56. Næstved Banegårdsplads
Sagsbeh.: Anders Gedde Petersen
Sagsnr.: 1370-48321
Sagsfremstilling Sagen blev senest behandlet i Udvalget for Teknik og Miljø den 15. november 2007. Udvalget besluttede bl.a., at spørgsmålet vedrørende udbud af caféen på busøen udsættes, indtil de forskellige muligheder er nærmere belyst. Karin Hyllested, Udviklingsenheden, har opstillet følgende finansieringsmuligheder for etablering af en café på busøen: Kommunen opfører bygning og bortforpagter driften. Kommunen udlejer grund, og lejer opfører bygning. Kommunen udlejer grund og opfører bygning, der sælges som ejerlejlighed. Kommunen sælger grundareal til opførelse af nærmere defineret projekt. Kommunen sælger projekt under opførelse.
De nærmere omstændigheder ved de forskellige udbudsformer fremgår af vedhæftede skema.
Forvaltningen anbefaler, at løsningen ” kommunen udlejer grund og opfører bygning, der sælges som ejerlejlighed” vælges. I denne mulighed har kommunen hånd i hanke med udformning af caféen samt mulighed for i en vis grad at styre vilkår for driften. Ulempen er, at kommunen kommer til at stå i forskud med hensyn til anlægsudgifter til caféen. Det anbefales, at caféen snarest muligt udbydes, således at interessen for overtagelse klarlægges, og således at den kommende køber får mulighed for indflydelse på projektet. Da banegårdsprojektet blev sat i gang, blev der lavet en aftale mellem DSB, STS og Næstved Kommune, hvor man forpligtede hinanden til at gennemføre projektet. I forbindelse med STS fusion med VT og HT, som nu hedder Movia, blev der afsat 7 mio. kr. til afholdelse af de forventede udgifter til det telematiksystem, som skal styre afviklingen af bussernes drift og gøre en kompakt terminal mulig. Movia har netop afholdt licitation på telematiksystemet. Ved valg af det økonomisk mest fordelagtige tilbud, ser det ud som om, at anlægsudgifterne kan afholdes inden for budgettet. Movia gør dog opmærksom på, at der allerede fra starten må påregnes udgifter til drift af systemet, ligesom man bør afsætte midler til uforudsete udgifter. Der er i Movia-systemet kun bestillerne, det vil sige kommunerne og Regionen, til at afholde disse udgifter. De årlige driftsudgifter vil skønsmæssigt beløbe sig til 740.000 kr. pr år. Disse udgifter skal fordeles mellem de kommuner, der har busruter til Næstved Banegårdsplads og Regionen. Her må Næstved Kommune påregne den største andel af udgifterne. Til brug for det videre forløb i projektet anmoder Movia Næstved Kommune om en skriftlig accept af dækning af et eventuelt merforbrug. Movia foreslår, at et eventuelt merforbrug bliver reguleret med 2010 afregningen. Movia forventer at kunne forelægge valget af leverandør, med Næstved Kommunes accept, på det førstkommende bestyrelsesmøde i Movia i februar 2008. Det skal fra forvaltningens side bemærkes, at en væsentlig del af anlægsudgifterne, nemlig køb og installation af busradioer, vil komme under alle omstændigheder på et tidspunkt.
Byrådet 11.02.2008
139
Made with FlippingBook - Online magazine maker