerne i almenboligloven. Kommunens regnskabsmæssige tilsyn sker med udgangspunkt i det fremsendte materiale, idet kommunen kun forholder sig til de enkelte afdelingers regnskaber. Kommunen gennemgår revisionsprotokollen og bestyrelsens beretning. Boligorganisationens bestyrelse må i årsberetningen beskrive, hvilke tiltag boligorganisationen agter at foretage eller har foretaget med henblik på at imødegå kritiske bemærkninger fra revisionen. Drift og Anlæg har med bistand fra konsulent Inge-Lise Kalum Schou gennemgået revisionsprotokollen og boligorganisationens bestyrelsers beretning, hvor bestyrelsen beskriver, hvilke tiltag boligorganisationen agter at foretage eller har foretaget med henblik på at imødegå kritiske bemærkninger fra revisionen. Endvidere er de obligatoriske spørgeskemaer, som afdelingerne skal udfylde, gennemgået. Spørgeskemaer skal udfyldes af boligorganisationen som en del af regnskabsaflæggelsen. Spørgsmålene er formuleret således, at svaret kun skal begrundes nærmere i en note til spørgeskemaet, hvis spørgsmålet besvares med et ja. Spørgeskemaer med udelukkende ”nej” b esparelser er som udgangspunkt et signal om, at regnskabet ikke indeholder problematiske forhold. Har revisor ikke bemærkninger til regnskabsmaterialet eller til forretningsgangen, er der ikke på anden måde fremkommet oplysninger, og har der ikke tidligere været problemer, der giver anledning til nærmere undersøgelse, vil kommunen kunne tage regnskabet til efterretning uden bemærkninger. Det samme gælder, hvis det af bestyrelsens årsberetning fremgår, at der er fulgt op på revisionens kritiske bemærkninger, og at eventuelle tidligere henstillinger eller pålæg er fulgt. Har revisor derimod bemærkninger i revisionsprotokollen, eller er der tale om forbehold i relation til revisionen, som boligorganisationen ikke selv har taget stilling i sin årsberetning, kræver det, at kommunen vurderer, hvilken reaktion der skal anvendes i den konkrete situation. Reaktionen bør afpasses forholdets karakter. Det beror på en

Byrådet 11.02.2008

128

vurdering af det konkrete forhold og baggrunden for, at boligorganisationen har behandlet spørgsmålet på den angivne måde.

I driftsbekendtgørelsen er der stillet krav om, at boligorganisationen skal udarbejde en vedligeholdelses- og fornyelsesplan for de enkelte afdelinger, som omfatter mindst de kommende 10 år. Kommunen skal kun modtage denne plan, hvis den udtrykkeligt har anmodet herom. Der er ikke i 2006 stillet krav om fremsendelse af vedligeholdelses- og fornyelsesplan. Krav om fremsendelse af vedligeholdelses- og fornyelsesplan vil medføre, at der i fremtiden skal afsættes ekstra ressourcer til en byggeteknisk gennemgang af planerne. Det skal derfor anbefales, at der ikke i fremtiden stilles krav om fremsendelse af vedligeholdelses- og fornyelsesplan, og at planer, som fremsendes uopfordret returneres, uden at der foretages en gennemgang af planen.

De fremsendte regnskaber for 2006 er gennemgået som angivet ovenfor. Gennemgangen har givet anledning til nedenstående bemærkninger:

1. De Vanføres Boligselskab. Regnskabet tages til efterretning med bemærkning om, at revisor ved næste regnskabsaflæggelse forholder sig til henlæggelsernes størrelse og ejendommens alder. 2. Lejerbo. Regnskabet tages til efterretning. Der ansøges om udlån af egne midler (henlæggelser i afdelingen samtidig med at der er underskud). Dette afslås, fordi udlånet ikke er begrundet, og der forekommer bemærkninger om anvendelse af midler. 3. Herlufsholm Andelsboligforening. Regnskabet tages til efterretning, dog må revisor fremover forholde sig til forvaltningsrevisionen. 4. Boligselskabet Trollebo. Regnskabet tages til efterretning uden bemærkninger 5. Andelsboligforeningen Kornbakken. Regnskabet tages til efterretning med bemærkning om, at revisor ved næste regnskabsaflæggelse forholder sig til henlæggelsernes størrelse og ejendommens alder. 6. Næstved Boligselskab. Regnskabet tages til efterretning med bemærkning om, at revisor ved næste regnskabsaflæggelse forholder sig til henlæggelsernes størrelse og ejendommens alder. 7. Boligselskabet af 1943. Regnskabet tages til efterretning med bemærkning om, at revisor ved næste regnskabsaflæggelse forholder sig til henlæggelsernes størrelse og ejendommens alder. 8. Boligforeningen af 5.5.1947. Regnskabet tages til efterretning uden bemærkninger. 9. Fuglebjerg Selvejende Byggevirksomhed. Regnskabet tages ikke til efterretning. Der mangler materiale, som er påkrævet, og der mangler oplysninger og vedligeholdelsesplan 10. DUAB (2 afdelinger). Regnskabet tages til efterretning. 11. Ringsted Bys Boligselskab (1 afdeling). Regnskabet tages til efterretning. Drift og Anlæg har ved kontrol af gamle sager konstateret, at der ikke er foretaget en gennemgang af driftsregnskaberne for en række af de almene boligorganisationer fra 2005 og 8 år bagud. Det anbefales, at der ikke foretages en gennemgang af disse driftsregnskaber fra før 2006.

Delegering af kompetence

Det offentligt støttede byggeri er et meget reguleret område, så det vil være ressourcebesparende, at en række af de opgaver, som har relation til sagsbehandlingen af det støttede byggeri, fremover behandles administrativt.

Byrådet 11.02.2008

129

Det skal derfor anbefales, at administrationen får bemyndigelse til at godkende en række af de sager, som er i fuld overensstemmelse med tidligere beslutninger i byrådet, samt sager som ikke forpligtiger kommunen, og som er godkendt på et afdelingsmøde. Den nedennævnte del af det kommunale tilsyn i form af godkendelser og gennemgang af regnskaber anbefales fremover foretaget af forvaltningen på grundlag af en bemyndigelse til at godkende eller gennemgå: 1. Lånoptagelse uden kommunal garanti. Der skal foreligge oplysning om lånetype, og der kan ikke godkendes stående lån (lån uden afdrag). 2. Regnskaber for almene boligorganisationer og boliginstitutioner gennemgås administrativt og tages efterretning. Forekommer der kritiske bemærkninger, forbehold eller lejetab og lejeledighed af betydning, som ikke dækkes via henlagte midler, forelægges sagen for Økonomiudvalget. 3. Lejeforhøjelser til fornyelser og moderniseringer, som forinden fremsendelse til forvaltningen skal være godkendt på et afdelingsmøde efter de gældende regler. Lejeforhøjelsen godkendes administrativt efter almenlejeloven eller driftsbekendtgørelsen, når der ikke overstiger 20 % af årslejen. 4. Vedtægter og vedtægtsændringer godkendes af forvaltningen, når normalvedtægten ikke fraviges. 5. Sammenlægning af afdelinger. Sammenlægninger kan ikke gennemføres, uden at beboerne og den øverste myndighed har været inddraget og godkendt såvel sammenlægningen, som den huslejestigning, der måtte være nødvendig. Ved sammenlægninger af afdelinger skal der foreligge et oplæg til huslejeudligningen over 10 år, og dette godkendes af forvaltningen. 6. Godkende byggeregnskaber og skema C i sager vedrørende opførelse af støttet alment byggeri, når de er i overensstemmelse med, eller lavere end den anlægsudgift og husleje som Byrådets godkendelse i forbindelse med forelæggelse af skema B. Efter de gældende støtteregler, kan det maksimumsbeløb, som skal være overholdt ved skema B, ikke overskrides ved skema C. Reglerne om maksimumsbeløb har været gældende siden 1. januar 2004. Den økonomi, som kommunen har taget stilling til ved skema B, kan således ikke ændres. Det samme gælder i princippet den leje, som kommunen godkendte foreløbigt ved skema B, idet den største del af lejen (kapitaludgifter) beregnes efter de gældende regler som en procentdel af anskaffelsessummen (se almenboliglovens § 129).

For de beslutninger, som ikke er nævnt, eller hvor det ikke ligger inden for bemyndigelsen at træffe en afgørelse, forelægges sagerne for byrådet.

Lovgrundlag Almenboliglovens § 24 (se lovbekendtgørelse nr. 1118 af 26.9.2007 med ændringer)

Almenboliglovens § 29 Almenboliglovens § 115

Almenlejelovens § 10 (se lovbekendtgørelse nr. 187 af 27.2.2007) Driftsbekendtgørelsens § 72 (se bekendtgørelse nr. 641 af 15.6.2006). Driftsbekendtgørelsens § 77, stk. 5, Driftsbekendtgørelsens 113, stk. 2, Støttebekendtgørelsens §§ 51-54 (se bekendtgørelse nr. 643 af 15.6.2006) Personalemæssige konsekvenser Den fremtidige organisering af området er under vurdering. Der er afsat ca. 0,25 årsværk til området, som er overført fra gl. Næstved Kommune. De afsatte ressourcer har ikke været tilstrækkelige til at løse kommunens forpligtigelser over for de almene boligorganisationer.

Byrådet 11.02.2008

130

Politisk behandling Udvalget for Ejendomme og Lokalplaner Udvalget for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning Byrådet

Sagens bilag Gennemgang af regnskaber

Indstilling Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller,  at det meddeles, at regnskab 2006 fra Fuglebjerg Selvejende Byggevirksomhed ikke kan tages til efterretning  at de øvrige boligorganisationers regnskab 2006 godkendes med de bemærkninger som fremgår af sagsfremstillingen  at der ikke foretages en gennemgang af regnskaber, som ligger før 2006  at forvaltningen bemyndiges til at behandle sager administrativt, som angivet i sagsfremstillingen.

Beslutning Udvalg for Ejendomme og Lokalplaner, 15.01.2008 Birgit Lund Terp var fraværende.

Anbefales, idet dog 3. at-punkt ændres til "at gennemgangen af regnskaber, som ligger før 2006 alene sker på grundlag af revisionsprotokollerne samt, at det også indstilles, at der ikke sker krav om fremsendelse af vedligeholdelsesplan.

Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 04.02.2008 Torben Nielsen, Kurt Petersen og Linda Frederiksen var fraværende. Anbefales.

Beslutning: Byrådet, 11.02.2008 Elmer Jacobsen, Troels Larsen, Kirsten Devantier, Per Sørensen og Torben Nielsen var fraværende. Godkendt.

Bilag: Almene boligorganisationer - regnskab 2006

Tilbage til toppen

Byrådet 11.02.2008

131

53. Forslag til lokalplan F2.2-2 for sommerhusområde ved Vesterhavevej, Karrebæk

Sagsbeh.: Jakob Carlé Zabel

Sagsnr.: 2007-25069

Sagsfremstilling Forvaltningen har i samarbejde med ejer udarbejdet forslag til lokalplan for et mindre sommerhusområde ved Vesterhavevej i Karrebæk. Lokalplanområdet ligger i Karrebæksminde sommerhusområde vestlige del, som er karakteriseret ved et område med et antal større sommerhusgrunde tilpasset de lokale landskabelige forhold. Området afgrænses mod nord af Vesterhavevej, mod vest af et område udlagt til campingplads (lokalplan F2.2-1), og mod syd af et eksisterende sommerhusområde (rammeområde F2.1).

Planen skaber mulighed for at opføre 10 sommerhuse i et område grænsende til det åbne land.

Lokalplanen sikrer, at der skabes en markant grænse, som levende hegn, mellem det bebyggede sommerhusområde og det tilstødende landskab. De levende hegn, der adskiller området fra det eksisterende sommerhusområde mod syd ved Brentebakkevej, bliver bevaret i lokalplanen.

Lokalplanen omfatter en del af rammeområde F2.2, som i Kommuneplan for Næstved Kommune 2001-2012 er udlagt til sommerhusområde.

Området udgør ca. 14.000 m 2 og omfatter del af landbrugsejendommen Kæderødgård, som er lokaliseret umiddelbart nordøst for området.

Lovgrundlag Planloven

Bæredygtighed (Agenda 21) Da der er tale om en mindre plan, som kun har betydning på lokalt niveau, er det forvaltningens vurdering, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Politisk behandling Udvalget for Ejendomme og Lokalplaner Økonomiudvalget Byrådet

Sagens bilag Forslag til lokalplan F2.2-2

Indstilling Teknik- og miljøforvaltningen indstiller, at forslag til lokalplan F2.2-2 godkendes til offentlig fremlæggelse i 8 uger.

Byrådet 11.02.2008

132

Beslutning Udvalg for Ejendomme og Lokalplaner, 15.01.2008 Birgit Lund Terp var fraværende. Anbefales, dog således at ordet "væsentligt" udgår i bestemmelsernes § 10.1.

Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 04.02.2008 Torben Nielsen, Kurt Petersen og Linda Frederiksen var fraværende. Anbefales.

Beslutning: Byrådet, 11.02.2008 Elmer Jacobsen, Troels Larsen, Kirsten Devantier,Per Sørensen og Torben Nielsen var fraværende. Godkendt.

Bilag: UDKAST - UPØ/Byråd

Tilbage til toppen

Byrådet 11.02.2008

133

54. Færdiggørelse af byggemodning i Gl. Holsted

Sagsbeh.: Jens Vagn Nielsen Terp

Sagsnr.: 2008-624

Sagsfremstilling I Gl. Holsted har Næstved Kommune de seneste år solgt flere erhvervsparceller. Området er disponeret i henhold til gældende lokalplan C3.1-1 for et område til center og erhvervsformål som endeligt godkendt i Næstved Byråd i 1988. Området er fortsat at betragte som en kommunal byggemodning, der endnu ikke er fuldt byggemodnet. Træ, Industri og Byg er for nyligt flyttet ind i en ny kontorejendom på Gl. Holstedvej og på nabogrunden opføres et større byggeri med to butikker til udlejning. Byggeriet skal i overensstemmelse med lokalplanen opføres med facade i skel mod Gl. Holstedvej. Langs med Gl. Holstedvej er det i lokalplanen fastlagt, at der i siden mod Træ, industri og Byg samt mod det nye påbegyndte byggeri skal etableres fortov og skillerabat mod kørebanen. Der er i dag kun en græsrabat. Det er et stort ønske fra virksomhederne at Næstved kommune gør vejanlægget færdigt med fortov i den sydlige side af vejen mod den nye bebyggelse, samt færdiggør de grønne anlæg i området ved Vejdirektoratet og P2 stål.

Udgifterne til anlæg af fortov og rabat i sydlig side af Gl. Holstedvej fra Skovallé til forbindelsessti til Øverup Erhvervsvej beløber sig til ca. 600.000,- kr.

Udgifterne til færdiggørelse af de grønne anlæg omkring P2 stål og vejdirektoratet beløber sig til ca. 150.000,-kr.

Økonomi Der er ikke budgetteret med udgifter til færdiggørelse af byggemodningen i Holsted. Udgifterne foreslås afholdt af rådighedsbeløb til jordforsyning. Økonomiafdelingen oplyser, at der ikke er noget rådighedsbeløb til ikke planlagte opgaver til erhverv i 2008. Det foreslås i stedet, at udgiften afholdes af det ikke forbrugte rådighedsbeløb i 2007 som forventes overført i marts 2008 med i alt 1,8 mio. kr., hvor de 750.000 kr. vil kunne finansiere byggemodningen i Holsted.

Personalemæssige konsekvenser Ingen

Handicapforhold (tilgængelighed) Forbedrede gangforhold langs Gl. Holstedvej.

Politisk behandling Udvalget for økonomi, personale og planlægning. Byrådet

Byrådet 11.02.2008

134

Sagens bilag Tegning nr. 3730277_2 Etablering af fortov fra Skovallé til Øverup Erhvervsvej langs Gl. Holstedvej. Indstilling Teknik- og Miljøforvaltningen og Fællessekretariatet indstiller:  at der etableres et fortov i sydlig side af Gl. Holstedvej fra Skovallé til Øverup Erhvervsvej, samt at grønne områder indenfor lokalplanen færdiggøres.  at udgifterne på 750.000,-kr. afholdes af det overførte rådighedsbeløb fra 2007 til jordforsyning.

Beslutning Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 04.02.2008 Torben Nielsen og Linda Frederiksen var fraværende. Anbefales.

Beslutning: Byrådet, 11.02.2008 Elmer Jacobsen, Troels Larsen, Kirsten Devantier, Per Sørensen og Torben Nielsen var fraværende. Godkendt. Bilag: Bilag- tegning nr. 3730277_2 Etablering af fortov fra Skovallé til Øverup Erhvervsvej langs gl. Holstedvej

Tilbage til toppen

Byrådet 11.02.2008

135

55. Infrastrukturkommissionens betænkning

Sagsbeh.: Anders Gedde Petersen

Sagsnr.: 2008-3332

Sagsfremstilling Infrastrukturkommissionen offentliggjorde sin betænkning den 10. januar 2008. Betænkningen vil givetvis på et eller andet niveau få indflydelse på de politiske beslutninger omkring investeringer på vej- og baneområdet de kommende år. Infrastrukturkommissionens opgave var at analysere de fremtidige infrastrukturbehov på transportområdet, og komme med forslag og strategier til håndteringen af de langsigtede udfordringer for transportinfrastrukturen. Infrastrukturkommissionen har i betænkningen behandlet følgende emner: 1. Dagens infrastruktur. 2. Hvad påvirker kravene til fremtidens infrastruktur. 3. Udfordringer og udviklingsmuligheder. 4. Visioner og strategier for infrastrukturen i 2030. Under punkt 1 beskrives bl.a. infrastrukturens betydning for samfundet. Det konkluderes, at transportsystemet har betydning for borgernes livskvalitet og erhvervslivets konkurrenceevne, og at Danmark skal fastholde og udvikle sin førerposition på det område, også når trafikmængderne øges. I punkt 2 beskrives, at det er den økonomiske vækst, udviklingen i demografi og bosætning og globaliseringen, der er hovedårsager til væksten i trafikken, og at væksten ser ud til at fortsætte. Trængselsproblemerne forventes størst i hovedstadsområdet og i det østjyske bybånd. Det slås fast, at forsyningssikkerheden er en forudsætning for økonomisk aktivitet, og at en velfungerende og effektiv infrastruktur er afgørende for et moderne samfund. Under ”Udfordring og udviklingsmuligheder” beskrives udfordringer, samt hvilke virkemidler og initiativer, der kan tages i brug for at løse de problemer, som væksten i trafikken medfører. Endelig beskrives under punkt 4 de anbefalinger, Infrastrukturkommissionen fremlægger til regeringens og Folketingets prioritering. Meget kortfattet omhandler de konkrete forslag udbygning af infrastrukturen (både vej og bane) omkring hovedstadsområdet og i Østjylland. Vejprojekterne omkring Næstved er knapt nok omtalt i betænkningen. Det fremgår, at de igangværende og besluttede anlægsprojekter ikke omfatter Næstved-projekterne. Heller ikke på listen over projekter, hvor der foreligger eller er aftalt udarbejdet beslutningsgrundlag, er Næstved-projekterne med (i modsætning til f.eks. Nykøbing Falster Omfartsvej!). Dog er Næstved omtalt på følgende måde: ”For enkelte øvrige projekter gælder endeligt, at projekterne ikke entydigt har kunnet henføres til det vejnet, der er overgået til staten. Det gælder bl.a. Næstved Omfartsvej, som er planlagt i samarbejde mellem Storstrøms Amt og Næstved Kommune”.

Vedrørende baneprojekter foreligger der en aftale om udarbejdelse af beslutningsgrundlag for bl.a. opgradering af Ringsted – Nykøbing F.

Byrådet 11.02.2008

136

Page 1 Page 2 Page 3 Page 4 Page 5 Page 6 Page 7 Page 8 Page 9 Page 10 Page 11 Page 12 Page 13 Page 14 Page 15 Page 16 Page 17 Page 18 Page 19 Page 20 Page 21 Page 22 Page 23 Page 24 Page 25 Page 26 Page 27 Page 28 Page 29 Page 30 Page 31 Page 32 Page 33

Made with FlippingBook - Online magazine maker