Referat af Byrådets møde d. 11.02.2008

49. Frigivelse af anlægsmidler - Intelligent nøglesystem

Sagsbeh.: Kitt Bruun

Sagsnr.: 2007-53409

Sagsfremstilling I anlægsbudget 2007 er bevilget kr. 3,5 mio. til etablering af mere sikkert adgangssystem til borgere i eget hjem med behov for hjemmeplejeydelser/nødkald. Beløbet er fordelt over årene således:

2007 2008 2009

1 mio. kr. 1 mio. kr.

1,5 mio. kr.

Der søges om frigivelse af 1 mio. kr. til fase 2 afsat i anlægsbudget 2008

Der er i 2007 anvendt kr. 238.000 af de frigivne midler. Dette skyldes, at det gennemførte pilotprojekt viste nogle tekniske udfordringer, som dog nu er overvundet, og det forventes, at forsinkelsen fra 2007 indhentes primo 2008, samt at tidsplanen for 2008 overholdes, hvorfor der ansøges om frigivelse af hele bevillingen for 2008. Hidtil har ældredistrikterne haft forskellige systemer, der dog alle grundlæggende bygger på borgerens egen hoveddørsnøgle. Denne opbevares på Ældrecentret eller i en boks opsat ved borgerens hoveddør. Boksen betjenes af en hovednøgle eller af et kodesystem. Systemerne indebærer en betydelig sikkerhedsrisiko for borgeren, idet nøglerne fra tid til anden tabes. Dette gælder såvel hoveddørsnøgler som hovednøgler til nøgleboksene. Ligeledes bliver tasterne i de bokse de anvender koder slidte, og med det forholdsvis store vikarforbrug er det et ikke ubetydeligt antal medarbejdere der kender de aktuelle koder. Systemerne kræver desuden en del administrativ opmærksomhed i det enkelte distrikt. Det intelligente nøglesystem fungerer således, at borgere med behov for at ældreplejens personale skal have adgang til boligen får skiftet deres låsecylinder i hoveddøren. Der udleveres 3 nøgler til den konkrete bolig som borgeren kan disponere over. Hver medarbejder i Ældreområdet får en elektronisk nøgle der indeholder data i forhold til hvilke boliger de skal kunne låse sig ind i. Disse data skal jævnligt opdateres i en station på centret, således at kun medarbejdere med aktive nøgler kan anvende den. Opdateringen er en enkel procedure, der dels sparer tid samt giver mulighed for en højere grad af fleksibilitet for den enkelte medarbejder og for den samlede organisation. Når hjælpen afsluttes i hjemmet, genetableres den oprindelige nøglecylinder, og den intelligente lås kan genanvendes.

Økonomi Økonomiafdelingen bekræfter, at anlægsmidlerne er til stede i budget 2008

Politisk behandling Udvalget for Omsorg, Handicap og Psykiatri Udvalget for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning Byrådet

Byrådet 11.02.2008

120

Made with FlippingBook - Online magazine maker