Fra Grundejere paa Militærvej og Gartnervej forelaa Andragende Tilskud nævnte Vejes Istand- sættelse. Overlodes til Vejudvalgets nærmere Undersøgelse. Fra Herlufsholm Sogns Menighedsraad forelaa Andragende om et Tilskud paa 300 Kr. aarligt til Driften af Menighedshuset (Rengøring, Opvarmning og Belysning). Det overlodes til Formanden at forhandle med Menighedsraadet om Sagen. Fra Herlufsholm Sogns Sygekasse var fremsendt Forespørgsel om, hvorvidt Kommunen vilde kautionere for et Beløb af 2,50 pr. Dag til et Kurophold paa ca. 100 Dage for Frk. Justine Marie Elisabeth Larsen, Datter af pens. Lærer Larsen, Sandstræde. Nægtedes. Fra Frk. Anna Jensen, Karrebækvej 1 forelaa ligeledes Andragende om Støtte til Ferieophold Kurophold. Nægtedes. Samtlige Lærere havde fremsendt Begæring om Skolemateriale for Aaret 1926/27. Det overlodes til Formanden af forhandle med Lærerne herom. Andragende fra Lærerinde Fru Høher, Ladby og Frk. Skov, Lille-Næstved om hver en Symaskine til Brug ved Undervisningen af Haandarbejde. Bevilgedes.
Holger Andersen fremsendte Forslag om Opførelse af et Vaskehus ved Barakken. Forslaget var ledsaget af Tegning og Overslag. Prisen vil andrage 540 Kr. Vedtoges. Proprietær H. E. Bille havde fremsendt Anmodning om, at Sagen ang. Nedlægning af Matrk No 5 af Lille- Næstved som selvstændig Landbrug maatte blive optaget til fornyet Behandling. Sogneraadet vedtog at fastholde sin tidligere Stilling til Sagen. Fra Enkefru Marie Nielsen, Kassebækvej 4 forelaa Andragende om Forskud paa Invaliderente. Bevilgedes 30 Kr. maanedligt fra 1/4 -1926. Fra Husmand Jørgen Jensens Enke, Ladby forelaa Begæring om Aldersrente. Der bevilgedes i Henhold til Loven fast maanedlig Rente af Kr. 8.00 plus Dyrtidstillæg fra 1. Maj 1926 at regne. Skatteklage forelaa fra No 10, Johs. Ferdinand, Herlufsholm. Nedsættes til 481,22. " 186. Arbm. Alsing Hansen, Slagelsevej. Nedsættes til 40 Kr. " 260. Enkefru Marie Wulff, Lille-Næstved. Nedsættes til 35 Kr.
Made with FlippingBook - Online magazine maker