Det skal bemærkes at: ” Det er et overordnet mål, at investeringsindsatsen tilrettelægges således, at anlægsinvesteringer har størst muligt positivt samfundsøkonomisk afkast, og de projekter, der indebærer den største samfundsmæssige nytte, prioriteres højest ” . I betænkningens punkt 4, som omhandler ”Visioner og strategier for infrastrukturen i 2030”, er der opstillet seks hovedindsatsområder for infrastruktu ren. Et af punkterne beskriver, at der skal sikres en effektiv opkobling af de enkelte landsdele til de overordnede transportkorridorer og knudepunkter. I den mere detaljerede tekst er anført: ” I forhold til landevejsstrækninger kan der være tale om etablering af under- eller overkørsler i forhold til krydsende veje, anlæg af mere effektive ”hængsler” , dvs. forbindelsesveje til den overordnede infrastruktur mv. Kommissionen har bl.a. modtaget henvendelser vedrørende anlæg af en ny forbindelse ved Randers Fjord, anlæg af en omfartsvej ved Næstved og forbedring af det nordlige Djurslands forbindelse til den østjyske motorvej. Der kan også være tale om forbedringer af kryds, rundkørsler, ramper mv. i forbindelse med tilslutninger på motorvejsnettet ” . Endvidere : ”Ikke alle dele af landet ligger tæt på ”Det store H”. Det er k ommissionens anbefaling, at der gøres en målrettet og prioriteret indsats for, at der for disse landsdele etableres en smidig opkobling til den overordnede infrastruktur. Lokale kapacitetsproblemer eller en uhensigtsmæssig indretning af vej- og banenettet kan skabe lokale flaskehalse og betyde, at den regionale adgang til det højklassede vej- og banenet for arbejdskraft og gods vanskeliggøres. Her kan relativt små indsatser ofte gøre en forskel. En effektiv regional opkobling til den overordnede infrastruktur kan være et vigtigt infrastrukturmæssigt bidrag til de regionalpolitiske målsætninger ” . Infrastrukturkommissionen anbefaler desuden, at der arbejdes videre på inddragelse af totalentreprise og partnering på mere traditionelle projekter, hvor de er mest egnede, samt ses nærmere på mulighederne for at sikre højere omkostningseffektivitet gennem bevidst anvendelse af udbudskriterier som instrument, at der skabes klarhed vedr. de skattemæssige rammer for anvendelse af OPP i forhold til bl.a. afskrivning og momsregistrering, at der foretages en systematisk vurdering af konkrete projekters egnethed i forhold til alternative organiseringsformer og iværksættes konkrete OPP- pilotprojekter, hvor dette er hensigtsmæssigt. Kommissionen noterer sig, at der er truffet politisk beslutning om udarbejdelse af beslutningsgrundlag vedr. en udvidelse af banekapaciteten mellem København og Ringsted samt udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve og Køge. En gennemførelse af disse projekter vil kunne være en del af løsningen frem mod 2030. Afsluttende bemærkninger. For at få Næstved-projekterne på lystavlen skal vi gøre det klart, at den nordlige omfartsvej er en statsopgave. Så må vi argumentere for, at Næstved trafikalt/pendlermæssigt hører med til hovedstadens opland. Så kan Næstved- projekterne prioriteres sammen med de øvrige projekter i hovedstadsområdet. Og her vil omfartsvejen stå stærkt. Uhørt stort samfundsøkonomisk afkast, store miljø- og trafiksikkerhedsfordele og planmæssigt på plads. Når omfartsvejen er besluttet, kommer Næstved – Rønnede og Næstved – Slagelse som en naturlig efterfølgelse af dette projekt. Det bør yderligere pointeres, at omfartsvejsprojekterne omkring Næstved er vurderet i forhold til deres OPP-egnethed. I denne vurdering er den nordlige omfartsvej i sammenhæng med den østlige og sydlige fordelingsvej fundet OPP-egnet.
Byrådet 11.02.2008
137
Made with FlippingBook - Online magazine maker